Presidents Cup: Placeringskampene om 13. - 24. pladsen ved VM i Håndbold

18. januar 2019

Presidents Cup: Placeringskampene om 13. - 24. pladsen ved VM i Håndbold

Presidents Cup er det fornemme navn for placeringskampene for de dårligste nationer ved VM i Herrehåndbold 2019. Læs mere om placeringskampene i Presidents Cup ved håndbold VM her.

Det indledende gruppespil ved VM i Danmark og Tyskland er overstået. Det betyder, at det nu er tid til Mellemrunden for de bedste nationer. For de dårligste lande venter Presidents Cup. Vi vil i denne artikel kigge nærmere på de kampe der venter ved Presidents Cup.

Odds hos bet365.dk >>

* +18 | Spil Ansvarligt | Henvisningslink

Presidents Cup: Placeringskampene ved VM i Håndbold

Presidents Cup formatet er et relativt nyt format der er opfundet for at sikre flere lige kampe for de dårligste mandskaber ved VM i håndbold. Nationerne der ikke kvalificere sig til mellemspillet bliver seedet ud fra deres indledende gruppeplacering.

Alle 6.pladser i de fire grupper bliver inddelt i to semifinaler. Vinderne af de to kampe spiller om at blive nummer 21 ved VM. De to tabere spiller om at slutte som nummer 23 ved VM.

Samme øvelse som med 6.pladserne i de indledende grupper, gør man med 5.pladserne og 4.pladserne. Således ser overblikket for Presidents Cup således ud:

21. - 24. pladserne

Semifinale 1: Korea - Japan

Semifinale 2: Saudi Arabien - Angola

17. - 20. pladserne

Semifinale 1: Serbien - Bahrain

Semifinale 2: Østrig - Argentina

13. - 16. pladserne

Semifinale 1: Rusland - Makedonien

Semifinale 2: Chile - Qatar

 

21-24. Pladsens slutspil

Korea - Japan

Kampstart: 13:30 - lørdag d. 19. januar

Det sammensatte koreanske hold med spillere fra Nord og Sydkorea skal op i mod deres asiatiske kolleger fra Japan i den ene semifinale om VMs 21.plads. Japan er det mere sammenspillet hold i denne kamp, og spændende skal det blive om det nye fællesskab fra den koreanske halvø. Japan har i deres gruppe spil været tæt på en sejr et par gange. Tættest på sejr var de mod Bahrain. Japanerne smed dog en 22-21 føring med ét minut igen og tabte 23-22 til Bahrain. En skuffelse for de hurtige og gennembrudsstærke japanere.

Korea har fået scoret relativt mange mål i gruppespillet. Især når man tænker på hvor undertippet de har været. Nu kommer de op i mod en modstander mere på deres niveau. Der skal det blive spændende om de kan fortsætte med at omsætte deres angreb til scoring og måske endda snuppe en sejr.

Ingen af de to mandskaber vandt en eneste kamp i det indledende gruppespil i henholdsvis gruppe A og gruppe B.

Saudi Arabien - Angola

Kampstart: 15:30 - lørdag d. 19. januar

Et mellemøstligt land i mod et afrikansk land, ikke et matchup man ser hverdag i håndbold. Saudi Arabien var at finde i gruppe C sammen med blandt andet Danmark. Det blev til fem relativt klare nederlag for Saudierne. Mon ikke de ser frem til at få noget mere moderat modstand? Hvor de rent faktisk er i nærheden at vinde. 21.5 mål i snit offensivt vidner om et angreb der har haft det svært.

Angola er modstanderne til Saudi Arabien og de har haft et noget sjovere gruppespil. Angola startede med at chokere hele håndboldverden ved at vinde over Qatar i åbningskampen. Herlige scener udspillede sig i Royal Arena da Angola sikrede sig sejren i sidste sekund. Siden sejren er det dog kun blevet til nederlag i gruppe D. Angola har vist sig stærkere end de fleste havde troet. Sejren i første kamp skal nok være med til at booste troen på sejr for Angola.

