VM 2018 Åbningsceremoni: Se den officielle start på VM i fodbold

11. juni 2018

VM 2018 Åbningsceremoni: Se den officielle start på VM i fodbold

VMs åbningskamp i 2018 står mellem Rusland og Saudi-Arabien og sendes direkte på TV hos TV2 torsdag kl. 17.00. Allerede en time før kick off kan du følge med fra VM 2018 åbningsceremonien.

Annonce:

Læs også: De bedste bookmaker tilbud til VM 2018

En åbningsceremoni hører ethvert stort sportsarrangement til, og der er næppe noget, der bliver større end et VM i fodbold. Det bliver 21. gang verdensmesterskabet i fodbold afvikles, når det går løs denne sommer, og det bliver med sikkerhed igen et startskud af kaliber, når det er russernes tur til at forsøge at imponere de hundreder af millioner TV-seere rundt omkring på kloden.

Dog ligger det allerede klart nu, at Rusland ikke har brugt de samme ressourcer på deres åbningsceremoni, som f.eks. Brasilien gjorde det for fire år siden ved VM 2014. Det bliver nemlig primært lokale russiske atleter og sportsfolk, som skal udgøre showet ved åbningsceremonien.

 

Nicky Jam og Will Smith optræder ved åbningsceremonien

Nicki Jam står bag den officielle VM 2018 sang, som umiddelbart ser ud til at blive taget godt imod af fodboldfans over hele kloden. Den har dog karakter af en diskoteks-sang, og måske ikke noget man umiddelbart forbinder med fodbold, men det gør man måske efter VMs åbningsceremoni i år.

Her skal Nicky Jam og Will Smith nemlig optræde som de store navne på plakaten. Mens Nicky Jam nok ikke er det mest kendte navn på disse breddegrader, er Will Smith formentlig stadig et trækplaster. Selve nummeret er der dog altså delte meninger om. Du kan høre den officelle VM-sang her inden åbningsceremonien, eller afvente og se om TV2 viser med, når Nicki Jam og Will Smith går på scenen.

Også de to operasangere Placido Domingo og Juan Diego Flores skal optræde ved VM 2018 åbningsceremonien.

 

Se med på TV2 i optakten til VMs åbningskamp

Foruden ovennævnte informationer om VMs åbning i 2018, har det været småt med informationer fra de officielle VM kilder i Rusland. Russerne har spenderet mange penge på nye VM-stadions, og det kan tænkes, at den officielle åbning har fået en tur med sparekniven.

Åbningsceremonien til VM 2018 starter to timer før kick off i Rusland - Saudi-Arabien, som bliver VMs første kamp. TV2 åbner først transmissionen fra Moskva én time før kick off, hvilket du kan læse mere om i vores optakt med odds på Rusland vs Saudi-Arabien i VM-åbningskampen.