
9. juli 2020
Optakt: Leeds United jagter førstepladsen mod Stoke City
Den traditionsrige klub Leeds United har gennem tiderne vundet tre engelske mesterskaber, men er dog aldrig blevet mestre i Premier League historien. Leeds snuppede i stedet det sidste 1. division mesterskab i 1991/92, efter at være rykket op fra 2. division blot to sæsoner tidligere.
Mesterskabet kom i hus med legender som John Lukic på mål, Tony Dorigo i forsvaret, David Batty, Gordon Strachan og Gary McAllister på midtbanen og selvfølgelig Rod Wallace og Lee Chapman i front. Et legendarisk Leeds mandskab, som også havde Eric Cantona i truppen det år, og som på nærmest mirakuløs vis fik brudt Liverpool og Evertons dominans i ligaen i de år. Efter sommerferien i 1992 blev 1. division omdøbt til Premier League, og her overtog Manchester United rollen som Englands fineste fodboldhold med 6 af de 8 første Premier League mesterskaber.
Leeds fulgte op på mesterskabssæsonen i 1991/92 med en 17. plads året efter, og var ikke langt fra at gå fra mestre til nedrykkere. I de efterfølgende år var Leeds mere eller mindre et fast indslag i subtoppen i Premier League, hvor det blev til en række Top 5 placeringer - herunder bronze i 1999/2000.
I alt var Leeds United en del af Premier League 12 sæsoner i træk, men måtte efter 2003/04 sæsonen vinke farvel til det fine selskab med en 19. plads ud af 20 hold. Siden har Leeds været helt nede og vende i League One for 10-12 år siden. I sidste sæson lignede det længe en direkte oprykning og dermed et comeback til Premier League, men Leeds tabte terræn i tabellen mod slutningen af sæsonen, og blev i stedet henvist til playoffs, hvor Derby County slog dem ud i semifinalerne.
I år skal det dog være for Leeds. I aften tager de mod Stoke City hjemme på Elland Road, og med en sejr kan de overhale West Bromwich på førstepladsen, og samtidigt have seks point ned til Brentford på tredjepladsen. Der resterer efter aftenens kamp mod Stoke stadig fire spillerunder, så intet er afgjort endnu i toppen. Men det vil være et stort skridt for Leeds, hvis de i aften slår Stoke fra den tunge ende af Championship på eget græs.
Spilforslag: Leeds United vs Stoke City
Leeds har været godt kørende på hjemmebane i denne sæson. De har kun lukket mål ind én gang i de seneste fem hjemmekampe, hvor fire er vundet og en endt uafgjort. Leeds har i øvrigt vundet med et clean sheet i 50% af deres hjemmekampe i denne sæson.
Nu tager Leeds i mod Stoke, som har tabt 20 af deres seneste 30 besøg på Elland Road. Stoke er dybt involveret i nedrykningskampen, hvor de er ét af en lang række hold, som stadig kan nå at trække sorteper i de sidste spillerunder. Et point holder dem dog over stregen, og alle point de kan skrabe sammen vil hjælpe i regnskabet.
Stoke har dog ikke været gode på udebane. For sæsonen er Stoke 4-4-12 i 20 udekampe med en målscore på 21-35. Stoke har ikke vundet på udebane i deres seneste seks forsøg, og sidst de vandt på fremmed græs i ligaen var tilbage i januar. Det var dog mod topholdet fra West Brom. Nu kommer Stoke ud på en rigtig svær udebane, hvor hjemmeholdet normalt ikke giver gæsternes angreb lang snor.
Vi tror Leeds United vinder kampen, men det bliver formentlig ikke nogen storsejr. I 75% af Leeds' hjemmekampe er der scoret under 2,5 mål, og det tror vi også sker denne gang. Det ligner en 1-0 eller 2-0 sejr til topholdet.
Leeds vinder & Under 2,5 mål giver odds 3.10 hos Youbet, hvilket vi synes er god value.