Web
Analytics

18. maj 2018

French Open: Historien, legenderne og vinderne i Roland Garros

Læs om French Open i tennis’ historie, om Roland Garros og turneringens største vindere og legender gennem tiderne.

French Open er årets anden Grand Slam-turnering og finder sted i slutningen af maj. Historien bag the “French Clay-Court Championships”, som det hed i tidernes morgen, starter helt tilbage i 1891. Dengang var turneringen forbeholdt spillere, der var medlem af en fransk tennisklub.

34 år senere blev turneringen åben for amatører i resten af verden, hvoraf “French Open”, som vi kender det i dag, blev født i 1925.

Læs om odds på French Open >

 

French Opens historie: Hvorfor ‘Roland Garros?

Mens de øvrige Grand slams ikke er navngivet efter historiske personer, udskiller French Open sig ved også at bære tilnavnet Roland Garros. Men hvorfor Roland Garros og hvem var personen som også lægger navn til tennisanlægget der hvert år huser French Open?

Roland Garros var en pilot under første verdenskrig, der i 1913 var den første mand som fløj over Middelhavet uden at stoppe. Roland Garros blev også holdt i fængsel i to år fra 1915-1917, før han formåede at flygte efter en lang periode i fangenskab.

Han døde dog tragisk blot få måneder efter hans succesfulde flugt, da han i 1918 i luftkamp blev skudt ned blot fem uger før slutningen af krigen og hans 30 års fødselsdag.

Eneste Grand Slam der bliver spillet på grus

French Open er blandt verdens mest prestigefyldte tennis turneringer, og spiller en fremtrædende rolle i tennis kalenderen. En af grundene til det er, at det er den eneste Grand Slam som bliver afviklet på grus underlag, hvilket gør turneringen til en af de mest fysisk krævende turneringer.

Grusbaner er traditionelt langsomme, hvilket gør spillerne mere tilbøjelige til at anvende top spin og drop skud. Kampene varer som regel længere, da kampens langsomme overflade gør det svært at slå vinderslag. Spillere, der glider godt på banen, har en betydelig fordel over dem, der ikke kan.

 

French Opens legender og største spillere

Taget i betragtning af den unikke stil, der kræves for at lykkes på Roland-Garros, har nogle af de største navne i tennishistorien ikke været i stand til at vinde et trofæ her. Listen er lang, men omfatter blandt andre Bill Tilden, Maria Bueno, Jimmy Connors, John McEnroe, Boris Becker og Pete Sampras.

Samtidig har der været spillere, der bogstavelig talt har regeret på Roland-Garros. I de tidlige dage, fra 1922 til 1932, dominerede de berømte musketerer – Henri Cochet, Rene Lacoste, Jean Borota, og Jacques Brugnon turneringen. Hos kvinderne var det Suzanne Lenglen som skrev sig i historiebøgerne, da hun vandt turneringen seks gange i perioden 1920-1926.

Da turneringen blev åben for amatører verden over, var det Björn Borg som satte sit præg på turneringen, da han dominerede mændenes turnering med seks sejre. Hos kvinderne dominerede Chris Evert, da hun vandt turneringen rekord syv gange mens stadionet gennemgik sin første udvidelse i 1979 fra fem til ti baner. Yderligere udvidelser, i 1986 og derefter 1992-1994, så banen vokse til sin nuværende størrelse på 8,5 hektarer og tyve baner.

Det nye stadion faldt i god jord hos Ivan Lendl, Mats Wilander, Monica Seles og Gustavo Kuerten, der praktisk talt gjorde banen til deres andet hjem ved at nuppe turneringen tre gange hver. De blev dog overgået af Justine Hénin og Steff Grafi, der vandt den prestigefyldte turnering hhv. fire og seks gange.

 

Rafael Nadal – Kongen af French Open

På det seneste har det dog været en spiller, som har taget herredømmet over den franske turnering, nemlig spanske Rafael Nadal. Nadal, der omtales som ‘Kongen af Grus’, har vundet den franske titel ti gange, og vandt den seneste udgave i 2017. Han vandt turneringen fem år i træk i perioden 2010-2014.

Tidligere havde han vundet det fire i træk, nemlig fra 2005-2008. Faktisk har han kun tabt tre gange på Roland-Garros siden han gjorde sin indtræden i 2005. I 2009, 2015 og 2016. Før Nadal satte sig på tronen, var det spanske Armada som styrede showet på Roland-Garros i 90’erne. Også Arantxa Sanchez, Sergi Bruguera, Carlos Moya, Albert Costa og Juan Carlos Ferrero nød stor succes på banen før  ‘The Matador  from Manacor’, Rafael Nadal, omdefinerede grænserne for netop hvad der kan opnås på Roland Garros med sine ti sejre.

Med denne rige historie på 127 år, et utal af mindeværdige kampe mellem tennishistoriens absolut største ikoner, er der ikke noget at sige til, at enhver tennisspiller drømmer om at hive French Open titlen hjem.

