29. november 2024
Dortmund - Bayern München: Spilforslag til Der Klassiker
Westfalenstadion i Dortmund danner rammen om den 136. udgave af Der Klassiker mellem Dortmund og Bayern München lørdag aften, når BVB byder ærkerivalerne og topholdet Bayern München varmt velkommen.
Det er et opgør mellem Bundesligaens p.t. bedste hjemme- og udehold, da Dortmund har maksimum point på hjemmebane for seks kampe, mens gæsterne har fået 16 ud af 18 mulige på fremmed græs.
Dortmund - Bayern München | ||
Kampstart: Lørdag d. 30. november kl. 18:30 TV: See |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
4.75 | 4.10 | 1.66 |
Spil hos bet365* |
Dortmund
Dortmund er kun på femtepladsen i Bundesligaen, hvilket skyldes et forfærdeligt run på udebane indtil nu. På udebane har Dortmund kun fået ét sølle point ud af 15 mulige med en uafgjort og fire nederlag. I alt hedder målscoren på fremmed Bundesliga-græs 4-12 for de fem kampe.
Til gengæld har Dortmund været flyvende hjemme på Westfalenstadion, hvor det er blevet til seks sejre i seks hjemmekampe. Målscore 18-6. Så det er et hold, der er som nat og dag, alt efter om de har den gule væg i ryggen eller ej.
Efter en skuffende periode med fire nederlag i fem kampe på tværs af alle turneringer, har Dortmund fået vendt bøtten på hovedet i de seneste kampe. Fire sejre i de sidste fem er det blevet til, og i de to seneste har BVB slået Freiburg (som også blev reduceret til ni mand) med 4-0 her på hjemmebanen, og i midtugen sejrede Dortmund med igen med 3-0 ude over Dinamo Zagreb.
Med sejren over Dinamo Zagreb er Dortmund kravlet op på fjerdepladsen i Champions League, kun overgået af Liverpool, Inter og Barcelona på den største europæiske scene. Men i Bundesligaen har de altså stadig brug for nogle flere sejre, for at kravle til tops.
Der venter en svær kamp her mod Bayern, hvor Dortmund er store underdogs. Det er endda til trods for, at de ikke har tabt på hjemmebane siden april 2024, og siden da har hentet 12 sejre og en uafgjort i 13 hjemmekampe. På tværs af alle turneringer har Dortmund også vundet deres seneste otte hjemmekampe, og kan nu åbne en sæson med ni hjemmesejre i træk for første gang nogensinde.
Det har heller ikke været nemme hjemmesejre hver gang. På Westfalenstadion har de allerede slået tredjepladsen RB Leipzig og andenpladsen Frankfurt i denne sæson, så spørgsmålet er nu, om de også kan besejre topholdet fra München.
Bayern München
Bayern kommer til Dortmund med syv sejre i træk. Syv clean sheet sejre ovenikøbet. I midtugen tog de sig af PSG med en 1-0 sejr i Champions League hjemme på Allianz Arena, og det var tredje 1-0 sejr i de sidste fire kampe.
I de sidste 7 kampe har Bayern samlet vundet 18-0, så det er i den grad et formstærkt Bayern-mandskab som gæster ærkerivalerne i Der Klassiker lørdag aften.
Det er nu over 700 minutter siden at Bayern har indkasseret et mål, men det bliver selvfølgelig svært at fortsætte den stime her i Dortmund, hvor hjemmeholdet som regel finder vejen til netmaskerne.
Ikke desto mindre er Vincent Kompanys mandskab flyvende i øjeblikket, og Kompany har nu hentet 29 point i de første 11 Bundesliga-kampe ved roret i Bayern. Ni sejre og to uafgjorte. Det er en tangering af rekorderne sat af Pep Guardiola i 2012-13 hvor han stod ved roret i Bayern, og den forhenværende Frankfurt-træner Klaus Toppmöller tilbage i 1993-94.
Kompany har altså gang i noget stort i München i øjeblikket, og nu skal han forsøge at fortsætte de gode takter på den p.t. sværeste udebane i Bundesligaen. Her har Bayern i øvrigt ikke tabt til Dortmund siden november 2018, og de har siden hentet fire sejre og en uafgjort i deres fem seneste besøg. I november sidste år vandt Bayern således med hele 4-0, da de gæstede Dortmund i sidste sæson.
Dortmund - Bayern München spilforslag
Dortmund har været forrygende på hjemmebane i denne sæson, og lavet i snit tre mål pr. hjemmekamp. Men gæsterne kommer med syv clean sheets og syv i træk, og Vincent Kompany har altså fået en historisk god start på tilværelsen som Bayern-træner.
Så hvem trækker det længste strå? Gæsterne er forholdsvist store favoritter, og har også statistikkerne på deres side fra de seneste mange indbyrdes kampe, men der kan måske være et tættere opgør i vente, end mange måske forventer. Dortmund har i hvert fald være rigtig stærke på hjemmebane, og vi synes der er god værdi i et spil på, at de to hold deler pointene mellem sig.
Bayern har trods alt kun scoret ét mål i tre af de fire sidste kampe i tre 1-0 sejre, så måske kan Dortmund også holde forholdsvis kort snor i gæsternes angreb. Vi skyder på at kampen ender 1-1, og spiller uafgjort til odds 4.10.