Sønderjyske - Randers FC: Odds, spilforslag og statistik

17. marts 2022

Sønderjyske - Randers FC optakt: Vigtige point på spil i Haderslev

Bundproppen SønderjyskE tager mod Randers FC i 22. og sidste spillerunde i Superligaens Grundspil søndag d. 20. marts kl. 14.30 på Sydbank Park i Haderslev. Se SønderjyskE vs Randers FC optakt med odds og spilforslag her!

Selv om kampen mellem SønderjyskE og Randers FC tilsyneladende ikke er interessant nok til at blive vist på en TV-kanal, og kun kan streames hos Viaplay, er der tale om et hamrende vigtigt opgør. Særligt for SønderjyskE som med kun 12 point og en sidsteplads i tabellen har kniven for struben.

Kampen er dog også vigtig for Randers. Selv om Hestene er sikret en Top 6-placering, gælder det om at byde ind i kampen om medaljer og europæisk kvalifikation. En femte- eller sjetteplads giver dem ingen af delene, så målet må være at indhente mindst ét af Top 4-holdene. Med tre point op til AaB er fjerdepladsen indenfor rækkevidde, og Randers skal selvfølgelig udnytte grundspillets sidste kamp - mod bundholdet - til at hente tre vigtige point, inden den udelukkende står på Top 6-modstandere i resten af sæsonen.

Spil hos Oddset*

SønderjyskE - Randers FC
Kampstart:
Søndag d. 20. marts kl. 14:30
TV / Stream
Viaplay
Dommer:
Mikkel Redder
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: Oddset
1 X 2
3.30 3.45 2.20
Spil hos Oddset*

 

Odds: SønderjyskE vs Randers FC spilforslag

SønderjyskE havde det som forventet svært på kunstgræsset i Farum i sidste runde, selv om de tog en meget tidlig føring efter et hjørnespark. Generelt kunne, eller ville, SønderjyskE ikke voldsomt meget frem ad banen, og nu skal de op mod et Randers-hold, som succesfuldt lukkede ned for et ellers sprudlende Silkeborg-mandskab i sidste runde.

Randers var vanvittigt dygtige til at forsvare sig, og de formåede at presse højt på Silkeborg, som havde svært ved at udnytte deres overtag på bolden til at skabe de afgørende chancer. 

Det var i vores optik noget af det  bedste vi har set fra Randers i meget lang tid, og dét faktum at 2-1 sejren kom over Silkeborg, som har været virkelig imponerende her i foråret, er altså værd at tage notits af. 

Samtidig kom Stephen Odey i gang igen i Superligaen med en scoring, og det er lige hvad Hestene har brug for. Vi ser gode chancer for, at Randers kommer til at hente deres anden sejr i træk her i Haderslev, for de bør være et markant stærkere hold end SønderjyskE i øjeblikket.

SønderjyskE skal selvfølgelig helst have point, men de skal også helst have tre, og hvis de vover sig for langt frem på banen, bliver der mere plads til Randers' udmærkede angreb.

Randers skal også helst have en sejr, nu hvor de kommer op mod bundproppen, inden mesterskabsspillet starter. Der er kun tre point op til AaB, som mangler adskillige spillere og får besøg af formstærke Brøndby i Aalborg. Skulle de blågule hive tre point med hjem fra Aalborg, har Randers en gylden chance her for at spille sig á point med nordjyderne i kampen om fjerdepladsen.

Vi tror Randers kommer til at gå efter en sejr, og SønderjyskE virker shaky, selv når de kommer foran i kampene, som vi så mod både AGF og FC Nordsjælland. Derfor synes vi odds 2.20 på Randers-sejren hos Oddset er fint betalt.

Spil hos Oddset*

 

SønderjyskE vs Randers FC optakt

Da Randers og SønderjyskE mødtes i det kronjyske tidligere på sæsonen, resulterede det i en 1-0 sejr til Randers på et mål af Vito Hammershøy-Mitrati efter ni minutters spil i første halvleg.

Det var den anden 1-0 sejr til Randers over SønderjyskE i træk i Superligaen, da Hestene vandt med samme cifre sidst de gæstede Haderslev i 13. spillerunde i sidste sæson. Dengang var det den nuværende Brøndby-spiller, Mathias Greve, som sikrede Randers den spinkle ét-måls sejr. 

Ser vi på de sidste seks indbyrdes opgør mellem klubberne i Superligaen, har Randers vundet fire og SønderjyskE to. Men generelt har de spillet meget lige op i deres indbyrdes Superliga-kampe. I alt står SønderjyskE noteret for 11 sejre, Randers for 12, mens 13 er endt uafgjort.

