Arsenal vs PSG logo

29. april 2025

Arsenal vs PSG spilforslag: Champions League semifinale

Arsenal tager mod PSG i den første af to Champions League semifinaler tirsdag aften hjemme på Emirates Stadium i London. Her er The Gunners favoritter til at sikre sig en sejr og dermed et godt udgangspunkt før returopgøret i Paris på onsdag i næste uge. 

Arsenal sendte de regerende mestre fra Real Madrid ud i kvartfinalerne med 5-1 samlet efter 3-0 hjemme og 2-1 ude, mens PSG måtte kæmpe hårdt for at få bugt med Aston Villa med 5-4 samlet over to kampe.

Arsenal vs PSG
Kampstart:
Tirsdag d. 29. april kl. 21:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.05 3.50 3.60
Spil hos bet365*

 

Arsenal

Arsenal jagter deres første Champions League-finale siden 2005/06 sæsonen, hvor de tabte med 2-1 til FC Barcelona på Stade de France i Saint-Denis i Paris. Arsenals keeper, Jens Lehmann, blev den første spiller nogensinde til at blive udvist i en Champions League finale allerede efter 18 minutter af opgøret, men alligevel kunne Sol Campbell heade et Thierry Henry frispark i kassen efter 37 minutter spil og dermed give The Gunners en 1-0 føring ved pausen. I anden halvleg slog Eto'o og Belletti dog sejren fast for Barcelona, og dermed lykkedes det altså ikke for Arsenal at vinde trofæet med de store ører i deres første Champions League finale nogensinde. 

Nu banker The Gunners igen på til en plads i finalen, da de nu står i deres tredje CL semifinale nogensinde - og den første siden 2009 - men der venter kompetent modstand mod PSG, som Arsenal allerede har mødt én gang i årets Champions League. Det var tilbage i oktober 2024, hvor Arsenal sejrede med 2-0 her på Emirates Stadium på to scoringer i første halvleg af Kai Havertz og Bukayo Saka. Det var ellers et opgør som PSG dominerede på bolden med 62% boldbesiddelse, og gæsterne skabte også flest chancer (10 vs 7), men Arsenal var mere kyniske. Det får de brug for igen her, hvis de skal sikre et godt udgangspunkt før returopgøret.

Siden Arsenal eliminerede Real Madrid med en 2-1 sejr i returopgøret i kvartfinalerne i Madrid, har de spillet to hjemlige kampe i Premier League. Her har de slået Ipswich Town med 4-0 ude og spillet 2-2 hjemme mod Crystal Palace. Mod Palace var The Gunners foran to gange i første halvleg, men det lykkedes altså ikke at sikre sejren. Ultimativt betyder det dog ikke det helt store, da Liverpool som bekendt er rendt med mesterskabet, og man  holder stadig et fem points forspring ned til Newcastle på tredjepladsen. Der resterer stadig fire kampe og 12 point at spille om, men meget skal gå galt hvis ikke sølvmedaljerne skal lande på Emirates Stadium i år.

Det er derfor ikke overraskende Champions League som har klubbens fulde fokus i disse dage.

 

Paris Saint-Germain

PSG har for længst sikret sig det franske mesterskab i denne sæson, og har ligesom Arsenal fuld fokus på Champions League. Vejen her til semifinalerne har været lang, med et gruppespil hvor PSG var tæt på at ryge ud, men siden har fået mere vind i sejlene i knockout fasen i turneringen.

PSG har således allerede sendt to engelske hold ud i knockout-fasen med sejre over Liverpool og Aston Villa, men det har holdt hårdt for Paris-mandskabet, der måtte til straffepletten mod Liverpool for at sikre avancement, og i kvartfinalerne også var pressede i returopgøret mod Aston Villa i Birmingham.

Siden 3-2 nederlaget til Aston Villa i returkampen i kvartfinalerne har PSG spillet tre kampe i Ligue 1, hvor de skrabede en 2-1 sejr sammen mod Le Havre, spillede 1-1 mod Nantes og senest led sæsonens første Ligue 1 nederlag hjemme med 1-3 mod Nice i fredags.

Selv om der har været lidt slinger i valsen i de seneste Ligue 1 kampe har det selvfølgelig ingen betydning for Enriques mandskab, der er 20 point foran forfølgerne fra Marseille og altså allerede er kronet som mestre i denne sæson. 

PSG har også scoret i deres sidste 18 udekampe, men de kunne altså ikke finde vejen til netmaskerne sidst de gæstede Arsenal i oktober, hvor de tabte 2-0. Med de seneste sløje resultater i Ligue 1 in mente, og problemerne sidst de var på besøg i England og tabte til Aston Villa, skal PSG altså oppe sig, hvis de skal have noget med herfra.

 

Arsenal vs PSG spilforslag

Vi forventer et underholdende og målrigt opgør her i første kamp i London, hvor Arsenal skal fremover stepperne og sikre et godt udgangspunkt før returopgøret. PSG har også vist svaghedstegn i defensiven på det seneste, og lukkede tre ind sidst i sæsonens første nederlag i Ligue 1. PSG kommer også til London med færre hviledage i benene end Arsenal siden de to holds seneste kampe, hvor Arsenal senest var i aktion d. 23. april (2-2 vs Crystal Palace), mens PSG spillede d. 25. april (1-3 mod Nice).

Vi forventer altså at se et offensivt indstillet hjemmehold, som nok skal komme til deres chancer. Til gengæld har PSG også scoret i deres 18 seneste udekampe i træk, og Arsenal er uden en vigtig mand i Thomas Partey på den defensive midtbane, da han har karantæne efter et lidt dumt gult kort i Madrid. Den karantæne kan tvinge Arteta ud i nogle ændringer på midtbanen, da spanieren ikke råder over andre oplagte, skadesfrie 6'er typer i truppen. Jorginho er nemlig ude med en brystskade.

Vi ser altså muligheder for begge mandskaber i offensiven, og vi tror derfor på at det kan blive ganske underholdende i aften på Emirates med mange mål. Vi spiller derfor Over 2,5 mål og begge hold scorer til odds 2.20.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >