12. april 2026
Brøndby - FC Midtjylland optakt: Så er det nu, FCM!
Så er det nu, FC Midtjylland! AGF smed point fredag aften i Vejlby, så nu er chancen der for at æde sig ind på De Hviiie. Men krisen kradser i den grad i Brøndby, så hjemmeholdet har også brug for at komme i gang.
Brøndby har også allerede taget point fra FCM i foråret med 0-0 i Herning, så spørgsmålet er om Brøndby igen spænder ben for Ulvenes guldjagt?
| Brøndby - FC Midtjylland | ||
| Kampstart: Søndag d. 12. april kl. 16:00 |
||
| TV: TV2 Sport X |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 3.40 | 3.50 | 2.10 |
| Spil hos bet365* | ||
Brøndby
4 ud af 21 mulige point. Det er resultatet af et skuffende forår indtil videre for Brøndby IF, hvor man er gået fra at være en outsider til guldkampen til at ligge sidst i mesterskabsspillet med seks point op til FCN og bronzemedaljerne.
Senest tabte Brøndby til netop FCN i Farum med 2-1, efter Jacob Ambæk ellers havde givet de blå/gule en føring i 1. halvleg, og det første mål i 2026. Ét mål i syv kampe vidner om, hvor svært Brøndby har haft det, og det ser efterhånden ikke ud til, at spillerne for alvor tror på det projekt, Steve Cooper har gang i.
I hvert fald kollapsede Brøndby'erne efter pausen og spillede noget af det dårligste fodbold vi har set fra dem i 2026 i kampens sidste 45 minutter.
Synger den walisiske cheftræner på sidste vers på Vestegnen? Der er Brøndby trænere som er blevet fyret for mindre, i hvert fald. Men hvem skal i så fald fyre Cooper? Der er også rod i den på direktionsgangen, hvor Benjamin Schmedes har meldt sin afgang til sommer, og der stadig ikke er fundet en ny direktør efter Ole Palmå.
Generelt har Brøndby mange af de markeringer som normalt sidder på en kriseramt klub; rod i klubledelsen, meldinger om uro i truppen og sportslig nedtur på banen, hvor både spillet og resultaterne udebliver.
Det tyder heller ikke lovende ift. at få vendt det her mod FCM, hvor Brøndby har brug for en sejr, hvis håbet om medaljer og europæisk fodbold i næste sæson skal forblive realistisk. Ikke kun pga pointene i sig selv, men så sandelig også med selve spillet, udtrykket og selvtilliden for øje.
FC Midtjylland
Mike Tullbergs FC Midtjylland spillede en ganske overbevisende kamp hjemme mod Sønderjyske sidst, men at 2-0 er den farligste føring, ved de fleste. Med 2-0 i hånden følte Mike Tullberg sig klar til at sende Franculino på banen igen, og sammen med de øvrige indskiftninger, faldt Franculino helt igennem i opgøret. For første gang i meget lang tid blev FCM ikke bedre af at skifte forstærkninger ind, men derimod markant dårligere. Holdet faldt fuldstændig sammen, personificeret ved den ellers velspillende Martin Erlic, som så skidt ud ved begge Sønderjyske mål.
Man kan måske endda sige, at FCM skulle være glade for at få det ene point med til sidst. For Sønderjyske brændte også et straffe og blev på det groveste snydt af VAR for en klar scoring, så heldet var i den grad med Ulvene.
Til gengæld var heldig ikke med dem på skadesfronten, for både Dario Osorio og Valdemar Byskov udgik fra opgøret med hvad der lignede skader. De forventes dog at blive klar her, men der er stadig tvivl om en lang række profiler som Philip Billing, Denil Castillo, Junior Brumado, Kevin Mbabu, Chilufya m.fl.
De har altså været ramt af skader, og er det stadig, i det hårdt pressede kampprogram, men klubben er blevet skamrost i medierne hele sæsonen for den voldsomme bredde og kvalitet i truppen, så at Ulvene mangler en håndfuld spillere bør ikke være en undskyldning nu for de svigtende resultater.
Hvor mange der når at blive klar til kampstart kl. 16.00 på Vestegnen må tiden vise, men uanset hvem Tullberg peger på til sin startopstilling, er kravet uden tvivl en sejr og tre point. Der er nemlig otte point op til AGF før kick off, og med en sejr her kan FCM reducere De Hviiies forspring til kun fem point. Dermed vil Ulvene igen selv kunne afgøre mesterskabet til deres fordel, hvis de kan slå AGF i begge indbyrdes kampe.
FCM må foruden de skadede spillere også undvære Cho, som er ude med karantæne.
Brøndby - FC Midtjylland spilforslag
FCM er godt nok hårdt ramt på skadesfronten, særligt hvis folk som Billing og Castillo ikke snart bliver klar. Men det piller bare ikke ved, at Brøndby har været tæt på elendige - særligt i deres offensive udtryk - hele foråret, og det bør FCM kunne udnytte.
Presset er måske største på FCM grundet situationen i guldkampen, men det er så sandelig også stort på Steve Cooper og Brøndby, som skal ud og have nogle sejre snart, hvis håbet om bronze og Europa skal bestå. At bedømme på Brøndbys seneste præstationer, er der ikke meget der tyder på at Brøndby kan stå for presset lige nu, eller for den sags skyld få vendt spillet til flere sejre. De ser tunge ud i presset, langsomme i de offensive aktioner og måske mangler der reelt bare kvalitet. Husk på at flere af de nye spillere som blev hentet ind i vinters, ankom til Vestegnen i mildest talt tvivlsom kampform.
Vi har ikke fidus til Brøndby her. FCM skal vinde for at æde sig ind på AGF, og det tror vi også de gør. Den ender 2-1 til gæsterne, og vi spiller FCM til odds 2.10.
