Web
Analytics

18. juli 2018

Superliga Historien

Læs om Superligaens historie, og se alle DM-vindere gennem tiderne her. Vi spoler tiden tilbage til 1913 og ser på Superliga historien og mestrene i den bedste danske fodboldrække siden starten.

Den danske Superliga har en lang historie, som strækker sig helt tilbage til 1913. Superligaen har dog ikke altid heddet “Superliga”, og i denne artikel kan du læse en dybdegående historisk gennemgang af den bedste danske fodboldrække siden indførelsen af Danmarksmesterskabet i fodbold i 1913.

Superligaens Historie og starten på DM i fodbold

Siden indførelsen af titlen i 1913, har kampen om Danmarksmesterskabet været gennemført under en række forskellige turnerningsnavne og konstruktioner. Sportslige, men også verdenspolitiske forhold, har haft en rolle i den forbindelse.

I de første mange år skulle holdene fra provinsen først forsøge at kvalificere sig til finalen om Danmarksmesterskabet gennem sejr i de respektive lokalunionernes turneringer. Et andet historisk perspektiv var den traditionelle københavnske dominans, der i mange år gav sig udslag i, at den bedste københavnske klub var sikret en finaleplads i kampen om Danmarksmesterskabstitlen.

Til trods for indførelsen i 1913 skulle det dog først være i 1954, at en klub fra provinsen, Køge Boldklub, vandt Danmarksmesterskabet. Derudover var der to sæsoner, hvor der ikke blev kåret en Danmarksmester. Første gang på grund af Første Verdenskrig og anden gang, fordi propositionerne simpelthen ikke tog højde for, at flere klubber sluttede med samme antal points.

Du kan her læse den kronologiske udvikling i afviklingsformen af Danmarksmesterskabet i fodbold samt mesterholdene.

Før 1. Divisionen: 1913 – 1945

Landsfodboldturneringen (1913-1927)

Den første udgave af Danmarksmesterskabet blev navngivet Landsfodboldturneringen. Turneringsformen udmærkede sig ved, at kampen om Danmarksmesterskabet blev spillet som en finalekamp, hvortil den bedste københavnske klub var automatisk kvalificeret. Den anden finalist blev oftest fundet gennem en play off-turnering mellem vinderne af lokalunionernes mesterskaber.

Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer, d.v.s mestrene fra BBU, FBU, JBU, KBU, LFBU og SBU. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-mesteren i finalekampen om DM. Bornholm deltog ikke i denne turnerning.

Landsfodboldturneringen blev afviklet forholdsvist smertefrit, og stødte kun på problemer, som var forårsaget af krigen. På grund af Første Verdenskrig blev turneringen ikke afviklet i 1915, mens antallet af deltagere i 1916 var nede på fem, idet vinderen af BBU-turneringen ikke deltog som følge af transportmæssige problemer forårsaget af krigen.

I nedenstående tabel ses vinderne ved Landsfodboldturneringen.

Landsfodboldturneringens mestre
Årstal Vinder
1912/1913 KB (1)
1913/1914 KB (2)
1914/1915 Ingen
1915/1916 B93 (1)
1916/1917 KB (3)
1917/1918 KB (4)
1918/1919 AB (1)
1919/1920 B1903 (1)
1920/1921 AB (2)
1921/1922 KB (5)
1922/1923 BK Frem (1)
1923/1924 B1903 (2)
1924/1925 KB (6)
1925/1926 B1903 (3)
1926/1927 B 93 (2)

 

Som det ses i tabellen, sad hovedstadsklubberne tungt på fodbolden i denne periode. Ikke én sæson lykkedes det provins holdene at vælte hovedstaden af tronen.

Danmarksturneringen (1927-1929)

Den første landsdækkende fodboldturnering i Danmark, hvor Bornholm også var med, blev døbt Danmarksturneringen. Den fik dog hurtigt en uheldig start, idet propositioner ikke var gennemarbejdet, hvilket forårsagede den blot anden sæson i dansk fodbold, hvor en danmarksmester ikke blev undet.

Den første turnering blev afsluttet uden en erklæret Danmarksmester, idet B93, Boldklubben Frem og B1903 alle sluttede med seks points, og der på dette tidspunkt ikke var indført regel om målkvotient i tilfælde af pointslighed i propositionerne.

