Liverpool - Wolverhampton: Odds og spilforslag til sidste runde af Premier League

28. december 2019

Liverpool - Wolverhampton: Premier Leagues førerhold viser ingen nåde

Liverpool har været flyvende i 2019 og kan sætte punktum for et fremrangende kalenderår med en sejr over Wolverhampton i årets sidste kamp hjemme på Anfield søndag eftermiddag. Gæsterne har dog været en af sæsonens store overraskelser og kommer med en sejr over de forsvarende mestre fra Manchester City i bagagen. 

Vi har kigget på odds til opgøret mellem Liverpool og Wolverhampton hos bookmakeren Youbet. Her er der odds 1.32 på en sejr til Liverpool, mens en sejr til Wolverhampton belønnes med odds 10.75. Uafgjort kan spilles til odds 5.60. Løber Liverpool afsted med deres 18. sejr i 19 opgør, eller kan en af sæsonens store overraskelse fra Wolverhampton spænde ben for endnu et tophold? Læs med herunder, hvor vi kommer med optakt og vores spilforslag til kampen på Anfield. Opgøret kan følges direkte på Xee og ViaPlay. 

Spil hos Youbet*

Optakt: Liverpool - Wolverhampton

Liverpool har gang i en fantastisk sæson, hvor de i sidste weekend hentede sæsonens anden titel, da Flamengo blev slået med 1-0 efter forlænget spilletid i VM for klubhold i Qatar. Dermed fortsætter The Reds en fantastisk sæson, hvor den ene sejr har afløst den anden igennem hele efteråret. Hjemmeholdet buldrer derud af i Premier League, hvor Liverpool er oppe på 17 sejre i de første 18 kampe. Efter Citys nederlag til dagens modstander fra Wolverhampton er Liverpool hhv. 13 og 14 point foran Leicester og Manchester City med en kamp mere i hånden. Selvom der fortsat resterer 20 kampe igen, begynder det for alvor og ligne at Liverpool henter deres første Premier League trofæ i klubbens historie. 

Onsdag aften hentede Liverpool en knusende sikker 4-0 over Schmeichel og co. som fortsat er de nærmeste forfølgere i tabellen. Sejren satte en tyk fed streg under, Liverpool er mindst et niveau over alle de andre hold i Premier League i denne sæson. The Reds har fortsat ikke tabt en kamp i indeværende sæson i Premier League, og selvom Wolverhampton har været et positiv bekendtskab indtil videre, så bør de få det svært på Anfield, hvor Liverpool står noteret for ni sejre i ligeså mange kampe. 

Wolverhampton har været en af sæsonens positive overraskelser med 30 point i de første 19 kampe. Det placerer gæsterne på en femteplads foran hold som Tottenham og Manchester United. Samtidig er gæsterne videre til forårets knock-out fase i Europa League, hvilket ikke gør præstationen i Premier League mindre imponerende. Senest vendte Wolves 0-2 til en 3-2 sejr over Manchester City hvor Jimenez igen blev en afgørende spiller med sin scoring til 2-2. Den mexicanske angriber er oppe på otte scoringer og seks assists i denne sæson, hvilket gør ham til farlig herre, som Liverpool forsvaret skal holde et ekstra vågent øje med. 

Hos Liverpool døjer man fortsat med skader til nogle af reserverne. Her mangler Clyne, Matip, Fabinho, Lovren og Oxlade-Chamberlain. Gæsterne må undvære Boly og Gibbs-White med skader. 

Liverpool - Wolves spilforslag

Liverpool vandt med 2-0 over Wolves i sidste sæson på Anfield, og vi forventer også at hjemmeholdet løber afsted med alle tre point denne gang. Gæsterne har haft under 48 timer til at restituere ovenpå kampen mod Manchester City, og det kan tvinge Espirito Santo til at foretage udskiftninger. Liverpool på den anden side, har haft 24 timer mere siden deres seneste kamp mod Leicester, og selvom Klöpp nok alligevel vil rotere en smule ift. den kamp, så bør Liverpool spillerne komme mest friske ud til opgøret. Vi satser derfor på en Liverpool -1,5 AH sejr til odds 1.90 hos Youbet*. Et spil som bekendt gik hjem i holdenes seneste møde her på banen.  

En af de spillere, som i de seneste kampe har gjort sig positiv bemærket på et godt spillende Liverpool hold har været brasilianske Roberto Firmino, som er kommet på måltavlen i de seneste tre kampe. Senest scorede Firminho to mål mod Leicester, og med en forventet startplads i front hos The Reds, ligner han et godt bud på en målscore igen. Der er odds 2.40 på Roberto Firmino kommer på måltavlen, hvilket bliver vores andet spilforslag til søndagens kamp på Anfield. 

Spil hos Youbet*

Se Dagens Spilforslag

Statistik til Liverpool - Wolverhampton

  • Liverpool har vundet 18 af sæsonens første 19 kampe i Premier League. Sidste nederlag var d. 3. januar, hvor Manchester City vant med 2-1 over The Reds.   
  • Ikke siden 2017, hvor Crystal Palace vandt med 2-1 har Liverpool tabt hjemme på Anfield i Premier League. I denne sæson har Liverpool vundet 17 af 18 kampe i Premier League på hjemmebane, hvor de er oppe på 16 sejre i træk. 
  • Liverpool har vundet 44 kampe i 2019 på tværs af alle turneringer. Til sammenligning har Tottenham og Manchester United til sammen vundet 51 kampe. 
  • I alt er det blevet til 129 mål for Liverpool i kalenderåret 2019.
  • Wolverhampton har kun tabt en af sæsonens ni kampe på udebane i Premier League. Et 3-2 nederlag til Everton. 
  • Begge hold er kommet på tavlen i Wolverhamptons seneste otte kampe på fremmede græs på tværs af alle turneringer. 
  • Wolves har vundet to af de seneste fire indbyrdes møder på Anfield. I 2010 og igen i 2017 hvor gæsterne vandt med 2-1 i FA cuppen.