Samme billede tegner sig, hvis vi ser isoleret set på kampene i Haderslev. Her har SønderjyskE vundet syv, Randers fem, og seks er endt uafgjort. Samlet målscore i de 18 kampe i Haderslev er 22-18 i SønderjyskEs favør.

 

SønderjyskE

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
11/2 AaB - SønderjyskE 0-0
18/2 SønderjyskE - AGF 2-3
28/2 Brøndby - SønderjyskE 1-0
6/3 SønderjyskE - OB 2-2
11/3 FC Nordsjælland - SønderjyskE 1-1

SønderjyskE har fået to point i de sidste to kampe i Superligaen, hvilket er fremgang for Haderslev-klubben. Men de har nu to gange oplevet at smide føringer mod AGF og FC Nordsjælland her i foråret, og det må være ekstremt frustrerende for Henrik Hansen, som stadig jagter sin første sejr som SønderjyskE-cheftræner.

SønderjyskE skal ganske enkelt have point, og helst tre, ud af denne kamp. Taber SønderjyskE til Randers FC, kan de i et worst case scenario, være hele 12 point efter OB og FC Nordsjælland, når nedrykningsspillet starter i næste runde. Der vil stadig være 30 point at spille om, og modstanderne i nedrykningsspillet vil selvfølgelig være de direkte modstandere i nedrykningskampen. Her er der altså mulighed for at rykke i tabellen, hvis SønderjyskE kan sætte en stime af sejre sammen i de kommende 10 spillerunder.

Man må dog stille sig lidt undrende overfor, at SønderjyskE ikke gik hårdere efter sejren i Farum i den seneste kamp. De bragte sig foran allerede i kampens første minut på et hovedstød af Duplexe Tchamba efter hjørnespark, men efter det hurtige føringsmål overlod SønderjyskE hurtigt initiativet til FC Nordsjælland som også fortjent fik udlignet senere i kampen. Selv om 1-1 reelt ikke var et brugbart resultat for SønderjyskE, kastede de ikke flere folk frem, og de blev reelt aldrig farlige i åbent spil. Det var mest på hjørnespark, at de for alvor truede FCN-målet.

Nu skal SønderjyskE vise viljen til sejr her mod Randers, og til det kan de bestemt godt bruge den dobbelte målscorer mod OB, Emil Berggren, i truppen. Men den nye angriber sad ude sidst mod FC Nordsjælland, og det er uvist om han er blevet klar til Randers-kampen.

Ude af truppen sidst var også stadig Bubacarr Sanneh, som endnu ikke har været en del af truppen siden han kom til Haderslev. Julius Eskesen, Patrick Banggaard og Emil Kornvig var også alle ude.

Se Superliga Odds hos Oddset*

 

Randers FC

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
21/2 RFC - Viborg 0-1
24/2 RFC - Leicester 1-3
27/2 FC Nordsjælland - RFC 0-0
4/3 FC København - RFC 3-0
13/3 RFC - Silkeborg 2-1

Randers FC sikrede sig en Top 6-placering da de slog Silkeborg med 2-1 i den seneste spillerunde. Først bragte Tosin Kehinde Randers i front allerede efter syv minutter, og godt et kvarter inde i anden halvleg udbyggede Stephen Odey føringen, da han kom på tavlen i Superligaen for første gang siden slutningen af oktober 2021.

Silkeborg sad ikke overraskende på det meste af spillet, og vandt boldbesiddelsen med 64%, og Kent Nielsens mandskab skabte også flest målforsøg. Men Randers havde stor succes med at holde dem væk fra de helt store målchancer, og det var bl.a. takket været Simon Graves og Simon Piesinger som spillede en rigtig, rigtig god kamp i det centrale Randers-forsvar.

Generelt var Randers uhyggeligt gode i deres pres på boldholderne, og de havde et ton af bolderobringer i kampen. Presspillet sad altså lige i skabet, og det var vel nok den bedste præstation, vi har set fra Randers på denne side af nytår. I hvert fald i Superligaen. Simon Graves, Vito Hammershøy-Mistrati og Stephen Odey fik også alle tre en plads på Rundens Hold hos Superliga.dk.

Hestene havde også midtbaneslideren Lasse Berg Johnsen tilbage fra karantæne, og det kunne ses på midtbanen. Til gengæld var der stadig skader at tage højde for til Mikkel Kallesøe, Marvin Egho, Alhaji Kamara og Joel Kabongo.

Det forventes at Randers stiller til start med samme opstilling som mod Silkeborg.

Se Superliga Odds hos Oddset*