Vendsyssel får millioner i stadionstøtte fra Hjørring Kommune

30. august 2018

Vendsyssel får millioner i stadionstøtte fra Hjørring Kommune

Superliga oprykkerne fra Vendsyssel får nu hjælp fra Hjørring Kommune til en modernisering af hjemmebanen Nord Energi Arena.

Vendsyssel er i Superligaen, men det er Hjørrings stadion, Nord Energi Arena, ikke, og derfor spiller klubben med en særlig dispensation i denne sæson.

Vendsyssel er dog kommet udmærket fra land i den nye sæson, og ligner en klub, som potentielt kan overleve i Superligaen i år. Og nu har Hjørring Kommune vedtaget at bruge 17,5 millioner kroner på en modernisering af stadion, som, iflg. Nordjyske, vil føre til to nye overdækkede tribuner på Nord Energi Arena.

De to nye tribuner skal efter planen stå klar og indvies fra starten af næste sæson. Om det bliver i Superligaen eller 1. division må tiden vise.

Læs mere om Superligaen >