Olympiakos vs Manchester City

24. november 2020

Olympiakos - Manchester City: Kan grækerne spænde ben for City avancement?

Olympiakos - Manchester City 
Kampstart:
Onsdag d. 25. november kl 18:55
TV:
TV3 Sport / Viaplay 
Betting Partner: Nordicbet.dk
1 X 2
12.50 5.60 1.29

Spil hos Nordicbet*

Olympiakos - Manchester City statistik

Olympiakos og Manchester City mødes for anden gang i europæisk sammenhæng, efter de to hold også stod overfor hinanden for bare 22 dage siden i England. Her vandt Manchester City med 3-0 på scoringer af Ferran Torres (12'), Gabriel Jesus (81') og Joao Cancelo (90'). 

Kun en gang tidligere i historien har Manchester City stået overfor græsk modstand. Det var i Europa League 2010/11, hvor de spillede 0-0 ude mod Aris og vandt med 3-0 på hjemmebane. 

Olympiakos står overfor engelsk modstand for tredje gang, efter de i sidste sæson både stod overfor Arsenal og Wolverhampton i Europa League knockout-fasen. Her blev Arsenal besejret over to opgør, mens man måtte se sig slået med samlet 2-1 af Wolverhampton. 

Manchester City har kun tabt to af deres seneste 12 kampe på udebane i Champions League (V8-U2-T2). De to nederlag kom mod engelske modstandere (Tottenham & Liverpool). Det sidste nederlag til et ikke-engelsk hold i Champions League var tilbage i 2017/18 mod Shakhtar Donetsk. 

Flere af de spillere som løber hos de to klubber nu, har tidligere spillet sammen som holdkammerater. Således har Benjamin Mendy og Mathieu Valbuena været holdkammerater i Marseille, Nathan Aké og José Holebas i Watford, Ederson og Ahmed Hassan i Rio Ave, samt Rodri og Rubén Semedo i Villareal. 

Optakt: Olympiakos - Manchester City

Der er pres på de forsvarende græske mestre fra Olympiakos inden opgøret mod Manchester City. Efter kun en sejr i de første tre kampe, skal der med stor sandsynlighed point på kontoen, hvis man fortsat vil spille med om billetterne til knockout-fasen i foråret. 

Olympiakos har 19 gange tidligere deltaget i Champions League gruppespillet, men kun fire gange er det lykkedes dem at spille sig videre til forårets kampe. Tre gange er det endt med exit i 1/16 finalerne (2013/14, 2009/10, 2007/08), mens de en gang tidligere er nået frem til kvartfinalerne (1998/99). 

På papiret bliver det svært mod Manchester City, og det gør det nok også i praksis, for City er en af forhåndsfavoritterne til at gå hele vejen. Pep Guardiolas tropper er gået videre fra gruppespillet de seneste syv gange de har deltaget i Champions League. Man er dog aldrig nået længere end semifinalen, som de stod i tilbage i 2015/16 mod Real Madrid. Noget som Manchester Citys ambitiøse ejer, Mansour bin Zayed, næppe kan finde tilfredsstillende, når man tænker på de mange milliarder, der er puttet i klubben. 

Kun FC Barcelona, Bayern München, Real Madrid og PSG har ligesom The Citizens formået at spille sig videre de seneste syv gange de har deltaget i Champions League. For Citys vedkommende er man snublende tæt på at øge den stime til otte, efter man har hentet maksimumpoint i de første tre runder med en målscore på 9-1. 

De ni point betyder, at bare et enkelt point mod Olympiaskos vil sikre dem avancement. En kendsgerning som formentlig betyder, at man vil gå benhårdt efter at lukke tingene i Grækenland, så man kan holde fokus på Premier League i resten af kalenderåret, hvor tingene straks ser meget værre ud for de lyseblå efter et nyt nederlag til Tottenham i weekenden. Et nederlag der har sendt City ned på en 13. plads og selvom sæsonen stadig er i en tidlig fase, ser det allerede svært ud at kæmpe med om guldet. 

Spilforslag: City kommer blæsende fra start 

Josep Guardiola har i sin trænerkarriere formået at spille sig videre fra gruppespillet i Champions League i 11 ud af 11 tilfælde som manager. Det bliver med 99,9% sikkerhed ændret til 12 ud af 12, når vi står med resultaterne efter de seks runder i årets gruppespil. Med stor sandsynlighed bliver det allerede en kendsgerning onsdag i Athen, hvis gæsterne vel at mærke ikke snubler og taber kampen. 

Vi forventer at se et motiveret Manchester City hold på banen her, der foruden den gulerod at kunne kvalificere sig med et point, også har noget at revanchere ovenpå 2-0 nederlaget til Tottenham i weekenden. Gæsterne har stor fokus på Champions League i år, og derfor bør det også være et stærkt hold med de største profiler, som Guardiola stiller op med i Athen. Foruden skader til Ake og Fernandinho, ser City ud til at kunne stille med stærkest mulige opstilling. 

Vi spår derfor gode chancer for at Manchester City kommer blæsende fra start og vil forsøge at afgøre sagerne allerede i første halvleg, så der ikke bliver spænding om kampens udfald. Hos bookmakerne er gæsterne store favoritter, og vi har også svært ved at se Olympiakos få point med fra opgøret, selvom City teoretisk set kan klare skærene med et enkelt point. 

Spilforslag: Manchester City 2/2 (HT/FT) til odds 1.87 hos Nordicbet 

Spil hos Nordicbet*