Olympiakos - Røde Stjerne

10. december 2019

Olympiakos - Røde Stjerne: Spændende kamp om billet til Europa League

Stadio Georgios Karaikakis i Piræus, syd for Athen, kommer formentlig til at danne rammen om et gigantisk drama onsdag aften i Champions League, når Olympiakos tager imod Røde Stjerne.

I Gruppe B i Champions League er Bayern München og Tottenham sikkert videre, og den eneste resterende spænding består i kampen om 3. pladsen mellem Olympiakos og Røde Stjerne. Serberne har tre point, mens grækerne kun har et, og derfor er Olympiakos tvunget til at vinde hjemmekampen i sidste runde mod Røde Stjerne.

Olympiakos er også oddsfavoritter, hvor LeoVegas f.eks. giver odds 1.52 på Olympiakos, 4.30 på uafgjort og odds 6.50 på Røde Stjerne.

Spil hos LeoVegas

Optakt: Olympiakos vs Røde Stjerne

Det omvendte opgør mellem klubberne i dette års gruppespil var den første kamp mellem Olympiakos og Røde Stjerne i en europæisk turnering. Olympiakos har også kun én gang mødt et serbisk hold tidligere i historien (jugoslaviske hold ikke medregnet), og det var Partizan Beograd som blev besejret med 5-3 samlet i kvalifikationen til Champions League i 2017/18.

Røde Stjerne har til gengæld før mødt græske hold, og her har de tabt fem ud af seks udekampe i Grækenland gennem tiderne. Den eneste undtagelse var, da Røde Stjerne slog Panathinaikos på udebane med 0-2 i 1991/92 Champions League gruppespillet.

Olympiakos kommer ind til denne kamp som tophold i Grækenland, hvor kun en marginalt bedre målscore holder dem på førstepladsen foran PAOK. Siden sidste optræden i Champions League, hvor Olympiakos tabte med 4-2 i London til Spurs, har "Thrylos" spillet 1-1 mod netop PAOK på hjemmebane og i denne weekend slået Panaitolikos med 0-3 ude. Det er altså et græsk tophold i fin form, som skal forsøge at hente de tre point og billetten til Europa League med en sejr over de serbiske gæster.

Røde Stjerne topper også sikkert den serbiske liga med 10 point ned til forfølgerne fra Vojvodina, og har siden blamagen på 0-6 hjemme mod Bayern i sidste runde af Champions League, vundet deres tre efterfølgende kampe i den hjemlige liga. Røde Stjerne er altså også i god form, men har slet ikke formået at levere i årets Champions League, hvilket vi kommer ind på i vores spilforslag til kampen forneden.

Der er kick off i Grækenland onsdag d. 11. december kl. 21.00.

Olympiakos - Røde stjerne spilforslag

I den omvendte kamp sejrede Røde Stjerne med 3-1 i Beograd, men det hører med til historien om dét opgør, at grækerne var foran 0-1, da de blev reduceret til 10 mand. Herefter kom Røde Stjerne først for alvor i gang, og målene til 2-1 og 3-1 blev sat ind i kampens sidste minutter. 

Nu har Olympiakos fordelen af hjemmebanen, og ser man på de to holds præstationer i Champions League i år, er der ingen tvivl om, at grækerne har gjort det bedst. Olympiakos har ydet udmærket modstand mod både Bayern og Tottenham. De fik 2-2 hjemme mod Spurs, og var også foran 0-2 i London, hvor de dog tabte med 4-2. Mod Bayern tabte Olympiakos kun med 2-3 hjemme, hvor man ovenikøbet var foran 1-0 og i Tyskland sejrede Bayern kun med 2-0. De resultater står i skarp kontrast til Røde Stjernes, som er blevet nedsablet i samtlige kampe undtagen sejren over Olympiakos' 10 mand.

Røde Stjerne tabte med 5-0 og 0-4 til Tottenham og 3-0 og 0-6 til Bayern München, og har altså på ingen måde præsteret i årets Champions League, hvis man ser bort fra de tre point de fik hjemme mod Olympiakos. I vores optik er Olympiakos et markant bedre hold, og bør også kunne slå Røde Stjerne hjemme på Stadio Georgios Karaikakis.

Vores spilforslag bliver Olympiakos -1,5 mål AH til odds 2.50 hos LeoVegas, og samtidigt tror vi, det bliver en kamp, hvor gæsterne fra Røde Stjerne kommer i dommerens lille sorte bog adskillige gange undervejs i opgøret. Over 3,5 kort til Røde Stjerne til odds 2.02 bliver vores andet spilforslag til denne kamp hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas

Se Dagens Spilforslag