3. november 2020

Istanbul Basaksehir - Manchester United optakt: Fortsætter De Røde Djævle den stærke udebanestime?

Istanbul Basaksehir - Manchester United
Kampstart:
Onsdag d. 4. november kl 18:55
TV:
3+ Sport / Viaplay 
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
8.00 4.75 1.40

Spil hos bet365*

Istanbul Basaksehir - Manchester United statistik

Istanbul Basaksehir og Manchester United mødes for første gang i en europæisk turnering. Generelt har engelske klubber overtaget mod tyrkiske, når de tørner sammen i Europa. I 32 Champions League kampe mellem klubber fra de to lande, har engelske klubber vundet 18 mod 8 sejre til tyrkerne.

Basaksehir har kun én gang før mødt engelsk modstand. Det var i 3. kvalrunde til Europa League i 2018/19, hvor de ramlede sammen med Burnley. Efter 0-0 i Istanbul i første kamp, tabte Basaksehir med 1-0 efter forlænget spilletid på Turf Moor.

Manchester United har dog tabt deres sidste to europæiske udekampe i Tyrkiet. 1-0 mod Galatasaray i 2012/13 Champions League gruppespil, og 2-1 mod Fenerbache i Europe League 2016/17 gruppespillet.

Sidst Manchester United vandt ude mod et tyrkisk hold var med 3-0 over Bursaspor i 2010/11 Champions League gruppespillet. 

Optakt: Istanbul Basaksehir jagter første point og mål i CL

Ligesom FC Midtjylland gør Istanbul Basaksehir debut i Champions League gruppespillet i denne sæson, og ligesom FCM har Basaksehir stadig hverken scoret eller fået point i de to første kampe. Her har tyrkerne tabt med 2-0 i begge opgør ude mod RB Leipzig og hjemme mod PSG.

De vandt mesterskabet i Tyrkiet i sidste sæson, deres første nogensinde, men de er ikke kommet super godt fra land i titelforsvaret. De tre første ligakampe blev alle tabt, men i de sidste fire har de dog fået en uafgjort og derefter tre sejre i træk. De kneb med at få hul på målbylden i denne sæson, hvor de første fire kampe i Super Lig bød på nul mål for Basaksehir, men de har fundet vejen til netmaskerne i de tre seneste sejre, hvor de har vundet med 2-0 i Trabzonspor, 5-1 hjemme over Antalyaspor og senest 2-1 ude mod Konyaspor.

Manchester United er kommet anderledes godt fra land i CL med to sejre. De slog PSG ude med 2-1, hvilket var lidt af en overraskelse, og i sidste uge blev det til imponerende 5-0 hjemme over RB Leipzig. En kamp hvor Rashford lavede hattrick efter at være blevet skiftet ind. Som vi beskriver i denne optakt til 3. runde i CL med statistisk gennemgang af 2. runde, var der tale om et lidt historisk hattrick.

Man United er dog langt fra kommet godt fra land i Premier League, hvor de er på 15. pladsen med kun syv point for seks kampe. I weekenden tabte de hjemme med 1-0 til Arsenal, og United er nu 2-1-3 for sæsonen. De bør dog stadig være store favoritter her mod Istanbul, hvis de tager sidste uges imponerende spil mod RB Leipzig med sig til Tyrkiet.

De gør det også stadig fint på udebane. Her er de nemlig ubesejret i de sidste 18 udekampe af betydning, hvoraf 15 er vundet. Sidst de tabte på udebane var med 2-0 til Liverpool på Anfield d. 19. januar. Klubbens rekord for udebanekampe uden nederlag er i øvrigt 21 kampe, som blev sat fra december 1998-september 1999. United har nu vundet 10 udekampe i træk, hvilket allerede er klubrekord.

Spilforslag

Manchester United har altså vundet deres to første udekampe i PL i denne sæson med 3-2 i Brighton og 4-1 i Newcastle. Det har haltet lidt mere på hjemmebane, hvor de allerede har tabt tre kampe i indeværende sæson, og særligt 1-6 nederlaget til Tottenham for nyligt, var en alvorlig ridse i lakken for Ole Gunnar Solskjær.

Selv om United svinger lidt i præstationerne, tror vi de fortsætter den gode udebanestime i Istanbul. United-mandskabet kommer formentlig med masser af fart i spillet, og oppe mod et aldrende tyrkisk mandskab, hvor mange af spillerne har rundet de 30 somre, tror vi farten bliver afgørende.

Istanbul skal trods alt frem over stepperne for at sikre sig nogle mål og point, og det bør give plads til den hurtige United-offensiv. Tyrkerne har kun holdt to clean sheets i 10 kampe i denne sæson, så vi tror ikke de kan holde United fra at score mindst én gang. Og nok også et par gange. 

Vi tipper en handicap-sejr til United, og spiller Man United -1,5 mål AH til odds 2.15 hos bet365.dk.

Spil hos bet365*