DBU udskrev i stedet omkampe mellem de tre klubber, men hverken B93 eller Frem ville deltage, hvorefter B1903 frasagde sig Danmarksmesterskabet, fordi klubben ikke fandt det værdigt at vinde titlen på den baggrund. Turneringen blev efter kun to sæsoner samtidig slutningen på de kredsinddelte turneringer om mesterskabet.

Damarksturneringens mestre
Årstal Vinder
1927/1928 Ingen
1928/1929 B93 (3)

 

Danmarksturneringen havde en kort levetid på blot to sæsoner, hvilket skyldtes en dårlig start allerede i debut sæsonen, idet propositioner ikke var gennemarbejdet. Det var ren sjusk, og der var behov for en ny turneringsform. B93 nåede dog at vinde Danmarksmesterskabet ved denne turneringsform, hvilket gav dem klubbens tredje Danmarksmesterskab i historien.

Mesterskabsserien (1929-1940)

Mesterskabsserien udmærkede sig ved, at der for første gang var 10 klubber i en ”bedste række”, der spillede en enkeltturnering om Danmarksmesterskabet. Fra 1929 til 1936 spillede 10 klubber enkeltturnering – dog kun én gang mod hinanden enten på hjemme- eller udebane. Fra 1936 og til slutningen af Mesterskabsserien i 1940 spillede de 10 klubber fortsat enkeltturnering, men nu to gange mod hinanden på hjemme- og udebane.

Mesterskabsserien mestre
Årstal Vinder
1929/1930 B 93 (4)
1930/1931 BK Frem(2)
1931/1932 KB (7)
1932/1933 BK Frem (3)
1933/1934 B 93 (5)
1934/1935 B 93 (6)
1935/1936 BK Frem (4)
1936/1937 AB (3)
1937/1938 B 1903 (4)
1938/1939 B 93 (7)
1939/1940 KB (8)

 

Også igennem 30’erne havde hovedstadsklubberne et stærkt overtag i dansk fodbold, hvor de ikke efterlod en eneste sæson til provins holdene. Alle 11 sæsoner blev vundet blandt hovedstadsklubberne.

Krigsturneringerne (1940-1945)

Turneringen blev som følge af de vanskelige transportforhold under besættelsen inddelt i tre kredse, der varierede lidt i antallet af deltagende klubber.

Krigsturneringerne mestre
Årstal Vinder
1940/1941 BK Frem (5)
1941/1942 B 93 (7)
1942/1943 AB (4)
1943/1944 BK Frem (6)
1944/1945 AB (5)

 

1. Division træder i kraft

Med genetableringen af den landsdækkende turnering efter krigen fik landets bedste række – med undtagelse af sæsonen 1956/57 – ens struktur i 44 af de 45 kommende sæsoner helt frem til etableringen af Superligaen, idet kun antallet af hold i den bedste række varierede i denne periode. Igennem 1. divisionen blev flere af de klubber, som vi i dag kender i Superligaen, formet og dannet.

Den traditionelle københavnske dominans, der havde hærget over dansk fodbold siden indførelsen af Danmarksmesterskabet, fortsatte i al sin almindelig igennem de første sæsoner af første divisionen. Fra første divisionens indførelse i 1945 og til 1953, var Danmarksmestrene at finde i hovedstaden. Igen var det især AB og KB, der sad tungt på tronen.

Det var først i 1954, en klub fra provinsen, Køge Boldklub, vandt Danmarksmesterskabet. Det skulle vise sig at være starten på provinsbyernes æra, da Danmarksmesterskabet først vendte tilbage til hovedstaden i 1966 igen. Klubber som Esbjerg, B 1909, AGF og Vejle sad tungt på dansk fodbold, hvilket danskerne ikke havde været vant til at se. Især AGF havde et stærkt tag på Danmarksmesterskabet, da de vandt første divisionen fem gange i perioden 1954-1960.

Indførelsen af professionalisme

Efter DBU havde tilladt udlandsprofessionelle at spille på det dansk A-landhold siden 1971, var der et begyndende pres på DBU for at tillade betalt fodbold i de bedste danske fodboldklubber. Især med oprettelsen af ”Dansk Professionelt Fodboldforbund” (DPF) i 1973, blev presset på DBU stort.

Hovedmændene bag dette initiativ, Helge Sander og Harald Nielsen, havde besluttet sig for, at hvis DBU ikke ville tillade professionelt fodbold i Danmark, ville de oprette deres egen Superliga, hvor de bedste danske hold skulle slå deres folder.

