
30. november 2020
Atletico Madrid - Bayern München: Kan CL-mestrene fortsætte rekordstimen?
Atletico Madrid - Bayern München | ||
Kampstart: Tirsdag d. 1. december kl 21:00 TV: TV3 Max / Viaplay |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
2.00 | 4.00 | 3.25 |
Atletico Madrid - Bayern München statistik
Syv gange har Atletico Madrid og Bayern München stået overfor hinanden i en europæisk turnering gennem tiderne. De to første var i Bruxelles i finalen i Mesterholdenes Europa Cup i 1973/74, hvor Bayern vandt en omkamp med 4-0 efter en 1-1 finale med forlænget spilletid. Alle fem kampe siden er blevet vundet af hjemmeholdet.
Således vandt Bayern også deres hjemmekamp mod Atletico tidligere i årets Champions League. D. 21. oktober vandt Bayern med 4-0 på mål af Kingsley Coman (28', 72'), Leon Goretzka (41') og Corentin Tolisso (66'). Det var en tangering af Atleticos største nederlag i Europa.
Atletico har spillet to hjemmekampe mod Bayern gennem tiderne og vundet dem begge 1-0. Begge på Vincente Calderon, Atleticos gamle hjemmebane, i Champions League. Første gang var i semfinalen i 2015/16 og anden gang i gruppespillet i 2016/17.
I alt har Atletico en 15-3-3 hjemmestatistik mod tyske klubber, inkl. det gamle Østtyskland. De har ikke tabt i de sidste 10 hjemmekampe mod et tysk hold (V8-U2-T0), siden de tabte med 0-1 til Dortmund i gruppespillet i CL i 1996/97. Stefan Reuter scorede det mål, og Dortmund gik hele vejen og vandt CL i den sæson.
I de sidste seks hjemmekampe mod tyske hold, har Atletico holdt et clean sheet. Sidst et tysk hold scorede mod Atletico i Madrid, var Hannover 96 i en 2-1 sejr til Atletico i 2011/12 Europa League kvartfinalerne.
Bayern har dog også lidt af en statistik mod spanske modstander. De har vundet de sidste tre kampe mod spanske modstandere med en samlet målscore på 14-3, heriblandt en 8-2 sejr over Barcelona i kvartfinalen i sidste års Champions League d. 14. august 2020.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at Bayern kun har vundet én af de sidste syv kampe på udebane mod et spansk hold (V1-U1-T5). Det var en 2-1 sejr i Sevilla i CL kvartfinalen i 2017/18. Og af Bayerns seneste 14 nederlag i Europa, er 8 kommet mod spanske hold.
Optakt: Bayern er videre men jagter rekord mod Atletico
Som det allerede er beskrevet i vores artikel med status før 5. spillerunde i Champions League 2020/21, er Bayern München allerede kvalificeret til næste runde med 12 point ud af 12 mulige. Atletico Madrid er på andenpladsen med 5 point, og kan kvalificere sig med en sejr over Bayern München, hvis Lokomotiv Moskva ikke vinder over RB Salzburg.
Bayern har altså ikke noget at spille for her ift. stillingen i gruppen, hvor de er sikre på at blive nr. 1. Men de har dog en unik rekord indenfor rækkevidde, for lige nu er Atletico Madrid og Bayern München de to klubber, som har sat den længste sejrsstime sammen i europæisk fodboldhistorie. Atletico satte for otte år siden en rekord med 16 sejre i træk i Europa, og den har Bayern nu tangeret med sejren over Salzburg i sidste uge. Vinder Bayern over Atletico her, vil Bayern altså være den eneste klub, som har formået at vinde 17 kampe i træk i de europæiske turneringer.
Hvorvidt den rekord betyder det helt store for Bayern, er måske tvivlsomt. Det er selvfølgelig en man gerne vil have, men de stiller nok næppe i stærkeste opstilling på den baggrund. Der er plads til at give reserver spilletid, og i et tætpakket kampprogram, er det en mulighed som Hans-Dieter Flick med stor sandsynlighed kommer til at benytte sig af.
Atletico Madrid kommer ind til kampen i god form. De har kun lidt ét nederlag hele sæsonen, og det var med 4-0 i München i 1. spillerunde af årets gruppespil. Siden har de slået Salzburg hjemme med 3-2 og spillet uafgjort 1-1 og 0-0 mod Lokomotiv Moskva i Champions League. I La Liga er de ubesejret og har vundet de sidste seks kampe i træk i Spanien. Heriblandt også med 1-0 hjemme over Barcelona. Atletico har i øvrigt holdt et clean sheet i deres fire seneste kampe.
Der venter altså ikke nogen nem opgave for Bayern, og slet ikke hvis de kommer umotiverede til Madrid med et reservespækket mandskab.
Spilforslag: Atletico stopper Bayerns rekordstime
Dette er en svær kamp at spå om, for Bayern kommer måske til at stille med en del reserver i kampen. Det er nok også derfor, at oddsene er i Atleticos favør, for hvis Bayern stiller i stærkeste, og går efter en sejr, vil de selvfølgelig være favoritter her.
Atletico Madrid er ikke noget let hold at besejre, og de er inde i en rigtig god form. Vi tror også de kommer fra denne kamp uden et nederlag, specielt fordi Bayern nok ikke kommer til Madrid i stærkeste startopstilling. Motivationen kan også være til at tage at føle på hos tyskerne, som altså er sikre på at vinde gruppen som nr. 1.
Spørgsmålet er dog, om Atletico kan besejre Bayern. I de to seneste kampe i CL har Atletico kun fået uafgjort mod Lokomotiv Moskva, og de har kun formået af score to mål i de sidste tre kampe. Til gengæld er defensiven bundsolid hos Atletico, og Bayern kommer næppe til at gentage storsejren fra hjemmekampen, hvor de slog Atletico med 4-0.
Vi ser en tæt kamp for os, hvor Atletico måske vil være tilfredse med det ene point. Det samme vil Bayern formentligt, selv om det dog betyder at rekordstimen på 16 sejre i træk i Europa kommer til en ende.
Uafgjort til odds 4.00 bliver vores spilforslag til kampen hos bet365.dk.