
26. oktober 2020
Lokomotiv Moskva - Bayern München optakt: Kan CL mestrene fortsætte rekordstimen?
Lokomotiv Moskva - Bayern München | ||
Kampstart: Tirsdag d. 27. oktober kl. 18:55 TV / Stream TV3 Max / Viaplay |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
19.00 | 8.50 | 1.12 |
Optakt: Lokomotiv Moskva - Bayern München
Lokomotiv Moskva og Bayern München har kun mødt hinanden to gange før i Europa, nemlig i 1995/96 UEFA Cups 1. runde. Dengang havde Bayern München nået semifinalerne i Champions League blot et par måneder forud for de to klubbers møde, men meget overraskende vandt Lokomotiv Moskva den første kamp med 1-0 i München.
I returkampen i Moskva slagtede Bayern München dog russerne med hele 5-0, hvilket til dato stadig er Lokomotivs største nederlag i en europæisk kamp. I Moskva scorede Jürgen Klinsmann bl.a. to mål, mens også Andreas Herzog, Mehmet Scholl og Thomas Strunz kom på tavlen for tyskerne. Bayern München skulle i øvrigt gå hele vejen til sejr i UEFA Cup finalerne den sæson, hvor de slog Bordeaux med Zinedine Zidane på holdet med 5-1 over to kampe.
Bayern har generelt en god statistik mod russiske klubber, hvor mod de har vundet 11 af de sidste 15 kampe. De tabte dog den seneste kamp mod et russisk hold, nemlig et 2-3 nederlag ude mod FC Rostov i Champions League gruppespillet i 2016/17.
Lokomotiv Moskva har kun vundet to af deres i alt 10 kampe mod tyske modstandere og tabt de sidste otte. De to sejre var begge i Tyskland, nemlig i førnævnte 1-0 sejr over Bayern München, og så en 2-1 sejr i sidste sæsons CL over Bayer Leverkusen.
Lokomotiv Moskva
Lokomotiv er på fjerdepladsen i den russiske Premier League efter 12 spillerunder. I lørdags tabte de 1-2 hjemme til Rotor Volgograd, som ellers er på 15. pladsen ud af 16 klubber i ligaen.
I deres seneste Champions League kamp i 1. runde spillede Lokomotiv Moskva 2-2 ude mod RB Salzburg. Her bragte Eder russerne på 1-0, men Salzburg slog tilbage og kom foran 2-1 inden russerne hev en udligning hjem ved Vitali Lisakovich med et kvarter tilbage på uret.
Lokomotiv Moskva er erfarne deltagere i Champions League, men de får sjældent ret meget ud af det. Sidste uges 2-2 kamp i Salzburg var kun tredje gang, at Lokomotiv undgik et nederlag i deres 13 seneste gruppekampe.
FC Bayern München
Bayern startede deres Champions League titelforsvar med en 4-0 sejr hjemme over Atletico Madrid, hvor Kingsley Coman scorede to mål, og Robert Lewandowski for en sjælden gangs skyld ikke kom på måltavlen.
Sejren var den 13. i træk i Europa (inkl. Super Cup mod Sevilla), og Bayern haler nu ind på Atletico Madrids rekord som hedder 16 vundne europæiske kampe i træk. En rekord "Atleti" satte tilbage i 2011/2012. Bayerns 12 sejre i træk i Champions League er allerede nu en europæisk rekord, og de kan altså bygge videre på rekordstimen med en forventet sejr i Moskva.
Bayern fortsatte deres skræmmende form med en 5-0 sejr i lørdag hjemme mod Frankfurt. Her kom Lewandowski på tavlen igen med et hattrick.
Spilforslag til odds på Lokomotiv Moskva vs Bayern München
Det vil være en enorm overraskelse for alt og alle, hvis ikke Bayern München hiver tre sikre point med hjem fra den russiske hovedstad. Det eneste spørgsmål synes at være, hvor stort Bayern kan vinde, og om russerne potentielt også kommer på måltavlen.
Godt nok har Bayern holdt et clean sheet i deres to seneste kampe, men de har lukket 8 mål ind i 5 Bundesliga-kampe i sæsonen indtil nu, og det giver os tro på, at russerne kan finde vejen til netmaskerne mindst en enkelt gang.
Vores spilforslag bliver Bayern vinder + Begge Hold Scorer til odds 2.50 hos bet365. Oddset er fundet med Byg Selv Væddemål hos bookmakeren. Her giver det marginalt bedre end på Resultat/Begge Hold Scorer-markedet, hvor Bayern og "Ja" giver odds 2.37. Prøv derfor Byg Selv Væddemål-funktionen, hvis du spiller dette spilforslag.