Det var især de ældre i DBU, der holdte fast i at bibeholde det gamle system. Deres argument var, at at de små klubber ville miste deres bedste spillere til de større klubber og derved ikke længere have den samme mulighed for at udfordre de store hold. Argumentet for det modsatte bestod i at dansk fodbold ville falde endnu længere bagud i udviklingen i forhold til andre lande. Det ville derfor være nødvendigt for, så hurtigt som muligt, at få indført dette, hvis ikke Danmark skulle være blandt verdens sidste amatører. Disse argumenter blev fremført af DPF, med de to førnævnte i spidsen, og de professionelle fløje i DBU og DIF.

DBU bukker under i 1978

12. februar 1978 vedtog DIF, at specielforbund gerne måtte indføre professionalisme. To uger efter blev der holdt et ordinært repræsentantskabsmøde, hvor der var et flertal for indførelsen af betalt fodbold i Danmark. DBU sagde ja til betalt fodbold d. 25. februar 1978. Hermed var der ikke længere behov for DPF. Forbundet forsvandt derfor igen, sammen med at Helge Sanders og Harald Nielsens drøm blev opfyldt.

530 spillere blev ansat, da 39 klubber i danmarksturneringen valgte at benytte sig af muligheden for at ansætte spillere på kontrakt. Derudover besluttede DBU, at spillere på landsholdet kunne honoreres med op til 7000 kr., alt efter resultatet af kampen og om den pågældende spiller var professionel eller amatør, da sidstnævnte stadig højst kunne honoreres med 800 kr.

Brøndby træder ind i førstedivisionen i 1985

Brøndby IF var blevet stiftet i 1964 som en fusion mellem Brøndbyvester Idrætsforening og Brøndbyøster Idrætsforening, og ambitionerne var fra begyndelsen at skabe et storhold på Københavns vestegn. I jubilæumsåret 1974 var holdet rykket op i 3. division, og klubben blev tre år i 3. division før de tog turen videre til 2. divisionen i 1977. Her blev de i fire år før den længe ventede oprykning blev en realitet, da Brøndby vandt 6-2 i Gladsaxe over AB. Brøndby var officielt en del af det fine selskab.

Brøndby havde scoret 85 mål i 2. divisionen i 1981, og slået samtlige målrekorder for Danmarksturneringen. Det sagde alt om, hvordan Brøndby spillede fodbold. Det var angrebsfodbold. Massere af mål, massere af chancer. Brøndby IF vandt sin 1. divisions-debutkamp 7-1 over de ligeledes nyoprykkede B 1909, i en kamp hvor Michael Laudrup scorede to mål. Han blev efterfølgende kaldt op til landsholdet, og 15. juni 1982 blev han den første Brøndbyspiller til at vinde en landskamp for Danmark.

Michael Laudrup baner vej for Brøndby

Brøndby sluttede sin første sæson i 1. division på fjerdepladsen. Michael Laudrup spillede samtlige kampminutter, hvilket resulterede i 15 mål og en tredjeplads på ligaens topscorerliste. I 1983 blev Michael Laudrup solgt til Juventus F.C. i den dengang største transferhandel i Danmark nogensinde. Det skulle vise sig at være et fundamentalt træk i forsøget på at træde et skridt længere op ad dansk fodbolds rangstige,  da salget af Laudrup gav Brøndby et økonomisk råderum til at forbedre truppen yderligere.

Brøndby vinder sit første danske mesterskab i 1985 efter fire år i den øverste danske liga. Dette resulterede i, at Brøndby kom til at spille sin første europæiske kamp, hvor klubben slog de ungarske mestre Budapest Honvéd FC 4-1 i Europacuppen 1986. I 1986 blev Brøndby den første fuldt professionelle danske klub da ti spillere fik en fuldtidskontrakt. Klubben blev ligeledes introduceret på Københavns Fondsbørs i 1987, og var blot den anden klub på verdensplan til at blive et aktieselskab.