 

Vinderne af French Open igennem historien

Turneringens mest vindende, nogensinde, er spanske Rafael Nadal, der mellem perioden 2005-2017 har hentet titlen hjem hele 10 gange. Kun tre gange er det glippet ham, hvilket er en kæmpe bedrift. Han bliver ofte associeret som værende den bedste spiller i tennishistorien til at spille på grus, og hans bedrifter taler kun for dette.

Tabellen er stærkt plaget af tiden før “French Open”, da det kun var en turnering for spillere der var medlem af en fransk tennisklub. Seks ud af de ti mest vindende på Roland-Garros er fra tiden før det blev til en åben turnering, men alligevel har andre udenlandske spillere, udover Nadal, fundet succes på den franske tennisbane. Björn Borg satte som en af de første internationale spillere sit præg på turneringen, da han mellem 1974-1981 vandt French Open seks gange.

Spillere som Mats Wilander og Ivan Lendl satte også sit præg på turneringen op gennem 80’erne, da de sammen tog titlen hjem seks gange fra 1982-1987.

Ti mest vindende mænd i French Open historien:

Spiller Amatør Open All-Time År
Rafael Nadal 0 10 10 2005, 2006, 2007, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2017
Max Decugis 8 0 8 19031904190719081909191219131914
Björn Borg 0 6 6 1974, 1975, 1978, 1979, 1980, 1981
Henri Cochet 5 0 5 1922, 1926, 1928, 1930, 1932
André Vacherot 4 0 4 1894189518961901
Paul Aymé 4 0 4 1897189818991900
Maurice Germot 3 0 3 190519061910
René Lacoste 3 0 3 1925, 1927, 1929
Mats Wilander 0 3 3 1982, 1985, 1988
Ivan Lendl 0 3 3 1984, 1986, 1987

 

 

Legendariske Chris Evert holder rekorden hos kvinderne

Gennem 70’erne og 80’erne dominerede Chris Evert turneringen, da hun mellem 1974-1986 vandt turneringen syv gange, hvilket stadig er en rekord for kvinderne. Siden da kun Steffi Graf formået at true Everts dominerende rekord, da hun i perioden 1987-1999 hentede trofæet hjem hele seks gange. Siden da har ingen udfordret Evert og rekorden, og det ser da heller ikke ud til at vi får en ny rekordholder de næste mange år, da ingen af spillerne på top ti er aktiv længere.

Med tre triumfer fra 1935-1937 finder vi danske Hilde Krahnwinkel Sperling, der trods fødselssted i Tyskland, erhvervede sig dansk statsborgerskab da hun giftede sig med den danske tennis landsholdsspiller, Svend Sperling, i 1933. Det er derfor en billig bekostning vi finder en dansker på listen, men ikke desto mindre valgte Hilde at tildele triumferne til det danske flag.

Caroline Wozniacki har deltaget i French Open mange gange, men har stadig aldrig vundet Roland Garros.

Ti mest vindende kvinder i French Open historien:

Spiller Amatør Open All-Time År
Chris Evert 0 7 7 1974, 1975, 1979, 1980, 1983, 1985, 1986
Suzanne Lenglen 6 0 6 1920, 1921, 1922, 1923, 1925, 1926
Steffi Graf 0 6 6 1987, 1988, 1993, 1995, 1996, 1999
Francoisse Masson 5 0 5 1897, 1898, 1899, 1902, 1903
Margaret Court 2 3 5 1962, 1964, 1969, 1970, 1973
Kate Gillou 4 0 4 1904, 1905, 1906, 1908
Jeanne Matthey 4 0 4 1909, 1910, 1911, 1912
Helen Willis 4 0 4 1928, 1929, 1930, 1932
Hilde Krahnwinkel Sperling 3 0 3 1935, 1936, 1937
Arantxa Sánchez Vicario  0 3 0 1989, 1994, 1998

 

Rafael Nadal, “Kongen af French Open” i aktion på Roland Garros (foto: shutterstock.com)

Bookmaker Tilbud

Bookmaker Tilbud

Dagens Spilforslag

Se Dagens Spilforslag

Bookmakere

De Bedste Bookmakere

Kommende kampe
Live kampe
Odds vises fra Bookmaker
Vejle Boldklub
AaB
1 3.25
X 3.20
2 2.25
Leganes
Deportivo Alaves
1 2.04
X 3.20
2 3.80
Eibar
Real Madrid
1 6.00
X 4.33
2 1.50
Watford
Liverpool
1 6.00
X 4.75
2 1.44
Everton
Cardiff
1 1.40
X 4.75
2 7.00
Brighton
Leicester
1 2.80
X 3.20
2 2.50
Manchester Uni..
Crystal Palace
1 1.36
X 5.00
2 7.50
West Ham
Manchester City
1 13.00
X 6.00
2 1.22
Hobro
Randers FC
1 3.20
X 3.25
2 2.25
Se alle kampe