
28. august 2025
Brøndby - Strasbourg optakt: Knald eller fald for Vestegnens drenge
Brøndby er kun én hjemmesejr fra at sparke døren ind til Conference League ligaspillet, men de kommer på en svær opgave mod Strasbourg. Det er også franskmændene der - stadig - er favoritter til at avancere til ligaspillet, trods et ellers godt udgangspunkt for Brøndby med 0-0 i første gang i Alsace.
Brøndby kommer ind til opgøret på bagkant af en skuffelse i weekenden, hvor de blågule tabte med 2-0 i Haderslev, mens Strasbourg hentede deres anden sejr i de første to spillerunde i Ligue 1.
Brøndby - Strasbourg | ||
Kampstart: Torsdag d. 28. august kl. 20:00 |
||
TV: Disney+ |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
2.90 | 3.10 | 2.35 |
Spil hos bet365* |
Brøndby
Strasbourg havde ikke tabt på hjemmebane i en europæisk kamp siden oktober 1995, hvor AC Milan kom til Alsace og sejrede med 1-0, og den statistik lever altså endnu, da Brøndby heller ikke formåede at slå Strasbourg i det franske i sidste uge.
Det var måske heller aldrig for alvor tæt på, men de blågule havde dog deres muligheder undervejs. Vallys brød bl.a. igennem i to omgange men fik desværre ikke afsluttet godt nok, og tættest på var Brøndby vel nok, da hjemmeholdets Valentin Barco var tæt på at snyde sin egen målmand i det franske mål.
Ser vi på de nøgne stats, så lukkede Brøndby opgøret i Frankrig med en xG på 0.10 og kun ét skud indenfor målrammen på syv afslutninger, mens Strasbourg (xG 2.10) skabte et hav af chancer og Pentz måtte diske op med flere gode redninger for at holde målet rent.
Der venter dog en anden opgave her, og en anden kulisse, hvor det bliver Brøndby der har et tændt stadion i ryggen.
"Vi skal koncentrere os om det, vi kan gøre noget ved. Men jeg håber, at vi er bedre på bolden, end vi var i Frankrig. Vi skal som hold ud og præstere, så de bliver lidt mere stressede, og det kan forhåbentligt give os nogle muligheder her på en rigtig stærk hjemmebane", siger anfører Daniel Wass til klubbens hjemmeside før kampen og fortsætter:
"Både for klubben, fansene og mig personligt vil det betyde meget, hvis vi gik videre, så det er virkelig noget, jeg håber, vi lykkes med."
Også Rasmus Lauritsen håber på en magisk aften på Brøndby Stadion, som den vi bevidnede hos ærkerivalerne inde i Parken sent onsdag aften:
"Vi har arbejdet med en masse taktiske ting op til den her kamp, men i sidste ende er det jo de her kampe, hvor man drømmer om, at det bliver en magisk aften på Brøndby Stadion, og hvor det hele går op i en højere enhed - og det håber vi på bliver tilfældet i morgen aften", siger Lauritsen til brondby.com.
Det hele gik bestemt ikke op i en højere enhed i søndags, hvor Brøndby gæstede Sønderjyske i Haderslev og tabte 2-0. Selv om Brøndby skabte den største XG, var mest på bolden og havde flest afslutninger, endte det altså med et nederlag mod sønderjyderne i en præstation som overordnet set ikke var god nok.
Tidligt torsdag morgen er Brøndbys trup stadig ikke offentliggjort.
Strasbourg
Strasbourg har et meget ungt mandskab som bl.a. består af en masse spillere fra søsterklubben Chelsea. Det er store talenter og en spændende trup, men de mangler måske noget internationalt erfaring. Før den første kamp mod Brøndby, var det kun én af spillerne som havde prøvet at spille europæisk før. Det siger alligevel noget.
Ikke desto mindre, så viste franskmændene prøver på deres kunnen i det første opgør. De havde masser af chancer, men manglede skarpheden foran målet. Havde de været lidt skarpere i mange sekvenser, var Brøndby ikke kommet hjem med så gunstigt et udgangspunkt.
Skarpheden har også manglet lidt i de første to runder i Ligue 1, hvor Strasbourg har vundet to gange 1-0. Først en 1-0 udesejr i Metz, hvor sejrsmålet kom få minutter før slutfløjtet, og igen i weekenden dominerede Strasbourg men vandt kun med 1-0 hjemme mod Nantes på et mål 10 minutter før tid ved anfører Emanuel Emegha.
Ift. det første opgør må Strasbourg sandsynligvis se bort fra Andrew Omobamidele i det centrale forsvar. Han udgik nemlig skadet i første halvleg i weekendens hjemmesejr mod Nantes.
Brøndby - Strasbourg spilforslag
Brøndby var måske nok en smule heldige med at komme fra Frankrig uden et nederlag i første kamp. Så man ikke den kamp, eller har man brug for at få genopfrisket de mange gode fransk målchancer, kan man se højdepunkter fra den første kamp i Strasbourg her på Brondby.com.
Selv om det selvfølgelig bliver en anden kamp her på Vestegnen, så tror vi alligevel kampbilledet bliver meget ens. Brøndby får svært ved at dominere mod de teknisk dygtige franskmænd, som vi forventer kommer til at være på bolden i størstedelen af kampen.
Skal Brøndby have succes her, skal deres defensiv være stærk, Pentz skal stå en god kamp og så skal man slå til på de omstillingsmuligheder, man desværre ikke greb i Frankrig. Derudover skal Brøndby selvfølgelig have hjælp fra et tætpakket og højlydt Brøndby Stadion, som måske kan være med til at lægge pres på de urutinerede franskmænd. Godt nok er det dygtige spillere, men de er unge og for stort set dem alle, bliver dette den første europæiske udekamp i karrieren.
Når alt det er sagt, så tror vi desværre alligevel at Strasbourg tager sejren hjem her. De kunne have vundet med 2-3-4 mål i det første opgør, hvis de havde været en smule skarpere. Det var de heldigvis ikke, men denne gang tror vi fælden klapper for Brøndby.
Vi skyder på en 3-1 sejr til gæsterne og spiller Strasbourg til odds 2.35