
6. februar 2020
Eintracht Frankfurt - Augsburg: Fredagskamp i Bundesligaen
Fredagskampen i Bundesligaen d. 7/2-2020 står mellem Eintracht Frankfurt og Augsburg. De to hold ligger side om side i midten af tabellen, hvor kun ét point holder gæsterne på 10. pladsen foran Frankfurt på 11. pladsen. Det er altså en kamp mellem to på papiret meget jævnbyrdige mandskaber, men trods den fine placering midt i tabellen, har gæsterne fra Augsburg faktisk kæmpet lidt med at få point på udebane i denne sæson. Kun 9 point i 10 udekampe er det blevet til.
Bookmakeren bet365 har da også hjemmeholdet som favoritter her, når vi ser på odds på Frankfurt vs Augsburg. Lige nu er odds 1.80 på Frankfurt, 3.80 på uafgjort og odds 4.33 på Augsburg. Forneden ser vi på optakt og spilforslag til kampen, som har kick off kl. 20:30 fredag d. 7. februar, og kan ses direkte i TV hos TV3 Max.
Eintracht Frankfurt vs FC Augsburg optakt
Sidst Augsburg gæstede Commerzbank-Arena i Frankfurt vandt de med 1-3. Det var i april 2019, og faktisk har Augsburg vundet fire af deres fem seneste Bundesliga-kampe mod Frankfurt. Den eneste undtagelse i de fem kampe var et 1-3 nederlag hjemme i Augsburg i november 2018. Altså har Augsburg vundet deres to seneste kampe i Frankfurt, og kommer derfor ind til opgøret med den indbyrdes statistik i deres favør.
Ser man på de to klubbers formkurver efter vinterpausen, er der ingen tvivl om, at pilen peger mest i den rigtige retning hos hjemmeholdet. Frankfurt har startet 2020 ved at hente syv af ni mulige point i de første tre Bundesliga-kampe, og er ydermere gået videre i pokalen, hvor de i midtugen besejrede RB Leipzig med 3-1 hjemme. Det var den anden sejr over RB Leipzig på denne side af nytår, da de også slog dem i Bundesligaen med 2-0 så sent som d. 25. januar. Det er to sejre indenfor kort tid over Bundesligaens tophold, og Frankfurt ligner generelt et hold, som er i rigtig god form i øjeblikket. Det blev dog kun til 1-1 ude mod bundproppen Fortune Düsseldorf i seneste spillerunde, hvor Timothy Chandler fik udlignet til allersidst for Frankfurt.
Augsburg er kommet anderledes skidt fra start i det nye år. Først tabte de med 3-5 hjemme til Dortmund, og fulgte op på dét nederlag ved at tabe med 2-0 i hovedstaden til Union Berlin. Augsburg fik dog lidt oprejsning i sidste spillerunde, hvor bundholdet Werder Bremen blev besejret med 2-1 i Augsburg, men det har altså ikke været nogen prangende start på 2020 i Bundesligaen for Fuggerstädter.
Spilforslag: Frankfurt henter yderligere tre point
Når Frankfurt netop har besejret RB Leipzig to gange på eget græs indenfor godt 10 dage, og her skal op mod et halvsløjt udehold i form af Augsburg, ligner det unægtelig at det trækker op til endnu en hjemmesejr her for Die Adler. Vi tror Frankfurt kommer til at snuppe alle tre point her, og spilforslaget bliver derfor Frankfurt sejr til odds 1.80 hos bet365 netop nu.