17-20. Pladsens slutspil

Serbien - Bahrain

Kampstart: 18:00 - lørdag d. 19. januar

Serberne havde klart forventet mere af sig selv end en beskeden 5.plads i gruppe A. Serberne magtede dog ikke at slå Brasilien. En sejr i det opgør havde sendt Serbien i mellemspillet i stedet for en 5.plads. Serbien var ikke i nærheden af de tophold Tyskland og Frankrig. Dog er det skuffende for den stolte håndboldnation at slutte bag et russisk hold i et generationsskifte. Brasilien har efterhånden nået europæisk niveau og var derfor ikke helt så overraskende en vanskelig nød at knække.

Bahrain vandt deres sidste kamp i gruppe B over Japan. En tæt match hvor Bahrain scorede to mål i sidste minut. Bahrain havde i deres fire første kamp i gruppen fået klø. Det var derfor en lille overraskelse at de sejrede mod Japan. Bahrain vil få svært ved at matche Serbiens bredde og stærkere håndbold teknik i 60 minutter. Bahrain vil forsøge sig med at trække tempoet ud af kampen, så de ikke skal ud og score så mange mål.

Østrig - Argentina

Kampstart: 20:30 - lørdag d. 19. januar

Østrig kom givet med større ambitioner i gruppe C end en sejr. Sejren var mod Saudi Arabien der ikke voldte Østrig nogle problemer. Ambitionerne led dog et alvorligt knæk allerede i anden kamp da Chile vandt med hele otte mål. Nederlaget sendte Østrig til tælling. Selvom man råder over europæiske klassespillere kunne man ikke få det til at fungere. Derfor møder man nu Argentina i kampen om en 17.plads ved VM.

Argentina var kun marginaler fra mellemspillet, men den manglende erfaring spillede sydamerikanerne et puds. En uafgjort mod Ungarn og et knebent nederlag til Egypten gjorde at det ikke blev til mellemspil for det sydamerikanske mandskab, der har spillet overraskende god håndbold. Argentina har efterhånden europæisk klasse. Det bliver en mere lige kamp mod Østrig, end man havde forventet inden VM.

13-16. Pladsens slutspil

Rusland - Makedonien

Kampstart: 13:00 - lørdag d. 19. januar

Rusland er i gang med at finde sig selv efter to årtier med stærke resultater og stabilt niveau. Rusland imponerede i den indledende gruppe med at spille uafgjort mod Tyskland. Det helt store problem blev nederlaget til Brasilien og den uafgjorte kamp mod Serbien. Det var kampe som Rusland nok skulle have vundet. Men uheld og dårligt spil gjorde det ikke muligt for russerne at komme videre til mellemspillet. Nu venter Makedonien, som scorer mange mål og med fuld gas i 60 minutter.

Makedoniens enmandshær Kiril Lazarov var ikke nok denne gang til at balkanlandet kunne tage sig til mellemspillet. Makedonien har i mange år været afhængige af Lazarov og det var ikke anderledes denne gang. I en høj intens sidste gruppekamp mod Island, lykkedes det Island at holde Makedonien nede på 22 scoringer. Det stærke islandske forsvar formåede at holde Lazarov på fem mål og det gjorde at andre måtte tage fat. Islands vandt kampen og derfor er Makedonien i Presidents Cup i stedet.

Chile - Qatar

Kampstart: 15:30 - lørdag d. 19. januar

Sympatiske Chile der fik kæmpe røvfuld af Danmark i åbningskampen ved VM fik rejst sig og imponerede i gruppe C. To klare sejre over Saudi Arabien og Østrig har bragt sydamerikanerne i stilling til deres bedste placering nogensinde ved VM. Især sejren over Østrig er mindeværdig og her beviste Chile at de er kommet langt i deres udvikling som håndboldnation. Nu venter Qatar, der ikke har kunne finde melodien ved dette VM. Chile går efter sejren!

Qatar med de mange nationaliserede stjerner må skuffende affinde sig med en kamp mod Chile i kampen om 13.pladsen ved VM. Nederlaget til Angola i åbningskampen kostede dem muligheden for mellemspil. I sidste gruppekamp var det ligeledes tæt på at ende med et skuffende nederlag da Qatar kun vandt 26-25 over Argentina. Qatar har ikke set lige så stærke ud som for et par år siden og de kan ikke være tilfredse med deres VM turnering. Kun en 13.plads tæller herfra.