AC Horsens - Sønderjyske: optakt, odds, statistik og spilforslag

5. november 2020

AC Horsens - Sønderjyske optakt: Bund mod top i Superligaen

AC Horsens - SønderjyskE
Kampstart:
Søndag d. 8. november kl 20:00
TV:
TV3 Sport / Viaplay
Betting Partner: Youbet.dk
1 X 2
3.20 3.75 2.15

Spil hos Youbet*

AC Horsens - SønderjyskE statistik

SønderjyskE har kun tabt to af deres seneste 12 Superliga-kampe mod AC Horsens (V5-U5-T2), og de to nederlag lød begge på 2-1 i Horsens d. 8. december 2017 og d. 15. december 2019 (i de to klubbers seneste møde). Horsens har nu chancen for sammenhængende sejre over SønderjyskE for første gang siden de vandt fire i træk fra 2011-2012.

SønderjyskE har holdt et clean sheet mod Horsens i fire af de sidste seks Superliga-kampe, mens Horsens har holdt et clean sheet i to ud af de fire sidste mod SønderjyskE. Umiddelbart tyder den statistik på, at det kan blive målfattigt her.

AC Horsens er uden sejre i de første syv kampe for anden gang i historien. I 2005/06 var de det samme, og dengang kom den første sejr i 8. spillerunde med 1-0 ude mod Silkeborg.

SønderjyskE starter denne 8. spillerunde på 1. pladsen i Superligaen. De har aldrig før været tophold i Superligaen så sent på sæsonen. De har ikke været tophold efter afslutningen på en spillerunde siden 2012, hvor de var tophold efter 3. spillerunde.

Optakt: AC Horsens vs SønderjyskE

AC Horsens er stadig uden sejre i denne sæson, og sammen med Lyngby er de nu isoleret i bunden af rækken med kun to point for syv kampe. AC Horsens har ydermere kun scoret fire mål i disse syv første kampe, mens der er lukket 13 ind i den anden ende. Horsens har kun scoret ét mål i de sidste tre kampe, hvor de har tabt 3-0 til AGF, spillet 1-1 med FCN og senest tabt med 1-0 i Odense.

Nu kommer Den Gule Fare på en svær opgave, når de får besøg af Superligaens tophold fra SønderjyskE. Sønderjyderne har været stærke på hjemmebane indtil nu, hvor de er 3-1-0 efter kampe mod FCM, BIF, AaB og AGF, og de har nu ikke tabt på eget græs i over 12 måneder. På udebane er Glen Riddersholms mandskab dog kun 1-1-1 i denne sæson med en negativ målscore på 5-7, så det er altså mest hjemme på Sydbank Park, at de har vist tænder indtil videre i denne sæson.

SønderjyskE vandt dog deres seneste udekamp med 2-1 i Randers og udekampen forinden i Lyngby endte 2-2 i et opgør som SønderjyskE burde have vundet. Det er altså ikke fordi de har været dårlige på udebane, og de er da også favoritter her med god grund.

SønderjyskE er ubesejret i de sidste fem kampe i Superligaen, og deres eneste nederlag kom d. 20. september med 4-1 ude mod Vejle. Siden da har de tabt 3-0 til Viktoria Plzen, og ellers været uovervindelige i ligaen. Masser af spillere har budt flot ind for SønderjyskE i den seneste måned, og Alexander Bah, Stefan Gartenmann og Anders K. Jacobsen har vist så gode takter, at de er nået med på månedens hold for oktober. Samtidigt er angriberen Haji Wright og målmand Thomas Lawrence nomineret til månedens spiller for oktober i 3F Superligaen.

AC Horsens har Kjartan Finnbogason i karantæne, da han så rødt i sidste runde. Til gengæld kan de have Michael Lumb med igen, efter han er kommet sig over sin Corona-sygdom. SønderjyskE har ikke nogle i karantæne.

Spilforslag: SønderjyskE vinder i Horsens

AC Horsens har fået alle deres point - det vil sige begge to - på hjemmebane i denne sæson med 2-2 vs FCM og 1-1 vs FCN. To udmærkede point for AC Horsens, men der skal flere på tavlen, hvis de vil væk fra nedrykningspladserne. Vi tror dog ikke de får pointene her.

AC Horsens kommer op mod et vanvittigt formstærkt SønderjyskE-mandskab, som virkelig har imponeret os i de seneste spillerunder. Der er masser af fart i deres omstillinger, hvor særligt Haji Wright udgør en massiv trussel for modstanderne, og samtidigt har SønderjyskEs defensiv været bundsolid. De holdt mere eller mindre AGF fra målchancer i sidste runde, og har også holdt clean sheets hjemme mod både FCM og BIF. Hvis de kan tage det solide forsvarsspil med på turen til Horsens, venter der hjemmeholdet en svær opgave i at få scoret. Horsens har trods alt kun fået prikket den ind fire gange i de første syv kampe.

Vi spiller SønderjyskE sejr til odds 2.15 hos Youbet, og gætter på 2-0 til SønderjyskE som kampens resultat.

Spil hos Youbet*