
5. november 2020
Bundesliga optakt: Spilforslag til 7. spillerunde 2020/21
Weekenden byder på fuld program i den bedste tyske fodboldrække Bundesligaen. Her er vi fremme ved 7. spillerunde, der i modsætning til flere af de andre store ligaer rundt omkring i Europa ikke har har budt på de store overraskelser i toppen af tabellen, hvor vi finder de tre forhåndsfavoritter fra Bayern München, Dortmund og RB Leipzig.
De to førstnævnte hold tørner sammen i Der Klassiker lørdag på Signal Iduna Park, hvor Dortmund skal forsøge at bryde Bayerns dominans. Begge hold står noteret for 15 point i toppen af tabellen, og derfor kan en evt. vinder placere sig alene i spidsen i af Bundesligaen.
Det er dog ikke kun mødet mellem Dortmund og Bayern, som du kan se frem til den kommende weekend fra Bundesligaen. Læs med herunder i vores optakt til 7. spillerunde i Bundesligaen 2020/21 ser vi på statistik og spilforslag til udvalgte kampe.
Bundesliga spilforslag: 7. spillerunde
Dortmund - Bayern München
Lørdag d. 7. november kl. 18.30 - vises på TV3+ / ViaPlay
Rundens ubestridte største kamp fra Bundesligaen finder sted lørdag aften, hvor alle øjne vil være rettet mod Signal Iduna Park og mødet mellem Dortmund og Bayern München. "Der Klassiker" som opgøret kaldes mellem de to mastodonter i tysk fodbold bliver ikke mindre spændende af, at Dortmund har fået en flyvende start på sæsonen med fem sejre i seks kamp og derfor ser stærkere ud end længe.
I den forgangne uge har hjemmeholdet været i aktion to gange, hvor man først slog Bielefeld med 2-0 i weekend på to scoringer af Mats Hummels i anden halvleg. Efterfølgende var die Schwarzgelben (sort-gule) i aktion onsdag aften mod Club Brügge i Champions League, hvor belgierne blev besejret med 3-0 på bl.a. to scoringer af unge Erling Haaland.
Den 20 årige nordmand har noteret sig for fem scoringer i de seneste fire kampe, og han kan meget vel blive en nøglefigur, hvis Dortmund skal lykkes med at slå Bayern München. Noget man kun har været i stand til at gøre i en af de seneste fem indbyrdes møder, hvor Bayern München har overtaget med fire sejre.
Gæsterne fra det sydtyske har ligesom Dortmund hentet 15 point i de første seks kampe. De sidste fire kampe er vundet i Bundesligaen og ikke færre end 24 mål er det blevet til, hvilket giver et snit på fire mål pr kamp. Dermed ser Bayern ud til at fortsætte deres målmaskine fra sidste sæson, hvor man nåede op på 100 mål i 34 kampe.
Under normale omstændigheder vil godt 81.000 tilskuere være på lægterne til opgøret, men den tyske regering har ligesom herhjemme begrænset tilskuere på de tyske stadions markant, så kun ganske få kommer ind til opgøret. Umiddelbart taler det ikke til Dortmunds fordel, og spørgsmålet er, om de kan stille noget op imod Bayern, der har vist sig som det måske stærkeste hold i verden den sidste sæson. Selvom Dortmund er førsteudfordre til gæsterne, så tror vi ikke de kan stille noget imod den bayerske målmaskine, der tilmed har haft en dags mere hvile siden deres 6-2 sejr over Salzburg tirsdag aften i Champions League.
Spilforslag: Bayern München sejr til odds 1.80 hos bet365.dk
Wolfsburg - Hoffenheim
Søndag d. 8. november kl. 15:30 - vises på ViaPlay
Wolfsburg får besøg af Hoffenheim søndag eftermiddag hjemme på Volkswagen Arena. Her skal holdet forsøge at holde fast i deres titel som ubesejret i årets Bundesliga, som de deler sammen med Leverkusen. Selvom Wolfsburg bærer titlen som ubesejret, så skal man helt ned på 11. pladsen for at finde die Wölfe. Det skyldes at fem af kampene er endt uafgjort, og dermed står klubben også kun noteret for en enkelt sejr i sæsonen, der faldt i 5. spillerunde mod Bielefeld.
