
1. december 2020
Ferencváros - FC Barcelona: Kan Braithwaite komme på tavlen for tredje kamp i træk?
Ferencváros - FC Barcelona | ||
Kampstart: Onsdag d. 2. december kl 21:00 TV: TV3 Max / Viaplay |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
8.50 | 5.00 | 1.36 |
Ferencváros - FC Barcelona statistik
Det omvendte opgør tidligere på sæsonen var klubbernes første indbyrdes møde. Her trak FC Barcelona det længste strå med en sikker 5-1 sejr. Hjemmeholdets mål blev sat ind af Lionel Messi (27'), Ansu Fati (42'), Philippe Coutinho (52'), Pedri (82') og Ousmane Dembele (89'). For gæsterne kom Ihor Kharatin (70') på tavlen.
Ferencvaros er uden sejr over spansk modstand i deres seneste seks kampe (V0-U4-T2). Sidste sejr kom over Athletic Bilbao i UEFA cuppen tilbage i 1982/83 sæsonen.
FC Barcelona har stået overfor ungarsk modstand fem gange tidligere. Alle fem gange er det endt ud med sejre (Samlet 5-2 over Rába ETO Györ i 1969/70 og samlet 4-1 over Vasas SC 4-1 i 1975/76).
Ferencvaros er uden sejr i CHL sammenhæng i 9212 dage (25,5 år). Den længste nuværende stime mellem to sejre i turneringen lyder på 9064 dage og er sat af Salzburg.
FC Barcelona sikrede sig med sejren over Dynamo Kiev i sidste runde videre avancement fra Gruppe G. Det er 19. gang i træk, at catalanerne spiller sig videre fra gruppespillet. Sidst det glippede var i 2000/01 sæsonen.
De to managers Sergi Rebrov og Ronald Koeman, har tidligere stået overfor hinanden som spillere. Tilbage i 1993, hvor Rebrov spillede for Dynamo Kiev og Koeman for FC Barcelona. Her kom begge spillere på måltavlen i to opgør, der endte med 5-4 samlet til Barcelona.
Optakt: Reservespækket Barca mandskab rejser til Ungarn
FC Barcelona rejser til Ungarn med maksimum point i Gruppe G, efter de første fire kampe har kastet fire sejre og en målscore på 13-2 af sig. Derfor er der heller ikke meget på spil for gæsterne, der formentlig betyder, at Koeman kommer til at rotere i startopstillingen.
Det kan betyde, at danske Martin Braithwaite kommer til at få sin tredje kamp i træk fra start. Den danske angriber har grebet chancen i de sidste par kampe, hvor det blev til to scoringer mod Kiev og en enkelt i weekendens 4-0 sejr over Osasuna. Dermed står Braithwaite noteret for tre af Barcelonas seneste otte mål, og det er derfor ikke utænkeligt, at Koeman vælger at placere danskeren i front fra start igen. I forvejen har gæsterne et hav af spillere på skadeslisten, heriblandt Fati, Lenglet, Pique, Roberto og Araujo. Især i midterforsvaret kan det give problemer for Koeman, der altså ser ud til kun at have Mingueza klar til på den position, efter Lenglets skade i weekenden.
Mens gæsterne ikke har det store på spil, så jagter hjemmeholdet tredjepladsen og en plads i Europa League, hvor de er i hård kamp med Dynamo Kiev. Begge hold står noteret for et enkelt point, og derfor kommer det hele til at blive afgjort i sidste runde, uanset udfaldet af de to holds kampe i denne runde. Det betyder også, at Ferencvaros kan gå frit ind til opgøret mod Barcelona, velvidende at de med en sejr i sidste runde kan sikre sig tredjepladsen og europæisk fodbold efter nytår.
Ferencvaros kommer med en god form og er fortsat ubesejret i den ungarske liga, hvor de efter 10 kampe står noteret for 26 point. I Champions League var man få minutter fra at få point i det seneste opgør mod Juventus, hvor kun en scoring af Morata i 92. minut gjorde, at det ungarske mandskab måtte rejse tomhændet hjem fra Torino.
Spilforslag: Målfest i Budapest
Der bør være gode chancer for, at vi kan få en åben og underholdene kamp i Budapest onsdag aften. Her står vi i den situation, at begge hold kan gribe kampen forholdsvis åbent an, med tanke på at der ikke er det helt store på spil for begge hold. For Ferencvaros er det den sidste og afgørende kamp mod Dynamo Kiev der bør være i fokus, mens Barcelona har brug for at lægge alt fokus på La Liga efter en skuffende sæsonstart.
Selvom FC Barcelona kommer til at rotere og stille med flere reservespillere, så skal gæsterne være store favoritter til at hente en sejr. Ferencvaros lukkede fem mål ind i det omvendte opgør, og har ikke vist sig stærke i det defensive. Derfor må Barcelonas offensiv også forvente at få gode arbejdsbetingelser. Barcelona har dog heller ikke vist sig stærke i de bagerste led, og med flere forsvarsspillere ude, så forventer vi også at Ferencvaros får gode chancer for at finde vej til netmaskerne.
Netop det, at begge hold kan gribe kampen frit an, bør give gode muligheder for en åben kamp, hvor der bør være gode chancer for at netmaskerne kommer til at blafre en hel del gange. I det omvendte opgør faldt der seks mål, og med tanke på Barcelona har været involveret med mindst tre mål i alle deres første fire kampe, mens det hedder tre af fire kampe for Ferencvaros, så bør chancerne være gode for mindst tre mål her. Det taler ligeledes til spillets fordel, at Ferencvaros er kommet på måltavlen i ni af deres tidligere 10 kampe i Champions League.
Vi forsøger os med et spilforslag på en Begge hold scorer + over 2.5 mål til odds 1.86 hos Bet365. (Fundet ved bet-builder)