
24. august 2020
Oddset: FCM er store underdogs til at nå CL gruppespillet
FC Midtjylland har aldrig været i et Champions League gruppespil, og skal man tro oddsene på FCM til at nå gruppespillet, sker det heller ikke i år.
Danske Spils Oddset er klar med odds på FCM til at nå gruppespillet, og her er der odds 8.00 på FCM til at nå grupperne i Champions League i 2020/21. Til gengæld er der odds 1.25 på at FCM ryger ud af Champions League kvalifikationen før gruppespillet.
Samtidigt er Oddset også klar med odds på vinderne af Champions League i den kommende sæson. Her står de regerende mestre fra Bayern München til odds 6.00 sammen med Manchester City, mens Liverpool og PSG er udråbt til de nærmeste konkurrenter til titlen.
FC Midtjylland starter deres Champions League-eventyr for sæsonen 2020/21 allerede på onsdag, når det går løs i 2. kvalifikationsrunde i Bulgarien med Ludogorets vs FC Midtjylland. Hvis FCM ikke vinder kampen i Bulgarien, enten i ordinær spilletid eller forlænget, betyder det, at FCM må nøjes med at jagte gruppespillet i Europa League i stedet. Her er AGF, FCK og SønderjyskE de øvrige danske hold i den kommende udgave af Europa League, og Danske Spil er også klar med odds på hvem der når Europa League gruppespillet.