23. december 2025
Arsenal - Crystal Palace: Carabao Cup kvartfinale Lillejuleaften
Lillejuleaften skal den fjerde og sidste EFL Cup semifinalist findes på Emirates Stadium i London, når Arsenal får besøg af bysbørnene fra Crystal Palace.
Chelsea, Manchester City og de forsvarende EFL Cup-mestre fra Newcastle er allerede klar til semifinalerne, og her er der allerede trukket lod. Det ligger derfor fast at vinderen af dette opgør skal op mod Chelsea i semifinalerne som afvikles over to opgør.
| Arsenal - Crystal Palace | ||
| Kampstart: Tirsdag d. 23. december kl. 21:00 |
||
| TV: 3+ |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.45 | 4.33 | 7.00 |
| Spil hos bet365* | ||
Arsenal
Med 14 titler i FA Cuppen er Arsenal det mest vindende hold i den store af de to cup-turneringer gennem tiderne. Men i EFL Cuppen har Arsenal ikke helt haft samme succes, da de kun har vundet den to gange. Nemlig i 1987 og 1993.
Ingen af de nuværende spillere i Arsenals førstehold var således blevet født endnu, da Arsenal senest vandt trofæet for 32 år siden ved at besejre Sheffield Wednesday 2-1 på Wembley i finalen.
Dengang stod skotten George Graham på sidelinjen hos The Gunners, og holdet - som udelukkende bestod af britiske spillere dengang - havde navne som David Seaman i målet, den legendariske kaptajn Tony Adams i forsvaret, Paul Merson på midtbanen og Ian Wright i front.
Paul Merson og nordirske Steve Morrow stod i øvrigt for de to Arsenal mål i den finale.
Siden har Arsenal været i tre EFL Cup finaler og altså tabt dem alle, nemlig i 2007, 2011 og 2018. Nu nærmer The Gunners sig så småt endnu en finale, hvis de kan spille sig forbi Crystal Palace og i starten af det nye år slå Chelsea over to semifinaler.
Det virker ikke usandsynligt for Premier League-topholdet, som kun har tabt én af de sidste 22 kampe på tværs af alle turneringer, og som har vundet de sidste tre i træk. Senest blev det til en 1-0 sejr ude mod Everton, og 1-0 til Arsenal var i øvrigt også resultatet, da Crystal Palace var på besøg i Premier League tidligere på sæsonen.
I alt har Arsenal vundet 11 af deres 12 hjemmekampe i denne sæson og de sidste ni i træk, så der venter unægtelig Crystal Palace en svær opgave.
Crystal Palace
Crystal Palace fik omsider hænderne på et trofæ, da de i sidste sæson løftede FA Cuppen på Wembley med en finalesejr på 1-0 over Manchester City. Det var deres kun anden FA Cup finale nogensinde, og her i EFL Cuppen er de aldrig nået så langt.
The Eagles har dog stået i fire semifinaler gennem tiderne, den seneste i 2011/12 sæsonen, hvor Palace - dengang et Championship mandskab på syvende år i træk - røg ud i straffekonkurrence mod Cardiff. Siden er det kun blevet til en enkelt optræden i kvartfinalerne, nemlig i fjor hvor Palace såmænd tabte til netop Arsenal med 3-2 her på Emirates Stadium.
Spørgsmålet er om Crystal Palace kan overraske denne gang.
Deres vej hertil er gået igennem 1-1 hjemme mod Millwall og sejr i straffe, og derefter en imponerende 3-0 sejr ude mod et ungt og reservespækket Liverpool mandskab på Anfield.
Men hele sæsonen har generelt båret præg af, at Crystal Palace nu gør sig ude på kontinentet i europæisk fodbold med deltagelse i Conference League og derfor har haft et tættere kampprogram end man normalt er vant til på Selhurst Park.
I Premier League holder man fast i en fin 8. plads, i Conference League er man på 10. pladsen og foruden EFL Cuppen er man også klar til titelforsvaret i FA Cuppen som begynder d. 10. januar med en 3. runde kamp i Macclesfield.
Der er altså nok at se til for Oliver Glasners mænd, som i øvrigt kommer ind til dette opgør uden sejre i de sidste tre kampe. De to seneste PL-kampe er tabt med 0-3 hjemme mod Manchester City og senest 1-4 ude mod Leeds og ind imellem disse måtte Palace også nøjes med 2-2 hjemme på Selhurst Park mod finske KuPS i Europa.
Arsenal - Crystal Palace spilforslag
Crystal Palace kommer altså ind til kampen med tre skuffende resultater i bagagen som alle er spillet indenfor de seneste ni dage. Arsenal har derimod været flyvende hele sæsonen, så der er meget der tyder på at det skal blive til en gentagelse af sidste sæsons kvartfinale mellem klubberne, hvor Arsenal altså trak det længste strå med en 3-2 sejr efter hattrick af Gabriel Jesus.
Begge hold mangler spillere som enten er skadet eller væk med landshold grundet Africa Cup of Nations, men hårdest ramt på den front ser Crystal Palace ud til at være, trods alt. Man må dog forvente, at begge hold kommer til at skifte flere normale startere i startopstillingen, og så ser vi ofte at den forventede forskel på kvalitet mellem mandskaberne mindskes.
Men uanset hvordan de to managers blander deres kort, så synes vi pilen peger klart mest i retning af en hjemmesejr. Både når vi ser på kvaliteten i bredden i de to trupper, men selvfølgelig også på klubbernes nylige formkurver og ikke mindst Arsenals hjemmebanefordel og skræmmende hjemmebaneform.
Vi går med en Arsenal-sejr i et underholdende opgør som ser mindst tre mål. Derfor spiller vi Arsenal + Over 2,5 mål til odds 2.37.