1. divisionen mestre
Årstal Vinder
1945/1946 B93
1946/1947 AB
1947/1948 KB
1948/1949 KB
1949/1950 KB
1950/1951 AB
1951/1952 AB
1952/1953 KB
1953/1954 Køge Boldklub
1954/1955 AGF
1955/1956 AGF
1956/1957 AGF
1957/1958 Vejle Boldklub
1958/1959 B 1909
1959/1960 AGF
1960/1961 Esbjerg FB
1961/1962 Esbjerg FB
1962/1963 Esbjerg FB
1963/1964 B 1909
1964/1965 Esbjerg FB
1965/1966 Hvidovre IF
1966/1967 AB
1967/1968 KB
1968/1969 B 1903
1969/1970 B 1903
1970/1971 Vejle Boldklub
1971/1972 Vejle Boldklub
1972/1973 Hvidovre IF
1973/1974 KB
1974/1975 Køge Boldklub
1976/1977 B 1903
1977/1978 OB
1978/1979 Vejle Boldklub
1979/1980 Esbjerg FB
1980/1981 KB
1981/1982 Hvidovre IF
1982/1983 OB
1983/1984 Lyngby Boldklub
1984/1985 Vejle Boldklub
1985/1986 Brøndby IF
1986/1987 AGF
1987/1988 Brøndby IF
1988/1989 Brøndby IF
1989/1990 OB
1990 Brøndby IF

 

Superligaens indførelse i 1990

Superligaen blev oprettet i 1991 som erstatning for 1. divisionen. Det er den bedste fodboldrække i Danmarksturneringen i fodbold. På grund af navnesponsorater har Superligaen været kendt under flere forskellige navne siden oprettelsen; Coca-Cola Ligaen (1995-96), Faxe Kondi Ligaen (1996-2001), SAS Ligaen (2001-2010), SuperLiga 2010-2014 og siden 1. januar 2015 Alka Superligaen.

I overgangsordningen til Superligaen spillede 10 klubber i foråret 1991 om mesterskabet, inden mesterskabet de næste fem sæsoner blev afgjort efter grundspil med 10 klubber i efteråret og slutspil med otte klubber om foråret. Siden sæsonen 1995/96 har turneringen haft sin nuværende form med 12 klubber, der spiller triple-turnering over i alt 33 runder.

FCKs fusion/stiftelse i 1992

FC København blev stiftet den 1. juli 1992, som en overbygning af Europas ældste ikke-engelske klub KB af 1876 og B 1903. Fusionen kom i kølvandet på, at begge klubber var i problemer. KB tjente ikke nok til at spille på sin hjemmebane, Idrætsparken, og havde siden midt i firserne haft sportslige problemer, som skabte bange anelser for klubbens fremtid. B 1903 var utilfredse med deres gammeldags stadion, og man var bange for at klubben ville få fatale problemer med økonomien.

Derfor blev KB og B 1903 til F.C. København, hjemmebanen blev det ombyggede stadion PARKEN, bestyrelsesformand blev OL-helten Harald Nielsen, og man besluttede, at klubben skulle træne på KB’s baner på Peter Bangsvej, Frederiksberg.

Den nye københavnske storklub vandt sin første turneringskamp på klubbens fødselsdag den 1. juli 1992, og vandt senere på sommeren sin første turnering – TOTO Cup’en – og vigtigst af alt: Superliga-sæsonen 1992/93 med et dansk mesterskab! Dermed fik man det første synlige bevis for, at overbygningen mellem B 1903 og KB ikke var nogen dårlig ide.

Efter den første sæson rejste bærende kræfter som Pierre Larsen og Ivan Nielsen, og efteråret 1993 bød på mindre stabilitet og flere nederlag, men holdet holdt sig fremme i forårets slutspil. I et forrygende forår slog løverne de nærmeste rivaler fra Brøndby og Silkeborg i PARKEN med tilskuertal på omkring 25.000. Et imponerende fremmøde, der forekom helt uvirkeligt i forhold B 1903’s og KB’s opbakning i 80’erne og 90’erne. På sidste spilledag kunne man selv sikre endnu et mesterskab, men en 2-1-føring i Odense blev sat over styr, og i stedet løb Silkeborg med guldet. Skuffelsen var stor, men guld og sølv i de første to leveår var absolut godkendt for Hovedstadens nye hold.

De stiller 90’ere og årtusindeskiftets genetablering i toppen

Efter de to første forrygende sæsoner blev resten af 90’erne en stille periode, hvor kun to pokaltriumfer i 1995 og 1997 og et sæt bronzemedaljer i 1998 lyste op i landskabet. En væsentlig del af årsagen til slingrekursen var en skrantende økonomi. Derfor måtte klubben blandt andet sælge en række spillere samt købe og leje for færre penge for at overleve.

