eSuperligaen: Oddset, livestream og turneringens regler og struktur

15. december 2018

eSuperliga Playoff odds optakt: Hvilket hold vinder finalen i FIFA eSuperligaen?

Se odds på eSuperligaens playoff og hvilket hold der vinder finalen. Alle kampene i eSuperligaens playoff afvikles mandag d. 17. december, og det er muligt at live oddse på kampene hos Danske Spils Oddset.

Den almindelige sæson er slut i eSuperligaen, og mandag d. 17. december skal de første mestre kåres, når det går løs i eSuperligaens playoff med kvartfinaler, semifinaler og finale. Hos Danske Spils Oddset fremgår det af eSuperliga playoff-oddsene, at det også er muligt at live oddse på kampene i playoff-finalerne.

FCK er favoritter til odds 2.25 til at vinde eSuperligaen i dens første sæson, mens AGF giver odds 4.00. De to hold sluttede i toppen af tabellen i grundspillet, begge med 36 point, hvor AGF tog 1. pladsen på en bedre målscore.

Læs optakt til eSuperliga Playoffs og se odds på kampene og vinderne forneden eller direkte hos Danske Spil. eSuperliga Playoffs kan ses direkte på Canal 9 eller med gratis livestream hos D-Play, når det går løs i Forum i København. eSuperliga vinderne får 365.000 kr. i præmiepenge.

Odds og markeder kan ændre sig | +18 | Spil Ansvarligt | Henvisningslink

eSuperliga Playoff odds: Spil på kampene og vinderen her

Screenshot af odds-markeder hos Oddset på eSuperligaen før Playoffs. Odds kan ændre sig. +18 Spil Ansvarligt.

I ovenstående screenshot af odds hos Danske Spil er spilletidspunkt for alle kvartfinaler sat til 15.15. Aktuelt spilles to kvartfinaler kl. 15.15 og yderligere to kl. 16.30.

Kampprogram for eSuperliga Playoff

Kvartfinaler:
15:15 Randers FC - Vejle Boldklub
15:15 Brøndby IF - Lyngby Boldklub
16:30 FC København - Silkeborg IF
16:30 AGF - FC Midtjylland
Semifinaler:
18:00 Vinder 1 vs Vinder 3
19:30 Vinder 2 vs Vinder 4
Finale:
21:30 Vinder Semi 1 vs Vinder Semi 2

 

eSuperliga Playoff Optakt: Her er de 8 hold som dyster om sejren

Herunder kan du læse mere om hvert enkelt af de 8 hold, som er kvalificeret til eSuperliga Playoffs i 2018 efter at have sluttet i Top 8 i eSuperligaens grundspil.


Randers FC

  • Hassan “HassanPlayer” Al-Sarif
  • Mohamed “Al-Bacha”Al-Bacha
  • Jakob Falck “Hagelqvist” Hagelqvist
  • Træner: Hassan “HassanPlayer” Al-Sarif

Randers havde store ambitioner før sæsonen, og var - mildest talt - fremme i skoene i åbningskampen mod AGF, hvor der blev hånet på alle tangenter, mens Randers vel at mærke stadig var foran i opgøret. Allerede dér vidste vi, at Randers ville blive et underholdende indslag i eSuperligaen. Særligt Hassan "HassanPlayer" Al-Sarif har vist stærke takter gennem hele sæsonen, og er en af ligaens bedste spillere.

På et tidspunkt så det dog ud til, at Randers måske ville gå glip af en plads i Top 8 og dermed billetten til Playoffs, men en stærk afslutning på grundspillet så Randers stige til tops, og slutte flot af på en 3. plads i stillingen. Randers giver lige nu odds 12.00 til at vinde playoff-finalen, og det er måske ikke så tosset endda.


Vejle Boldklub

  • Mikkel “LordHjorth” Bach
  • Jacob “Esser” Esholm
  • Jacob “Kragelund” Kragelund
  • Træner: Kent Brylle

Vejle sluttede på 6. pladsen i grundspillet, og møder nu Randers i kvartfinalen i Playoffs. Vejle vandt i øvrigt kampen mod Randers FC i grundspillet med 5-4. På holdet råder træner Kent Brylle (ikke at forveksle med Kenneth Brylle (Larsen)) over bl.a. Mikkel "LordHjorth" Bach, som er holdets absolut bedste kort, og en af de stærkeste spillere i ligaen. Vejle kunne have snuppet 3. pladsen i ligaen, men tabte de to sidste kampe i grundspillet, og kommer altså ind til playoffs i lidt skidt form.

Til odds 15.00 som vindere af eSuperligaen afskrives vejlenserne dog ikke på forhånd hos bookmakeren Oddset, men skal det ske, skal "LodHjorth" i hvert fald ramme topniveauet på finaledagen mandag d. 17. december.


Brøndby IF

  • Daniel “Dingo” Klink Kristensen
  • Frederik “Fredberg” Fredberg
  • Spillende træner: Daniel “Barnewitz” Barnewitz

Vestegnens FIFA-flagskib fra Brøndby IF, som er dobbelte klubverdensmestre, består af to stærke vestjyske spillere i form af Dingo og Fredberg, samt den spillende træner Barnewitz, og var længe blandt favoritterne til at vinde den første eSuperliga. BIF førte også tabellen længe i grundspillet, men måtte til sidst ryge helt ned på 4. pladsen i takt med de manglende resultater i de sidste spillerunder. Bl.a. blev det her til et yderst overraskende nederlag til bundproppen FC Helsingør.

