FC Midtjylland vs Brøndby IF logo

20. august 2023

FC Midtjylland - Brøndby optakt: Brag på den jyske hede

FC Midtjylland og Brøndby IF tørner sammen på den vestjyske hede søndag d. 20. august kl. 18.00.

FC Midtjylland kommer ind til dette opgør med masser af selvtillid ovenpå 5-1 sejren over Omonia i torsdags, men Brøndby fik også oprejsning med 3-0 hjemme over Lyngby. To hold der skal forsøge at smede videre på sejrene mødes altså i Herning, og der er i den grad lagt op til et brag.

FCM må ikke tabe her, for FCK og FCN ser ud til bare at tordne afsted i kampen om guldet, så Ulvene skal hænge på. Men Brøndby og Jesper Sørensen har også brug for et resultat - ellers vil den arbejdsro sejren mod Lyngby gav nok være forbi igen.

FC Midtjylland - Brøndby

Kampstart:
Søndag d. 20. august kl. 18:00
TV / Stream
3+ / Viaplay
Dommer:
Jørgen Daugbjerg
Karantæne:
Stefan Gartenmann (FCM)
Pablo Ortiz (FCM)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.00 3.85 3.65
Spil hos LeoVegas*

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland er resultatmæssigt kommet fint fra start i den nye sæson. Ridserne i lakken kommer fra et par nederlag på udebane mod Niederkorn og Omonia i Europa og Lyngby i Superligaen. Men status er, at FCM er på tredjepladsen og holder kort snor i FCK og FCN, mens man også er videre i kvalifikationen i Conference League.

FCM vandt nemlig med hele 5-1 i returkampen torsdag aften mod Omonia fra Cypern, og her skal man nok være glade for, at der ikke var VAR på kampen. For hold da op hvor blev cyprioterne bortdømt. FCM fik verdens tyndeste straffe og cyprioterne modtog i situationen en klassisk dobbeltstraf, da der såmænd også blev uddelt et rødt kort. Set med danske fodboldbriller var det selvfølgelig ikke så skidt, men set fra et objektivt synspunkt var det alt andet end fair.

FC Midtjylland ser ud til at komme mere og mere op i gear som sæsonen skrider frem. Også ude for banen er der sket ting og sager, da rigmanden Anders Holch Povlsen har købt klubben. Umiddelbart er det ikke noget som får de store konsekvenser for driften på den korte bane, men spændende bliver det at se om ambitionerne på Heden får et nyk opad med tiden.

FCM må undvære Stefan Gartenmann og Pablo Ortiz med karantæner, og så er Henrik Dalgsgaard tvivlsom efter han udgik skadet under opvarmningen i torsdag. Til gengæld bør Sverrir Ingi Ingason være klar til at træde ind i forsvaret.

- På søndag mangler vi to midtstoppere med karantæne og potentielt et par spillere yderligere. Hvad vi kommer ud med, må folk vente med at se, men vi glæder os til kampen og vil give alt for at gøre det til en mindeværdig aften på MCH Arena, siger Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside.

En der ikke er klar til at træde ind på MCH Arena er til gengæld Sory Kaba. Han er nemlig blevet solgt til Las Palmas i Spanien. 

 

Brøndby IF

Brøndby og Jesper Sørensen fik en tiltrængt 3-0 sejr hjemme mod Lyngby i sidste runde, hvor de blågule fik udnyttet at Lyngby var blevet reduceret til 10 mand i starten af 2. halvleg. På det tidspunkt førte Brøndby allerede 1-0 på et mål af Nicolai Vallys. Trods Lyngbys røde kort skulle vi frem til det 84. minut før Brøndby for alvor fik lukket kampen med scoringen til 2-0 ved Kvistgaarden. Lyngbys Magnus Jensen blev noteret for kampens sidste scoring i eget net i overtiden.

Men en sejr, 3-0 eller ej, over Lyngby får altså ikke kritikken af Jesper Sørensen og Brøndby-mandskabet til at forstumme henover natten. Brøndby skal helt sikkert stadig vise mere - særligt mod de bedre hold i rækken, og måske også særligt på udebane. Det får de chancen for her i Herning, hvor de kommer op mod en formodet mesterskabskandidat på fremmed græs.

Brøndbys fans kan glæde sig over, at der omsider er fundet en erstatning for Mads Hermansen i målet. Man har nemlig lejet Patrick Pentz i Bayer Leverkusen. Den 26-årige målmand spillede her andenviolin bag den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky, og i Brøndby ser han gode muligheder for at udvikle sig:

- Brøndby IF har et rigtig godt ry og omdømme for at udvikle fantastiske målmænd, hvor jo blandt andet Marvin Schwäbe, Frederik Rønnow og Lukas Hradecky gør det fremragende i Bundesligaen, så da jeg hørte om Brøndby IF’s interesse var jeg ikke i tvivl om, at det var helt rigtige, sagde Pentz til klubbens hjemmeside.

Om Pentz får debut her mod FCM må tiden vise.

 

FCM - BIF spilforslag

Der er i vores optik ingen tvivl om, at FC Midtjylland har været det bedste mandskab af disse to i sæsonstarten. Men FCM har også brugt en masse krudt på at deltage i to turneringer, hvor Brøndby i sagens natur kun har haft fokus på Superligaen. Der er måske lidt mere trætte ben af spore i FCM-lejren, selv om man kom forholdsvis nemt til 5-1 sejren i torsdags.

Vi tror ikke torsdags-kampen har den helt store betydning for FCM-spillernes fitness. Værre er det nok for Thomasberg, at der er to fravær med karantæne og to andre potentielle skadede spillere. Det kan give FCM-træneren nogle udfordringer i forsvaret. 

Brøndby vil også have fået fornyet selvtillid ovenpå sejren over Lyngby, og vil gøre alt de kan for at komme hjem med point fra Heden - gerne tre styks. Vi tror det ender i en tæt affære og skyder på at kampen ender 1-1. Derfor spiller vi uafgjort til odds 3.85 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*