De sultne løver indledte det nye årtusinde med nye kræfter og etablerede sig for alvor i toppen af dansk fodbold. Roy Hodgson blev hentet ind som træner i sommeren 2000, og under hans erfarne ledelse fik Byens Hold et helt nyt udtryk med en bundsolid 4-4-2-organisation med klare roller og taktiske koncepter. Et år senere kunne anfører Michael Mio løfte mesterskabstrofæet efter en fantastisk sæson, der kulminerede med Zumas ikoniske saksespark i guldkampen mod Brøndby.

Hodgson forlod dog klubben i utide efter blot én sæson, men snart blev Hans Backe præsenteret som afløser. Han var kun få minutter fra at genvinde mesterskabet, indtil Brøndby udlignede i den direkte afgørende guldkamp i PARKEN. Året efter fik løverne dog revanche, da en overtidsscoring af Hjalte Nørregaard ude i Brøndby banede vejen for endnu et københavnsk mesterskab. Det blev til yderligere guld og sølv, inden Hans Backe takkede af ved udgangen af 2005 og overlod et FCK-mandskab på førstepladsen til Ståle Solbakken.

 

FC Midtjylland træder ind i 1999

Midt- og Vestjyllands nye storklub blev født d1. juli 1999. FC Midtjylland blev navnet på den ambitiøse sammenslutning, som i fremtiden skulle udfordre toppen af dansk fodbold og være flagskibet for en driftig og engageret region.

Trods fortidens flotte præstationer af moderklubberne Herning Fremad og Ikast FS var det ønsket om en fast topplacering i landets bedste række, som fik de to rivaliserende klubber fra tekstilbyerne til at slå pjalterne sammen.

Med en oprykning i sin første sæson og topplaceringer i Superligaen de efterfølgende år har FC Midtjylland allerede bevist, at klubben har potentialet til at indfri disse forventninger. Flere gange var klubben tæt på at hente Danmarksmesterskabet hjem til Midt- og Vestjyllands hede, hvor der blandt andet blev hentet sølv i sæsonerne 2006/2007 og 2007/2008. I sæsoneren 2001/2002, 2004/2005, 2011/2012 og 2013/2014 blev der hentet bronze til klubben. I foråret 2015 kulminerede potentialet, hvor klubbens første danmarksmesterskab blev vundet.

I sæsonen 2015/2016 kvalificerede klubben sig for første gang i historien til et europæisk gruppespil, da man efter samlet sejr over det engelske Premier League-mandskab Southampton spillede sig i Europa League.

Men det stoppede ikke her, for mod alle odds spillede man sig videre fra gruppen på en andenplads efter Napoli, men foran Club Brügge og Legia Warszawa. Op ad bowlen til sekstendedelsfinalen kom de tidligere Champions League-vindere Manchester United.

Endnu engang overraskede midtjyderne, da man hjemme på MCH Arena vandt med 2-1. På Old Trafford blev mundfulden dog for stor, og tabte 5-1. Siden da har FC Midtjylland forholdt sig relevante i dansk fodbold, hvor de blandt andet vandt guld i sæson 2017/2018 af Superligaen.

Superligaen mestre
1991 Brøndby IF
1991/1992 Lyngby BK
1992/1993 FC København
1993/1994 Silkeborg IF
1994/1995 AaB
1995/1996 Brøndby IF
1996/1997 Brøndby IF
1997/1998 Brøndby IF
1998/1999 AaB
1999/2000 Herfølge Boldklub
2000/2001 FC København
2001/2002 Brøndby IF
2002/2003 FC København
2003/2004 FC København
2004/2005 Brøndby IF
2005/2006 FC København
2006/2007 FC København
2007/2008 AaB
2008/2009 FC København
2009/2010 FC København
2010/2011 FC København
2011/2012 FC Nordsjælland
2012/2013 FC København
2013/2014 AaB
2014/2015 FC Midtjylland
2015/2016 FC København
2016/2017 FC København
2017/2018 FC Midtjylland

Samlet tabel med Danmarksmestrene igennem årene

I tabellen forneden kan du se et overblik over Danmarksmestrene igennem årene. Fra Danmarksmesterskabet i fodbold blev indført i 1912 under navnet Landsfodboldturneringen, til den seneste udgave af Superligaen i 2017.

