
8. december 2020
FC Midtjylland - Liverpool: Ulvene skal sætte et flot punktum i CL
FC Midtjylland - Liverpool | ||
Kampstart: Onsdag d. 9. december kl 18:55 TV: 3+ / Viaplay |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
3.40 | 3.80 | 2.00 |
FC Midtjylland - Liverpool statistik
Den omvendte kamp på Anfield mellem FC Midtjylland og Liverpool var det første møde i Europa mellem klubberne. The Reds vandt 2-0 d. 27. oktober på mål af Diogo Jota (55') og Mohamed Salah (90+3' straffe). Jota's mål var Liverpools mål nr. 10.000 i alle turneringer.
FCM har vundet to ud af tre hjemmekampe i Europa mod engelsk modstand i klubbens historie (V2-U0-T1). De sejre lød på 1-0 over Southampton i Europa League Playoff i 2015/16 (vandt 2-1 samlet) og 2-1 over Manchester United i Europa Leagues 1/16-finaler samme sæson (tabte 3-6 samlet).
FCMs første kamp mod engelsk modstand i Europa var mod Manchester City i kvalifikationen til UEFA Cuppen i 2008/09. Her vandt FCM 1-0 i Manchester på et mål af Danny Olsen, men tabte returkampen i Herning med 1-0 på et selvmål af Danny Califf. Kampen gik i straffesparkskonkurrence, hvor Manchester City vandt 4-2.
Før denne sæson har Liverpool mødt dansk modstand i Europa to gange. De vandt samlet med 6-0 over OB i Mesterholdenes Europa Cup i 1983/84 (1-0 i Odense, 5-0 i Liverpool), og de tabte 0-1 samlet til Brøndby i UEFA Cuppen i 1994/95 efter 0-0 i Danmark og 0-1 i England.
Optakt: FCM på jagt efter millionerne
FCM er allerede sikret en sidsteplads i gruppen, og dette bliver altså Ulvenes sidste kamp i Europa i denne sæson. Det gælder om at få sluttet godt af, og Claus Steinlein har heller ikke lagt skjult på, at man godt kan bruge de op mod 20 mio. kr + koefficient pointene, som en sejr vil kaste af sig.
Måske er chancen også til stede for en overraskelse. Ser man på odds på FCM vs Liverpool, er der kun odds 3.40 på FC Midtjylland mod odds 2.00 på Liverpool netop nu hos bet365. Det er altså ikke fordi de danske mestre er dømt ude af kampen på forhånd.
FCM spillede også en rigtig fin kamp sidst i Bergamo mod Atalanta, hvor det blev til 1-1 og det første CL point i FCMs historie. Så der er grund til optimisme. De havde dog tabt de fire første CL kampe i gruppen med en samlet målscore på 2-11. Vinder FCM ikke kampen, vil de tilslutte sig FCN som de eneste danske hold, som har deltaget i Champions League gruppespillet uden at hente en sejr.
Erik Sviatchenko vender tilbage efter afsonet karantæne, og den vigtige anfører og midtstopper har netop forlænget sin kontrakt med FCM frem til sommeren 2024.
Liverpools motivation til denne kamp er måske et lidt større spørgsmål. De er sikre på en plads i 1/8-finalerne for 10. gang i klubbens historie, men de kan vinde fem ud af seks CL gruppekampe i samme sæson for første gang nogensinde. The Reds er dog allerede sikret 1. pladsen i gruppen, og har altså tæt på intet at spille for. Det er også i det lys, at man skal anskue det flotte odds 2.00 på gæsterne.
Hvordan Liverpool ender med at stille op til kampen, er lidt et åbent spørgsmål. De har tre kampe i Premier League d. 13, 16. og 19. december, hvorefter de får en lille pause frem til d. 27. december. De går altså et tæt kampprogram i møde, og de har også forholdsvist mange skader i truppen. Alisson Becker, Virgil Van Dijk, Joe Gomez, Thiago Alcantara, James Milner, Alex Oxlade-Chamberlain og Xherdan Shaqiri bør alle stadig være skadet til denne kamp, og samtidigt er James Milner (som dog er skadet) og Georginio Wijnaldum kun en advarsel fra at ryge i karantæne.
Isoleret set er Liverpool i god form med to sejre i træk over Ajax (1-0) og Wolves (4-0), men begge disse blev også hentet på hjemmebane. Sidst Liverpool spillede ude, fik de kun 1-1 i Brighton. Ser man bort fra den udekamp, er det et stykke tid siden, at The Reds har været On Tour. Den forrige hjemmekamp var d. 8. november ude mod Manchester City (1-1). Det er altså kun blevet til én udekamp den sidste måned.
Spilforslag: FCM vinder over tamt Liverpool mandskab
Ja, det virker måske lidt absurd at tro, at FCM skal kunne vinde over Liverpool. Men ikke desto mindre vil der være stor motivation til forskel her, antager vi. Liverpool har ikke behov for at jagte ret meget, men de er selvfølgelig på alle leder og kanter et stærkere hold.
Vi tror dog FCM kommer ind til kampen, som var det en CL finale. At slå Liverpool vil være et vanvittigt punktum for klubben i deres første CL eventyr, og i øvrigt kaster det også en pæn portion penge og koefficient point af sig. De udmeldinger der har været fra bl.a. Claus Steinlein tyder på, at dette er en kamp som man glæder sig ekstremt meget til på Heden, mens det for Liverpool nok mest er noget der skal overstås.
FCM kan spille helt frit og uden nerver, for der er intet at tabe og alt at vinde. Holdt op mod det faktum, at Liverpool måske ikke bringer den voldsomme energi i kampen, tror vi det ender med en lidt overraskende hjemmesejr.
Vi tipper en FCM-sejr til odds 3.40 hos bet365.dk og gætter på 2-1 til hjemmeholdet.