FC Nordsjælland vs FC København

6. april 2024

FC Nordsjælland - FC København optakt: Kan FCN byde ind i medaljekampen?

FC Nordsjælland får besøg af FC København på Right To Dream Park i Farum søndag d. 7. april kl. 16.00. Se FCN vs FCK optakt med spilforslag her.

FCK tabte et skridt i guldkampen i sidste runde, hvor Løverne tabte derbyet til Brøndby i Parken med 2-1. Det var det andet nederlag i fire kampe for Neestrups-tropper. Nu venter en svær kamp i Farum mod FC Nordsjælland, som er ubesejret i deres fire seneste Superliga-kampe, hvoraf tre er vundet.

FCN er med 40 point fem point efter FCK på tredjepladsen, og en sejr her til hjemmeholdet vil sende dem ind i medaljekampen og samtidig stikke en stor kæp i hjulet på FC Københavns guldjagt.

Spil hos LeoVegas*

FC Nordsjælland - FC København
Kampstart:
Søndag d. 7. april kl. 16:00
TV / Stream
6'eren / Discovery+
Dommer:
Jacob Karlsen
Karantæner:
Elias Achouri (FCK)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.90 3.80 2.35

 

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland vandt i seneste runde med 3-2 i Herning mod FC Midtjylland og viste dermed at de kan bide skeer med de bedste i tabellen. FCN tog en 3-0 føring undervejs i opgøret, men måtte alligevel kæmpe med næb og klør til sidst for at forsvare sejren hjem. Ikke desto mindre var det en kæmpe skalp for nordsjællænderne, som nu kan øjne topholdene forude.

Der er stadig 10 point op til førstepladsen, så det bliver næppe til guld, men mindre kan måske også gøre det. Med kun fem point op til FCK har FCN nu en gylden chance for at lukke hullet til kun to point. Her hører det med til historien, at FCN ikke har tabt i de sidste tre hjemmekampe mod FCK, hvoraf to er vundet. Så måske kan Hoff Thorup og Co. for alvor kalde sig medaljekandidater efter søndagens brag? 

Foruden muligheden for at byde ind i medaljekampen er FCN selvfølgelig også stadig med i kampen om pokaltitlen. Her venter et returopgør i den kommende uge mod AGF, hvor FCN skal forsøge at vende 2-3 til samlet avancement, når de på torsdag skal en tur til Aarhus og møde De Hvide foran et formentlig udsolgt Ceres Park.

 

FC København

Parken summede af guldbrag i påsken, hvor Brøndby kom på besøg. Her fik Løverne den bedste start på kampen og tog også en planmæssig 1-0 føring kort før pausen ved Peter Ankersen. Men i anden halvleg slog Brøndby til to gange og snuppede ultimativt sejren og tre ekstremt vigtige derby-points.

Defensivt var der nogle udfordringer hos FCK'erne, særligt i anden halvleg, og Løverne synes at være et stykke fra topniveauet i øjeblikket. Ikke den bedste timing til et formdyk, for det er nu Neestrup og Co. skal peake, hvis de skal genvinde det danske mesterskab.

I ugen der gik var der tilsyneladende også intern ballade på træningsbanen, hvor Grabara og McKenna røg i totterne på hinanden til træning, og måtte skilles ad af holdkammeraterne.

Intet er selvfølgelig afgjort endnu for FCK, men der er fem point op til Brøndby i toppen, så det siger sig selv at opgøret her i Farum skal vindes for enhver pris. 

Neestrup må undvære Achouri med karantæne, og Birger Meling måtte udgå mod Brøndby med en skade, som gør at han forventes ude her. Det samme gør Khocholava og Boilesen bl.a., så Neestrup har igen, igen en forsvarskabale der skal gå op. 

 

Odds: FCN vs FCK spilforslag

Fire sejre, en uafgjort og kun ét nederlag. Det er status for FCN i de sidste seks Superliga-kampe, hvor Tigrene fra Farum ser ud til at have fundet en god slutspilsform på det helt rigtige tidspunkt. Godt nok tabte FCN til AGF i pokalsemifinalen i Farum, men det var nærmest et mirakel hvordan FCN kunne tabe dét opgør, for de var klart bedst over 90 minutter ift. spil og chancer.

Der er masser af grunde til optimisme i Farum, hvor hjemmeholdet kan spille forholdsvist frit her. Ingen forventer de kan byde ind i Top 3-kampen, som alle eksperter har slået fast kommer til at stå mellem Brøndby, FCM og FCK. Til gengæld har gæsterne et voldsomt pres på sig her efter nederlaget til Brøndby, og samtidig har FCK'erne en del fravær at forholde sig til. 

Vi spår en tæt kamp i Farum som tipper ud til hjemmeholdets fordel. FCN har fået mere gang i offensiven på det seneste og scorede således også hele tre mål sidst i 3-2 sejren i Herning mod FCM. FCK har deres defensive udfordringer for tiden, og hvis FCN's angribere ellers er skarpe på dagen, tror vi også de kommer frem til mest her.

Vi spår at FCN skaber et chokresultat på Right To Dream Park, som ender med at koste FCK dyrt i guldkampen. Vi skyder på 2-1 til hjemmeholdet og spiller FCN til odds 2.90.

Spil hos LeoVegas*