
19. december 2019
Hoffenheim - Dortmund: Underholdende sidste fredagskamp før juleferien
Fredag d. 20. december mødes Hoffenheim og Dortmund kl. 20.30 i Bundesligaens 17. spillerunde. Det er den tredje Bundesliga-kamp for klubberne på en uge, og sidste kamp inden klubberne går på juleferie indtil midten af januar.
For hjemmeholdet Hoffenheim gælder det om at hente tre point, og hale ind på "Europa-feltet" i top 6 inden vinterferien, og for Dortmund gælder det ligeledes om at lukke og slukke i 2019 med maksimum point, for at holde trit med de øvrige tophold i Bundesligaen.
Ser vi på odds på kampen hos bet365, er det gæsterne der er favoritter før kick off. bet365 har odds 4.00 på Hoffenheim og uafgjort, mens en Dortmund-sejr giver pengene 1.80 gange igen. Ydermere er der klare forventninger om masser af mål, da Over/Under 2,5 mål giver odds 1.44/2.75. Aktive kunder hos bet365 har i øvrigt muligheden for at se Hoffenheim - Dortmund livestream via live billeder hos bookmakeren. Læs mere om Bundesliga livestream her.
TSG 1899 Hoffenheim vs Borussia Dortmund optakt
Hoffenheim vandt i midtugen med 0-2 ude mod Union Berlin, og fik dermed sat en stopklods i stimen af kampe uden sejre. De fire foregående kampe havde kun budt på ét point, og har set Hoffenheim rutsje ned midt i tabellen, hvor holdet lige nu er på 9. pladsen takket været de tre point i Berlin.
Dortmund er på fjerdepladsen i Bundesligaen med 30 point, fire færre end de to tophold fra Leipzig og Mönchengladback. BVB har kun tabt én af de sidste 13 Bundesliga-kampe, men det er blevet til mange uafgjorte kampe, og 3-3 blev også resultatet af midtugens kamp mod topholdet fra RB Leipzig hjemme på Signal Iduna Park. De to kampe forinden var vundet med 0-4 i Mainz og 5-0 hjemme over Düsseldorf, så Dortmund er i god form, men RB Leipzig er et svært hold at knække for tiden. Selv om Dortmund førte både 2-0 og 3-2 undervejs, blev det altså kun til et point, hvilket var Dortmunds sjette uafgjorte kamp i de første 16 runder.
Ser man på den indbyrdes statistik har Hoffenheim kun vundet én af deres sidste 12 Bundesliga-kampe mod Dortmund, mens BVB har vundet fem. Hoffenheims eneste sejr i den stime var 3-1 hjemme d. 12. maj 2018. I sidste sæson fik Hoffenheim 1-1 hjemme mod Dortmund, og den omvendte kamp i Dortmund sluttede 3-3. Kampen på Signal Iduna Park vil nok bedst blive husket for, at Dortmund smed en 3-0 føring på de sidste 15 minutter i kampen.
I sidste sæson var Hoffenheim i øvrigt det eneste hold i Bundesligaen, som Dortmund ikke formåede at slå mindst én gang.
Hoffenheim - Dortmund spilforslag
Hoffenheim med Robert Skov på holdet spiller generelt noget frisk offensivt fodbold, hvilket vel også understreges meget godt af, at man har manden med målrekorden i den danske Superliga til at rende rundt på venstre back. Dortmund spiller naturligvis også en god omgang angrebsfodbold, og generelt bør dette blive en kamp, hvor begge klubber kommer frem over isen i jagten på de tre point.
Bookmakerne har dermed formentlig ret i, at linjen på mål i kampen skal sættes højt. Vores spilforslag bliver også en Dortmund-sejr og at begge hold scorer til odds 3.00 hos bet365. Vi tror Hoffenheim finder vejen til netmaskerne, men vi er også nødt til at tro på Dortmund-sejren set i lyset af Hoffenheims dårlige resultater på hjemmebane på det seneste. De tabte 1-5 til Mainz, spillede 1-1 mod Düsseldorf og tabte igen den seneste hjemmekamp med 2-4 til Augsburg, som aldrig før havde vundet i Hoffenheim.
Det bør ende med en sejr til Dortmund, men BVB får nok ikke lov at holde buret rent, og derfor kombinerer vi altså spilforslaget på Dortmund med at begge hold scorer.