FC Midtjylland vs Slavia Prag

28. september 2020

FC Midtjylland - Slavia Prag optakt: Kommer FCM i Champions League?

Det er sandhedens time for FC Midtjylland, når de tager mod Slavia Prag i returopgøret i Champions League playoffs onsdag d. 30. september kl. 21.00. Her kan FCM spille sig i deres første Champions League gruppespil i historien, og det er en kamp som anfører Erik Sviatchenko ikke var bleg for at kalde "klubbens vigtigste" nogensinde. FCM sikrede sig også et godt udgangspunkt med 0-0 i den første kamp i Prag, og skal nu "bare" vinde hjemmekampen mod Slavia Prag for at sikre sig en plads i det forjættede Champions League-land.

Men FCM fik dog ikke scoret i Prag, og derfor er reglen om udebanemål i den grad interessant her. Hvis kampen ender uafgjort med scoringer, f.eks. 1-1 eller 2-2, vil Slavia Prag nemlig gå videre pga. reglen om flest scorede udebanemål. FCM skal altså helst vinde kampen, og ser vi på odds på FCM - Slavia Prag, er de danske mestre da også favoritter på 1X2-markedet. I hvert fald hos Oddset, hvor der er odds 2.55 på FC Midtjylland, 3.15 på uafgjort og odds 2.90 på Slavia Prag. Men ser man på odds på hvem der kvalificerer sig til gruppespillet (samlet vinder), er der odds 2.15 på FCM mod odds 1.62 på Slavia Prag. Det er selvfølgelig fordi f.eks. 1-1 er nok for tjekkerne til at gå videre, og det er altså FCM som er underdogs til at spille sig videre til gruppespillet netop nu.

Braget mellem FCM og Slavia Prag kan ses direkte på 3+ og Viaplay onsdag aften, og forneden ser vi nærmere på seneste nyt i begge klubber i vores optakt med spilforslag til FCM - Slavia Prag odds.

Spil hos Oddset*

Optakt: FC Midtjylland - Slavia Prag

Den første kamp, sidste tirsdag, i Prag, var det unægteligt tjekkerne som var farligst over hele kampen. De sad på 53% af boldbesiddelsen, og havde også flest forsøg mod mål (12 målforsøg mod FCMs fem). Statistikken over "farlige angreb" sluttede 78-57 i Slavia Prags favør, og de vandt også hjørnesparks-statistikken 8-2. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at tjekkerne dominerede kampen på eget græs, og vi kan forhåbentlig forvente et omvendt kampbillede her på MCH Arena.

FCM var i hvert fald ikke chanceløse i kampen i Prag, og viste over 90 minutter, at man godt kan spille lige op med de tjekkiske mestre. Der er altså masser af grunde til at være optimister på FCMs vegne.

FC Midtjylland

"Never change a winning team", synes ikke at været FCMs cheftræner Brian Priske mantra. Hele seks udskiftninger var der foretaget i startopstillingen mod Randers i weekenden ift. sidste spillerunde mod Lyngby. Det var selvfølgelig fordi Priske ønsker at have alle sine spillere 100% fit for fight til onsdagens brag mod Slavia Prag, og derfor kan han da også glæde sig over, at det alligevel blev til en 1-0 sejr mod et ellers godt spillende Randers-mandskab. Randers havde masser af chancer i opgøret, men FCM havde altså også foretaget flere ændringer i bageste geled til kampen.

Det var den anden 1-0 sejr i træk i Superligaen for FCM, som nu er tilbage på sporet med to sejre i træk i ligaen. De slog som bekendt også Lyngby med 1-0 i forrige spillerunde, og det gør det nu til fire clean sheets i træk for midtjyderne. Spørgsmålet er nu, om de kan få det femte i træk her mod Slavia Prag. FCM skal formentlig håbe på at holde Slavia på nul scoringer, for der er ikke meget der tyder på, at FCMs offensiv er stærk nok p.t. til at sende holdet videre i en målrig tju-bang kamp med scoringer i begge ender. Det er trods alt kun blevet til to mål i tre Superliga-kampe, og hverken Junior Brumado eller Sory Kaba ser ud til at være i synderlig god målform i øjeblikket. 

Ronnie Schwartz rygtes i skrivende stund på vej til League One i England, så han kommer formentlig ikke til at spille flere kampe for FC Midtjylland.

Slavia Prag

Slavia Prags meritter i tjekkisk og europæisk fodbold generelt beskrev i vores optakt til den første kamp mellem Slavia Prag og FCM. Der er selvfølgelig tale om et hold fra den øverste hylde i Tjekkiet, og som bestemt har vist tænder på den helt store scene i sidste sæsons Champions League. 

De ligger stadig på andenpladsen i Tjekkiet, hvor de lørdag hentede endnu en sejr med 3-0 hjemme over Slovacko. Her skulle Slavia kun bruge to minutter på at bringe sig i front på et straffespark omsat af Ondrej Kudela. Kudela scorede også målet til 2-0 efter 29 minutter, og dermed var kampen reelt afgjort. Kudela var blot en af mange ændringer på Slavia Prags hold ift. mødet med FCM. Manager Jindrich Trpisovsky havde tæt på skiftet samtlige 11 i startopstillingen, så der bør altså være friske kræfter i den tjekkiske lejr.

Spilforslag til FCM - Slavia Prag odds

Der er stor uenighed om hvad oddsene skal være på FCM vs Slavia Prag. Hos Oddset* er der som nævnt odds 2.55 på FCM mod odds 2.90 på Slavia, mens Youbet* har tjekkerne som favoritter med odds 2.85 på FCM og odds 2.60 på Slavia. Der er altså stor forskel på, hvor det bedst kan betale sig at oddse på kampen, alt efter hvem man tror på.

Her på redaktionen tror vi mest på FCM. Alle ved det bliver svært, men vi tror det er Ulvenes tur til at - endelig - slå igennem i Champions League regi. De var bundsolide mod både Ludogorets og Young Boys på vejen hertil, og da Slavia Prag ikke for alvor kunne nedspille FCM i Prag, tror vi heller ikke de kan her på Heden. Vi tror FCM disker op med en rigtig "guldkamp", og sikrer sejren allerede i ordinær spilletid.

Det er der altså klar mest værdi i hos Youbet, som giver odds 2.85 på FCM sejr netop nu. 

Spil hos Youbet*