I sidste runde spillede man 1-1 med Hertha Berlin efter Ridle Baku fik reduceret en tidlig føring til berlinerne. Generelt har det været nogle særdeles målfattige kampe, som Wolfsburg har været involveret i denne sæson, hvor målscoren lyder på 5-4 efter de første seks kampe, der giver et snit på 1.5 mål pr kamp.
Anderledes ser det ud hos Hoffenheim, der har et snit på 3.3 mål pr kamp. Danskerklubben med både Robert Skov og Jacob Bruun Larsen i truppen har ikke fået den bedste start på den nye sæson med syv point. Efter to sejre i de første to kampe, har de seneste fire kampe kun kastet et point af sig, hvor det senest blev til et 3-1 nederlag hjemme til Union Berlin. Her blev Robert Skov den store skurk med et kluntet straffespark og rødt kort i starten af 2. halvleg, der satte gæsterne i gang.
Derfor bliver det formentlig også uden dansk deltagelse, når Hoffenheim går på banen i weekenden. I hvert fald har Jacob Bruun været helt ude af Hoffenheim truppen de seneste kampe, mens Robert Skov sidder ude med karantæne.
Wolfsburg har haft et godt overtag på Hoffenheim, som de kun har tabt til en enkelt gang i de seneste otte indbyrdes møder. Selvom de har haft svært ved at få omsat de mange uafgjorte kampe til sejre, så spår vi dem gode chancer for at løbe afsted med alle tre point i weekendens kamp qua gæsternes dårlige form. Læg dertil at gæsterne skal i aktion torsdag aften i Europa League, og derfor ikke har haft den samme forberedelsestid som Wolfsburg.
Spilforslag: Wolfsburg sejr til odds 2.20 hos bet365.dk
Leverkusen - Mönchengladbach
Søndag d. 8. november kl. 18:00 - vises på ViaPlay
Søndagens måske mest interessante opgør finder sted på BayArena, hvor Leverkusen får besøg af Mönchengladbach. Her er tale om et opgør mellem rækkens øjeblikkelige fjerde- og femteplads, og med ambitioner om at slutte i toppen hos begge mandskaber, er der lagt op til et spændende møde.
Leverkusen står som et af kun to hold i Bundesligaen fortsat som ubesejret i denne sæson, efter at de har hentet 12 point i sæsonens første seks kamp. Efter tre gange remis i de første tre kampe, har klubben vundet de seneste tre gange de har gået på banen. Senest med en 4-2 sejr over Freiburg, hvor man viste god moral ved at komme tilbage fra en tidlig Freiburg scoring.
Man får formentlig også brug for alt den selvtillid man overhovedet kan finde frem i truppen, hvis det skal blive til point mod Mönchengladbach. Gæsterne er ubesejret i deres seneste ni kampe, hvis man tæller alle turneringer med. Klubben hentede i sidste weekend en stor skalp ved at besejre Leipzig med 1-0. En sejr der betyder at gæsterne er kravlet op på en femteplads efter en skidt start på sæsonen.
Både Leverkusen og Mönchengladbach har europæiske kampe at tænke på her i efteråret, hvor hjemmeholdet deltager i Europa League, mens gæsterne er med i Champions League. Her har især gæsterne imponeret i en svær gruppe, hvor de har spillet uafgjort med Inter og Real Madrid, mens de senest i tirsdages hentede en 6-0 sejr over Shakhtar Donetsk.
Gæsternes gode form og det faktum, at de har haft to dage mere til at restituere i ift. Leverkusen gør i vores øjne gæsterne skal stå med gode kort på hånden for at hente et resultat på en svær udebane. Marco Rose har vist sig som en dygtig træner, og med tanke på Leverkusen spiller i Israel torsdag aften, så virker oddset på gæsterne flot.
Spilforslag: Leverkusen -0.0 (AH) til odds 2.28 hos LeoVegas.dk