Det er altså ikke et Brøndby hold i topform, og de kan måske komme i problemer allerede i kvartfinalen mod Lyngby som vandt det indbyrdes opgør mellem holdene i grundspillet på udebanemål efter 5-5 i to kampe. Brøndby giver nu odds 4.75 hos Oddset som vindere af eSuperligaen 2018.


Lyngby Boldklub

  • Andreas “Kaalby” Hjortskov
  • Aldin “Aldin” Ismajlovic
  • Spillende træner: Mikkel “CoachHaller” Haller

Meget ligesom vi har set det i virkeligheden for et par sæsonener siden, har Lyngby overrasket i eSuperligaen med deres placering i som nr. 5 i grundspillet. Hvor andre hold typisk har én spiller, som er markant bedre end de øvrige spillere på holdet, består Lyngby holdet primært af to meget jævnbyrdige spillere i Kaalby og Aldin.

Som nævnt foroven slog Lyngby Brøndby i det første opgør i 7. spillerunde i grundspillet efter et 5-2 nederlag på udebane og en 3-0 sejr hjemme. I playoffs, hvor alt kan ske, er odds 25.00 på Lyngby som vindere af eSuperligaen bestemt et attraktivt odds.


FC København

  • August “Agge” Rosenmaier
  • Marcus “Marcuzo” Jørgensen
  • Spillende træner: Mads “MadsR” Rasmussen

Superstjernen på FCKs hold er uden tvivl August "Agge" Rosenmaier, verdensmesteren anno 2015. Men også Marcus "Marcuzo" Jørgensen har et ekstremt højt niveau, og tilsammen udgør de to spillere et hold, som er tippet til at gå hele vejen til odds 2.25. FCK var dog også tippet til at vinde grundspillet, og her gik titlen altså til AGF, som vandt ligaen på en bedre målscore.

FCK'erne er igen favoritter her, og det betyder da heller ikke noget, at man kun blev nr. 2 i ligaen. Det er pokalen der tæller, og den går som bekendt til vinderen af playoffs. Her får FCK en på papiret overkommelig start mod Silkeborg IF. FCK vandt kampen mod SIF i grundspillet med 5-2. FCK er samtidigt på "hjemmebane" i Forum, hvor der med garanti vil være mange FCK-fans på plads, til at bakke holdet op, og lægge pres på modstanderne.


Silkeborg IF

  • Jesper “Pilm” Prang
  • Adel “Adellovich” Daher
  • Anders “AndFroBra” Frost
  • Træner: Daniel Lauridsen

Silkeborg IF tog en 7. plads i grundspillet i eSuperligaen og giver odds 25.00 til at vinde playoff-finalen i år. Holdet består af de toprutinerede Jesper "Pilm" Prang og Adel "Adellovich" Daher, samt reserven Anders "AndFroBra" Frost.

"Pilm" og "Adellovic" har masser af FIFA-erfaring, og er iflg. eSuperliga.dk de mest erfarne spillere i turneringen. De beviste i de sidste spillerunder af eSuperligaen, at de er bedst når presset er størst. Pladsen her i playoffs kom først i hus takket været tre sejre i de tre sidste kampe, herunder den afgørende direkte Top 8-duel mod AC Horsens.


AGF

  • Fatih “FifaÜstun” Üstun
  • Niklas “Niller” Jacobsen
  • Spillende træner: Lars “PrimeTurbo” Korreborg

AGF vandt eSuperligaens grundspil, og det skete ikke mindst takket været Fatih "FifaÜstun" Üstun, som har vist sig som en vertiabel målmaskine. AGF eSport hentede ham hjem fra tyske Mesut Özils Fifa-hold, og han har vist sig som en vanvittig målsluger, som prikker og hamrer dem ind fra alle vinkler. På holdet er også den purunge Niklas "Niller" Jacobsen, som bestemt også har sit lod i AGF'ernes succes.

"FifaÜstuns" tyrkiske rødder har sikret AGF en stor fan-opbakning fra det tyrkiske miljø, og der forventes masser af danske tyrkere på plads i Forum til at bakke AGF'erne op. AGF slog også FCM med samlet 9-3 i det indbyrdes opgør i grundspillet, og hvis begge 'GF'ere rammer formen i Forum, ligner det at AGF bliver holdet man skal slå, hvis man vil vinde i år. Der var tidligt på sæsonen odds 12.00 på AGF til at vinde eSuperligaens grundspil, hvilket de gjorde. Nu giver de odds 4.00 til at vinde playoffs, og det spiller vi i hvert fald en skilling på i vores spilforslag.


FC Midtjylland

  • Spillende træner: Wahed “The Kid” Obayd
  • Nicklas “Niller” Steensgaard
  • Daniel “Kurland” Kurland

FC Midtjylland er med som playoffs tyndeste øl. Som nr. 8 i grundspillet er FCM lige nøjagtigt med på yderste mandat, og alle forventer, at det bliver til et exit her mod AGF i kvartfinalen. Den spillende træner, Wahed "The Kid" Obayed er holdets stærkeste kort, hvilket også er atypisk i sig selv. Konstellationen har dog ikke været en stor fiaske, for Ulvene er med i Playoffs, men de skal spille over evne for at komme videre fra mødet med AGF.

FCM har haft grundspillet næstdårligste forsvar, og har lukket hele 80 mål ind. Kun Hobro er dårligere med 84 mål imod. Nu møder de så eSuperligaens bedste angreb fra AGF, som har scoret hele 88 mål i sæsonen. Til odds 30.00 som vindere er FCM da også Oddsets største outsidere.

Odds og markeder kan ændre sig | +18 | Spil Ansvarligt | Henvisningslink