Dortmund - Atletico Madrid odds, spilforslag og statistik

24. oktober 2018

Dortmund - Atletico Madrid odds, spilforslag og statistik

Dortmund vs Atletico Madrid spilforslag

I vores spilforslag til Dortmund vs Atletico går vi med en målfattig kamp, og spiller Under 2,5 mål til odds 1.72 hos bookmakeren bet365 netop nu*.

Hverken Dortmund eller Atletico Madrid kunne have ønsket sig en bedre start i Champions Leagues gruppespil. Begge hold har hentet to sejre, som forventet, mod Club Brügge og miserable Monaco, og nu tager BVB imod Atletico i et topbrag i Gruppe A, hvor begge hold reelt kan bruge uafgjort til en hulens masse. Det vil nemlig give begge klubber 7 point halvvejs i puljen, hvor Monaco og Club Brügge endnu ikke har hentet point. De mødes i den anden puljekamp onsdag allerede 18.55, hvor man i Dortmund og Atletico selvfølgelig håber på, at belgierne og monegaskerne deler pointene.

Dortmund slog senest Monaco med 3-0 og med 0-1 sejren i Brügge, har tyskerne nu en målscore på 4-0. Man har dog "kun" haft otte skud indenfor målrammen i de to kampe tilsammen, så det er ikke fordi Dortmund har vadet i chancer. Der spilles generelt noget friskt angrebsfodbold i Dortmund, men vi tror Atleticos jerndefensiv holder BVB fra at tilspille sig et stort antal chancer. Specielt fordi Dortmund har meldt målfarlige Alcacer skadet til kampen.

Samtidigt er spanierne ikke et hold, som normalt scorer mange mål i kampene, og da slet ikke på fremmed græs. Derfor holder vi os til spilforslag på Under 2,5 mål til odds 1.72 hos bet365.

Spil hos bet365.dk >>

* Odds på spilforslag kan ændre sig | +18 Spil Ansvarligt

 

Dortmund - Atletico optakt: CL-brag på Signal Iduna Park

Signal Iduna Park er hjemmebane for BVB 09. (foto: shutterstoc.com)

Dortmunds frygtindgydende hjemmebane, Signal Iduna Park, danner rammet om braget mellem Dortmund og Atletico Madrid onsdag aften i Champions Leagues gruppe A. Begge hold har hentet 6 point fra to kampe i gruppen, og kan nu tage et stort skridt mod en plads i knockout-kampene med en sejr i denne kamp.

Dortmund er endnu ubesejret på tværs af alle turneringer i år, og fører sågar Bundesligaen i øjeblikket med fire point flere end Bayern. Senest sejrede Dortmund med 0-4 i Stuttgart, og holdet er generelt i en forrygende målform i Tyskland netop nu. Det bliver et spændende matchup mod Atleticos traditionelt stærke forsvar, som da også kun har lukket 4 mål ind i de sidste 8 kampe.

Dortmund holdnyt

Måltavlepasseren har haft travlt i Dortmunds kampe i den seneste måneds tid, som har budt på fire sejre i Bundesligaen og en 3-0 sejr over Monaco i Champions League. Hele 22 Dortmund-mål har vi set i de seks kampe, som også har budt på en 7-0 sejr over Nürnberg.

I weekenden hamrede Dortmund videre i Bundesligaen med en 0-4 sejr ude mod Stuttgart, hvor gæsterne førte 0-3 allerede efter 25 minutter på mål af Sancho, Reus og Alcacer. Maximilian Phillipp lukkede og slukkede i anden halvleg, hvor Jacob Bruun Larsen blev pillet ud efter 66 gode minutter.

Som et stor streg i regningen for Dortmund, fortalte cheftræner Lucien Favre på et pressemøde i går (tirsdag, red.), at Paco Alcacer er ude for Dortmund med en skade. Alcacer har scoret hele 7 af Dortmund mål i de sidste fire kampe, så det bliver uden tvivl et tab for BVB til kampen mod Atleticos stærke forsvar.

Atletico Madrid holdnyt

I Atletico er det stadig Diego Simeone som fører holdet frem i La Liga, hvor Atletico i skrivende stund er på femtepladsen efter fire sejre, fire uafgjorte og kun ét nederlag i de første ni kampe. Senest fik Atletico Madrid 1-1 ude mod Villareal i La Liga i weekenden, hvor man formøblede en 0-1 føring ved Felipe Luis.

Ser vi på den seneste form hos Atletico, har man dog formået at vinde tre af de sidste fem La Liga-kampe, og holdet nullet i fire af disse opgør. Det er altså ikke et Atletico-hold, som giver ved dørene, og Dortmund uden Alcacer kan få svært ved at skabe mange chancer trods hjemmebanefordelen. Atletico har dog stadig deres første clean sheet i Champions League til gode, da både Monaco og Club Brügge kom på tavlen en enkelt gang i spaniernes sejre på hhv. 1-2 og 3-1.

Diego Costa er meldt klar igen, efter en skadespause som har holdt ham ude siden før kampen mod Club Brügge. Hvorvidt Costa starter inde, er dog tvivlsomt. Samtidigt er der angiveligt kamp om pladsen på midten mellem Rodri og Thomas Lemar.

Spil hos bet365.dk >>

* Odds på spilforslag kan ændre sig | +18 Spil Ansvarligt