Viborg FF vs Randers FC

3. marts 2024

Viborg - Randers FC optakt: Nedrykningsbrag i det jyske

Viborg og Randers FC mødes i Domkirkebyen søndag d. 3. marts 2024 kl. 14.00. Læs optakt med spilforslag på Viborg vs Randers.

Dette kan meget vel blive søndagens mest dramatiske opgør, for der er meget på spil for begge mandskaber.

Sidst disse to mandskaber tørnede sammen her i Viborg i Superligaen var d. 30. april sidste år i 27. spillerunde. Dengang hed overskriften på vores optakt "bronzebrag i det jyske", for Viborg og Randers bejlede da begge til medaljer. Dét gør de bestemt ikke i år, hvor begge klubber er fedtet ind i kampen for at undgå nedrykning. For Randers er truslen dog mindre end for Viborg, da Hestene er kommet fra land med to sejre i 2024. Her har Viborg blot fået ét point.

Spil hos LeoVegas*

Viborg - Randers FC

Kampstart:
Søndag d. 3. marts kl. 14:00
TV
Canal 9
Dommer:
Antoniou Menelaos
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.45 3.65 2.85
Spil hos LeoVegas*

 

Viborg optakt

Viborg startede foråret rigtig skidt i nederlaget hjemme til OB, hvor De Grønne så tamme ud. Det samme var tilfældet i Hvidovre i sidste runde, hvor der måtte et dommedagshug fra Ibrahim Said langt inde i overtiden til, for bare at få det ene point med hjem fra Hvidovre. 

Derfor er det kun blevet til ét point i de første to kampe under Jakob Poulsens ledelse som fast cheftræner i klubben. Her havde Viborg nok drømt om 4-6 point mod to hold, som ikke just var super gode i efteråret. 

Hvorom alting er, er Viborg nu på kanten af krise og tæt på at blive fedtet helt ind i nedrykningsstriden - hvis de da ikke allerede er det. Der er kun to point ned til Vejle, og et nederlag her til Randers kan sende Viborg under stregen, hvis Vejle - mod forventning - henter tre point på Vestegnen.

Derfor skal Viborg også helst frem og hente point her:

"Det bliver jo en kamp mellem to hold, der er kommet forskelligt fra start. Randers har jo fået en super start, mens vi selv har været mere haltende. Men det ændrer ikke på, at vi vil forsøge at styre kampen og få et kampbillede, hvor vi er i kontrol. Det er det udtryk, vi søger hver gang, og det skal vi gerne se i morgen", sagde Jakob Poulsen til vff.dk.

Poulsen må sandsynligvis stadig undvære skadede Mads Lauritsen.

 

Randers FC optakt

Randers har det til fælles med Viborg at de begge været bagud i Hvidovre i 2024. For Randers lagde nemlig fra land med at tabe de første 45 minutter med 0-1 i Hvidovre, men fik det altså vendt til en sejr i anden halvleg. Siden vandt Randers også med 1-0 hjemme over Lyngby, og derfor er det altså 6 ud af 6 mulige point for Randers i 2024.

Hestene har fået en meget bedre start på 2024 end Viborg, men man er også nødt til at sige, at det bestemt ikke har været sprudlende fodbold fra Hestenes side. De havde vel kun en halv god halvleg i Hvidovre, og i 1-0 sejren over Lyngby sidst, var det heller ikke just nogen sindsoprivende fodboldkamp at overvære - for nu at sige det mildt.

Men seks point er seks point, og Hestene byder nu ind i kampen om Top 6. Der er "kun" fem point op til Silkeborg, og Kent Nielsens tropper har fået nul point indtil videre i 2024. Fortsætter Randers med at vinde, og Silkeborg med at tabe, kan Hestene nå en plads i Top 6 endnu.

Randers mangler Viborg (U), FCM (H) og FCN (U), mens Silkeborg mangler FCN (U), AGF (H) og BIF (U). Det kan reelt godt betyde nul point for Silkeborg, hvis de fortsætter deres dårlige stime, og så skal Randers "bare" vinde to af deres sidste tre. Det ser svært ud for Randers, men mere vanvittige ting er sket i Superliga-historien.

Omvendt kan Randers også nå at slutte under stregen. Der er kun fire point ned til Vejle, så det kan nemt gå begge veje for Hestene.

Randers må undvære Wessel Dammers med karantæne. Derudover er Edgar Babayan og Frederik Lauenborg skadet.

 

Viborg - Randers spilforslag

Sidst Randers var på besøg vandt Viborg i øvrigt med 3-1. Det var deres første sejr på hjemmebane over Hestene i Superligaen i næsten 17 år. Et par spillerunder senere vandt Viborg også med 2-0 i Randers, men i denne sæson vandt Randers det første indbyrdes opgør med 1-0 på hjemmebane.

Vi tror også Randers trækker det længste strå denne gang. Viborg har set rigtig skidt ud indtil nu i 2024, hvor de har haft svært ved at skabe det helt store offensivt. Randers-defensiven har har derimod set solid ud, måske også på bekostning af det offensive.

Vi forventer en dramatisk og måske også chancefattig kamp, hvor der til sidst kun er et enkelt mål mellem holdene. En tæt affære. Vi tror som nævnt det bliver Randers som hiver de tre point og vi skyder på 1-0  gæsterne som kampens resultat. Derfor spiller vi Randers til odds 2.85 hos LeoVegas.

Derudover prøver vi et spil på Under 2,5 mål til odds 2.02, da vi tror kampen højest byder på to mål.

Spil hos LeoVegas*