Alting Kan Ske Podcast Oddset

5. februar 2021

Alting Kan Ske: Podcast om Super Bowl og Engelsk Mesterskabsbrag

Hver fredag er Danske Spils Oddset klar med en ny Alting Kan Ske podcast, og i denne uge omhandler Alting Kan Ske søndagens Super Bowl ligesom der også er fokus på mesterskabsbraget i England mellem Liverpool og Manchester City. Endvidere er der selvfølgelig spilforslag på programmet til Superligaen-runden.

I studiet fredag d. 5. februar er selvfølgelig de to værter, Jesper Helmin og Nicolai Baldorf, mens også NFL-eksperten Lasse Meineche er med på en telefonlinje og kommer med input til den 55. Super Bowl mellem Tampa Bay Buccaneers og Kansas City Chiefs.

Hør Alting Kan Ske*

Legendarisk Super Bowl i vente

Der er en historisk og forhåbentlig underholdende Super Bowl i vente natten til mandag, og iflg. Lasse Meineche er der god grund til at blive sent oppe søndag aften for at følge kampen om Vince Lombardi trofæet i år.

"De (TV-seerne, red.) har en legendarisk Super Bowl i vente imellem det der nok er den bedste Quarterback nogensinde i Tom Brady, og så det her unge stjernefrø i Patrick Mahomes. Brady skiftede jo fra New England Patriots til Tampa Bay Buccaneers her i foråret, og nu spiller de så, som det første hold nogensinde, på hjemmebane i Tampa Bay. Det er kæmpestort", siger Meineche og fortsætter:

"Som Football-fans kan vi se frem til en monster underholdende kamp, hvor der virkelig er lagt i kakkelovnen til et højt-scorende festfyrværkeri af en football-kamp. Chiefs kommer med det her angreb med Mahomes, som er noget nær umulig at stoppe, mens Brady og Buccaneers, med deres angrebsspil, også bare har et latterligt højt topniveau, når de rammer dagen. Så hvis alt går vel, så kan det her gå hen og blive en super interessant kamp".

Herefter kigger Lasse Meineche selvfølgelig på interessante Super Bowl odds på opgøret mellem Chiefs og Buccaneers. Super Bowl spilforslagene kan høres indenfor de første syv minutter af dagens 27 minutter lange Alting Kan Ske podcast.

I de resterende 20 minutter af dagens Alting Kan Ske podcast tales der om følgende emner:

  • Christian Eriksen og Fiorentina vs Inter
  • AGF vs Lyngby
  • AC Horsens vs FCK
  • Liverpool vs Manchester City

Alting Kan Ske er tilbage fredag d. 12. februar, hvor der bl.a. kigges på opstarten i den danske 1. division i fodbold.

Hør Alting Kan Ske*