Landsfodboldturneringen (1912-1927)
Årstal Vinder
1912/1913 KB
1913/1914 KB
1914/1915 Ingen
1915/1916 B93
1916/1917 KB
1917/1918 KB
1918/1919 AB
1919/1920 B1903
1920/1921 AB
1921/1922 KB
1922/1923 Boldklubben Frem
1923/1924 B 1903
1924/1925 KB
1925/1926 B 1903
1926/1927 B 93
Danmarksturneringen 
Årstal Vinder
1927/1928 Ingen
1928/1929 B 93
 Mesterskabsserien   
Årstal Vinder
1929/1930 B 93
1930/1931 Boldklubben Frem
1931/1932 KB
1932/1933 Boldklubben Frem
1933/1934 B 93
1934/1935 B 93
1935/1936 Boldklubben Frem
1936/1937 AB
1937/1938 B 1903
1938/1939 B 93
1939/1940 KB
 Krigsturneringerne
Årstal Vinder
1940/1941 Boldklubben Frem
1941/1942 B 93
1942/1943 AB
1943/1944 Boldklubben Frem
1944/1945 AB
 1. Divisionen 
Årstal Vinder
1945/1946 B 93
1946/1947 AB
1948/1949 KB
1949/1950 KB
1950/1951 KB
1951/1952 AB
1952/1953 AB
1953/1954 KB
1954/1955 Køge Boldklub
1955/1956 AGF
1956/1957 AGF
1957/1958 AGF
1958/1959 Vejle Boldklub
1959/1960 B 1909
1960/1961 AGF
1961/1962 Esbjerg FB
1962/1963 Esbjerg FB
1963/1964 Esbjerg FB
1964/1965 B 1909
1965/1966 Esbjerg FB
1966/1967 Hvidovre IF
1967/1968 AB
1968/1969 KB
1969/1970 B 1903
1970/1971 B 1903
1971/1972 Vejle Boldklub
1972/1973 Vejle Boldklub
1973/1974 Hvidovre IF
1974/1975 KB
1975/1976 Køge Boldklub
1976/1977 B 1903
1977/1978 OB
1978/1979 Vejle Boldklub
1979/1980 Esbjerg FB
1980/1981 KB
1981/1982 Hvidovre IF
1982/1983 OB
1983/1984 Lyngby Boldklub
1984/1985 Vejle Boldklub
1985/1986 Brøndby IF
1986/1987 AGF
1987/1988 Brøndby IF
1988/1989 Brøndby IF
1989/1990 OB
1990/1991 Brøndby IF
  Superligaen
Årstal Vinder
1991 Brøndby IF
1991/1992 Lyngby Boldklub
1992/1993 FC København
1993/1994 Silkeborg IF
1994/1995 AaB
1995/1996 Brøndby IF
1996/1997 Brøndby IF
1997/1998 Brøndby IF
1998/1999 AaB
1999/2000 Herfølge Boldklub
2000/2001 FC København
2001/2002 Brøndby IF
2002/2003 FC København
2003/2004 FC København
2004/2005 Brøndby IF
2005/2006 FC København
2006/2007 FC København
2007/2008 AaB
2008/2009 FC København
2009/2010 FC København
2010/2011 FC København
2011/2012 FC Nordsjælland
2012/2013 FC København
2013/2014 AaB
2014/2015 FC Midtjylland
2015/2016 FC København
2016/2017 FC København
2017/2018 FC Midtjylland

Bookmaker Tilbud

Bookmaker Tilbud

Dagens Spilforslag

Se Dagens Spilforslag

Bookmakere

De Bedste Bookmakere

Kommende kampe
Live kampe
Odds vises fra Bookmaker
Vejle Boldklub
AaB
1 3.25
X 3.20
2 2.25
Leganes
Deportivo Alaves
1 2.00
X 3.20
2 4.00
Eibar
Real Madrid
1 6.00
X 4.33
2 1.50
Brighton
Leicester
1 2.80
X 3.20
2 2.50
Manchester Uni..
Crystal Palace
1 1.36
X 5.00
2 7.50
West Ham
Manchester City
1 13.00
X 6.00
2 1.22
Hobro
Randers FC
1 3.20
X 3.25
2 2.25
Fulham
Southampton
1 2.54
X 3.20
2 2.80
Watford
Liverpool
1 6.00
X 4.75
2 1.44
Se alle kampe