
8. december 2020
Real Madrid - Mönchengladbach: Los Blancos risikerer historisk exit
Real Madrid - Mönchengladbach | ||
Kampstart: Onsdag d. 9. december kl 21:00 TV: TV3+ / Viaplay.dk |
||
Betting Partner: LeoVegas Sport | ||
1 | X | 2 |
1.72 | 3.80 | 5.55 |
Real Madrid vs Mönchengladbach statistik
Real Madrid og Borussia Mönchengladbach har tørnet sammen fem gange tidligere i historien. Her har begge hold vundet et opgør hver, mens det tre gange er endt uafgjort. Den samlede målscore lyder på 10-10.
Det omvendte opgør i årets gruppespil blev spillet d. 27. oktober på Borussia-Park. Her endte det 2-2 efter et sent comeback fra Real Madrid, der fik vendt 0-2 til 2-2 i kampende døende minutter på scoringer af Karim Benzema (87') og Casemiro (93'). Marcus Thuram (33', 58') havde bragt hjemmeholdet foran 2-0 tidligere i kampen.
Real Madrid er ubesejret i de seneste 10 kampe, hvor de har mødt tysk modstand i Champions League (V6-U4-T0). Sidste nederlag fandt sted i 2015/16 sæsonen, hvor Wolfsburg vandt med 2-0 i det første møde af to i kvartfinalen. Real Madrid endte dog alligevel som samlede vindere, da et hattrick af Cristiano Ronaldo sikrede Real Madrid en 3-0 sejr i det omvendte opgør.
Real Madrid er ikke kvalificeret til knock-out fasen inden sjette og sidste spillerunde. Det er første gang siden 2009/10, at Los Blancos ikke allerede har sikret sig avancement inden den sidste kamp. Det år vandt man 3-0 over Marseille i sidste runde og sikrede sig alligevel førstepladsen.
I alt har Real Madrid sikret sig adgang til forårets kampe i Champions League i de seneste 24 sæsoner, hvilket er CL rekord foran Bayern München (22). Ikke siden 1983/84 har Real Madrid deltaget i en europæisk turnering, og ikke været blandt de sidste 16 deltagende hold.
Real Madrid er en blandt kun tre hold, der tidligere har formået at gå videre fra en knock-out fase efter at have tabt det første opgør med fire mål. Det skete i 1985/86 i UEFA cuppen, da Mönchengladbach besejrede Real Madrid med 5-1 i Tyskland. I det omvendte opgør vandt Real Madrid med 4-0.
Optakt: Svingende formkurver hos begge mandskaber
Real Madrid står overfor en noget uvant situation, når de møder Mönchengladbach. Her risikerer Los Blancos at ryge ud allerede i gruppespillet, hvis de taber. Noget der aldrig tidligere er sket for Real Madrid i Champions League, hvor klubben er den eneste klub Europa, der har nået knock-out fasen i samtlige sæsoner siden det nuværende format blev indført i 2003/04.
Derfor hviler der også lidt af et pres på Zinedine Zidane og spillerne inden mødet, der for alt i verdenen skal kaste point af sig. Et enkelt point kan vise sig at være nok, hvis ikke Shakhtar formår at hente point i deres møde mod Inter. På den anden side, vil en sejr med sikkerhed sende Real Madrid videre, uanset udfaldet af den anden kamp.
For gæsternes vedkommende er situationen nogenlunde den samme. Her vil et enkelt point være nok til at sikre dem avancement og samtidig førstepladsen, hvis ikke Shakhtar vinder over Inter. Omvendt vil et nederlag formentlig betyde et exit, med mindre at Shakhtar og og Inter deler i porten. Sker det, vil Shakhtar gå videre på reglen om bedst indbyrdes mod Shakhtar, hvilket du kan læse meget mere om her, hvor du også kan skabe dig det samlede overblik inden sidste spillerunde.
Real Madrid burde egentlig allerede være på vej ud af turneringen med tanke på deres to nederlag til Shakhtar Donetsk. Alligevel står klubben nu med gode kort på hånden for at spille sig videre, efter resultaterne har flasket sig i mange af de andre kampe. Hjemme i Madrid er man nu favoritter til at gå videre, men spørgsmålet bliver, om de kan leve op til den favoritværdighed.
Indtil videre har der været en tendens med, at Real Madrid befinder sig bedst i rollen som underdogs. En kendsgerning man så igen i weekenden, hvor man besejrede Sevilla med 1-0 i Andalusien. Det var på trods af, at man gik ind til opgøret som underdogs ifølge bookmakernes odds, mens man var store favoritter mod både Alaves og Shakhtar Donetsk i de forgangne to opgør, som man begge endte med at tabe.
Real Madrid står overfor et Mönchengladbach mandskab, der ligesom hjemmeholdet har været meget svingende i den her sæson. Topniveauet har været højt, som man så mod Shakhtar i de to indbyrdes møder, der blev blæst omkuld med samlet 10-0, men på den anden side har bundniveauet også været lavt, og i weekenden var man ikke uheldige med at hente 2-2 mod Freiburg trods deres placering i bunden af tabellen.
Spilforslag: Uafgjort resultat kan sende begge klubber videre
Mange scenarier kan udspille sig i den sidste runde i Gruppe B, hvor der uden tvivl bliver holdt øje med begge kampe på samme tid i alle lejre. Kommer Inter først foran mod Shakhtar Donetsk i deres kamp, kan der udspille sig en situation, hvor både Real Madrid og Mönchengladbach kan spille sig videre med et uafgjort resultat. Bliver det tilfældet, vil Real Madrid og Inter være á point, men her vil det være italienerne der trækker det korteste strå med en dårligere indbyrdes statistik.
Umiddelbart bør det ikke være gameplanen hos de to mandskaber, at de går på banen efter at spille uafgjort. Men kommer vi først et stykke hen i anden halvleg og resultaterne flasker sig således, at stillingen fortsat er uafgjort, mens Inter er foran, er det ikke usandsynligt, at vi kommer til at se to afventende hold. Med tanke på Real Madrids svingende form og gæsterne der tidligere har hentet point i fire ud af fem kampe mod Los Blancos, så spår vi fine chancer for at det kan ende med en pointdeling, som begge hold kan vise sig og være yderst tilfredse med. Uafgjort kan spilles til odds 3.80 hos LeoVegas Sport.