FC Midtjylland - Esbjerg fB: Odds, spilforslag og statistik til FCM - EfB

10. juli 2019

FC Midtjylland - Esbjerg fB: Odds, spilforslag og statistik til FCM - EfB

FC Midtjylland og Esbjerg tørner sammen på MCH Arena i første spillerunde af Superligaen 19/20. Opgøret spilles fredag d. 12. juli 2019. Se odds, spilforslag og statistik til FCM - EfB i optakten her!

FCM - EfB odds
FC Midtjylland Uafgjort Esbjerg fB
1.55 4.10 6.10

Odds kan ændre sig. +18 Spil Ansvarligt. Henvisningslink

Kampstart 19:00 - Fredag d. 12/7 2019
TV & Stream TV3 Sport / Viaplay.dk

 

Spilforslag: Målfattig opgør på MCH Arena

Ventetiden er ovre, og vi kan se frem til at bolden ruller op til den nye sæson af Superligaen i weekenden. Første opgør i 3F Superligaen 2019/20 spilles på MCH Arena, hvor sidste års sølvvindere fra FC Midtjylland får besøg af bronzevinderne fra Esbjerg. Opgøret er en gentagelse af den sidste kamp i foråret, hvor Esbjerg vandt med 2-1 på MCH Arena.

FC Midtjylland må igen i år regnes som favoritter til guldet sammen med FC København. Ser man på odds til åbningskampen mod Esbjerg, så er det også et FCM hold, der er store favoritter med odds 1.55 på en sejr. FCM har dog tidligere haft det svært i åbningskampen, således har de ikke vundet den første kamp i Superligaen i de seneste 3 år (V0-U2-T1). Vi skal tilbage til 2015/16 sæsonen for at finde den seneste FCM sejr i første runde.

Esbjerg var årets helt store overraskelse i sidste sæson. Oprykkerholdet spillede frisk til under træner John Lammers og sikrede sig ganske fortjent bronzemedaljerne. Om Esbjerg kan bytte bronzemedaljerne ud med noget bedre i år er nok tvivlsomt hvis man skal tro bookmakerne, men Esbjerg er bestemt et hold man skal holde øje med i den nye sæson.

Læs også: Odds på Superliga sæsonen 2019/20

Vores første spilforslag til FCM - Esbjerg lyder på under 2,5 mål. Det er åbningskampen, og vi forventer at begge hold lige skal finde fodfæste. Begge hold har flere nye spillere i truppen, som aldrig har spillet en kamp i Superligaen før. Derfor virker odds 2.30 højt sat på at der højest falder 2 mål på MCH Arena fredag aften.

FC Midtjylland må forventes at blive det mest spilstyrende hold. Derfor regner vi også med at bolden kommer til at være meget nede i nærheden af Esbjergs mål. FC Midtjylland var i sidste sæson et af de hold, som fik flest hjørnespark. Vi forsøger os derfor med et spilforslag, hvor FC Midtjylland skal have 4 eller flere hjørnespark end Esbjerg i opgøret. Et spil der er gået hjem i 2 ud af de seneste 3 indbyrdes møder i Superligaen.

Odds kan ændre sig. +18 Spil Ansvarligt. Henvisningslink

FC Midtjylland - Esbjerg fB statistik og historie

  • Esbjerg har kun vundet 1 ud af de seneste 21 kampe mod FC Midtjylland i Superligaen. Den faldt til gengæld i holdenes seneste møde d. 22. maj 2019 på MCH Arena, hvor Esbjerg vandt med 2-1.
  • Esbjerg har kun vundet to af 22 udekampe mod FCM (V2-U7-T14). Første sejr var en 0-2 sejr d. 9. september 2001.
  • FCM og Esbjerg mødes for 2. gang i historien i en åbningskamp i Superligaen. I 2009/10 sæsonen mødtes de to hold på MCH Arena, hvor opgøret endte målløs.
  • FCM har ikke formået at vinde deres åbningskamp de seneste 3 sæsoner (V0-U2-T1) Seneste sejr i første runde var en 2-0 sejr over Viborg i 2015/16 sæsonen.
  • FCM sluttede sidste sæson af med at tabe 5 ud af de sidste 7 kampe. FCM kan for første gang siden december 2016 tabe 3 kampe i træk i Superligaen.
  • Evander kan tangere rekorden for flest scorende kampe i træk i FCM trøjen. Evander scorede i de sidste 3 Superliga kampe i sidste sæson. Rekorden lyder på 4 kampe i træk og er sat af Paul Onuachu i 2017.
  • Sidste sæsons bronzemedaljer i Esbjerg er deres bedste placering siden 2003/04 sæsonen.
  • Esbjerg har kun vundet 1 ud af deres seneste 9 åbningskampe i Superligaen. En 4-0 sejr over FCN i 2013/14 sæsonen.
  • Jakob Poulsen, Kian Hansen og Awer Mabil har alle spillet for Esbjerg tidligere i karrieren. Den anden vej rundt har Jesper Lauridsen, Markus Halsti og Kristian Riis alle tidligere spillet for FCM i karrieren.

Spil hos LeoVegas >

* Odds kan ændre sig | +18 | Henvisningslink