Crystal Palace - Manchester City: optakt, odds, statistik og spilforslag

17. maj 2025

FA Cup Finale: Crystal Palace vs Manchester City

Crystal Palace og Manchester City tørner sammen lørdag aften på Wembley i London i den 144. FA Cup Finale i verdens ældste fodboldturnering.

Mens Manchester City har chancen for at "redde sæsonen" ved at vinde det prestigefyldte trofæ for 8. gang i historien, jagter Crystal Palace deres første store trofæ nogensinde i klubbens 120 år lange historie.

Redder Manchester City en sløj sæson med et trofæ, eller skriver Crystal Palace det største kapitel i klubbens historie? Alle der elsker en god underdog-historie håber nok på Crystal Palace her, men det er selvfølgelig Manchester City som er favoritter til odds 1.36 mod odds 3.20 på Crystal Palace til at løfte trofæet.

Crystal Palace vs Manchester City
Kampstart:
Lørdag d. 17. maj kl. 17.30
TV:
See
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
4.33 3.80 1.80
Spil hos bet365*

 

Crystal Palace

Crystal Palace står i en FA Cup finale for tredje gang i historien, og som vi allerede har været inde på, har de tabt de første to. Bliver tredje gang lykkens gang?

The Eagles stod i FA Cup finalen for første gang i 1990, hvor de tabte til Manchester United. Efter en legendarisk finale som endte 3-3, og hvor Ian Wright nettede to gange for Palace, måtte kampen spilles om, som det var kutyme dengang. I omkampen sejrede United med 1-0 i en knap så underholdende affære. Det var i øvrigt legendariske Alex Fergusons første store trofæ med Manchester United, og måske havde historien set anderledes ud for Manchester United, havde Palace vundet den. Rygterne sagde nemlig dengang, at Alex Ferguson måske var blevet fyret i Manchester United, hvis han havde tabt finalen. Det gjorde han ikke, og resten er, som man siger, historie.

Manchester United var såmænd også modstanderen da Crystal Palace for anden gang stod i FA Cup finalen i 2016. 26 år efter den første finale, og tre år efter Alex Ferguson var stoppet som manager i United. Ved United-roret stod Louis van Gaal som førte De Røde Djævle til en 2-1 sejr over Palace. Men det var ellers Palace som tog føringen i det 78. minut ved Jason Puncheon. Desværre for Alan Pardews Eagles-mandskab fik Juan Mata udlignet kun tre minutter senere og i kampens forlængede spilletid sikrede Jesse Lingaard United sejren og klubbens 12. FA Cup trofæ.

Siden har Crystal Palace kun for alvor været tæt på trofæet i 2021/22, hvor de nåede til semifinalen og tabte med 2-0 til Chelsea. 

I år er Oliver Glasners mænds vej til Wembley gået gennem sejre over Stockport County, Doncaster Rovers, Millwall, Fulham og Aston Villa. De har kun indkasseret ét mål i turneringen indtil videre, og de var meget overbevisende i de sidste tre runder, hvor de slog Millwall 3-1 og både Fulham og Aston Villa med 3-0. 

Siden sejren over Aston Villa i semifinalen har Glasner og Co. forlænget deres stime af kampe uden nederlag til i alt fem. Først med 1-1 hjemme mod Top 5-kandidaterne fra Nottingham Forest, og efterfølgende en stærk 2-0 sejr ude mod Tottenham i sidste weekend, hvor holdets største profil, Eberechi Eze, scorede begge mål.

I Premier League slutter Palace minimum på den 12. plads de har nu. Der er nemlig syv point ned til Everton på 13. pladsen og to kampe tilbage. Med to sejre kan Palace stige en plads eller to, men det hele er kosmetik. Det er selvfølgelig det her FA Cup trofæ det drejer sig om, og uanset udfaldet  her, går spillerne nok mentalt på sommerferie efter lørdagens brag på Wembley. 

Kan Crystal Palace-spillerne udødeliggøre sig selv i klubbens historie ved at vinde det første store trofæ til klubben nogensinde, og samtidig kvalificere holdet til næste års Europa League? 

 

Manchester City

Manchester Citys FA Cup historie er langt mere gloriøs end Crystal Palaces. I alt er det blevet til syv FA Cup trofæer, hvor det første blev vundet helt tilbage i 1904 og det seneste for to år siden i 2023. De var såmænd også i finalen i sidste sæson, hvor de tabte til lokalrivalerne fra Manchester United, så det er altså tredje FA Cup finale i træk for The Citizens.

Dermed er Manchester City også blevet den første klub nogensinde i England til at nå finalerne i begge hjemlige pokalturneringer tre år i træk. De gjorde det fire år i træk i EFL Cuppen fra 2017/18 til 2020/21, og nu er de altså klar til den tredje i træk i FA Cuppen.

Wembley er nærmest også finalevante Citys andet hjem, da de har spillet ikke færre end 30 kampe på Wembley siden 2011. Den seneste var selvfølgelig 2-0 sejren over Nottingham Forest i semifinalen i slutningen af april, hvilket i øvrigt også var den syvende FA Cup-semifinale i træk for The Citizens - også en rekord. 

Vejen til finalen i år er gået gennem Salford City, Plymouth Argyle, Leyton Orient, Bournemouth og senest Nottingham Forest, og finalen markerer også Manchester Citys eneste chance for at vinde sølvtøj i denne sæson. Det har generelt været en skuffende sæson på alle parametre for City efter fire mesterskaber i træk, og et for tidligt exit i 1/16-finalerne i Champions League.

I Premier League lige nu er City heller ikke sikre på at kvalificere sig til næste års Champions League, da man er nede på en skuffende sjetteplads. Men man har dog en kamp i hånden, og kan man vinde den, rykker Guardiola og Co. også ind i Top 5 zonen. Men intet er altså afgjort endnu.

Godt nok har Manchester City ikke tabt i 10 kampe i træk, siden et nederlag til Forest i starten af marts, men siden 2-0 semifinale-sejren over netop Forest d. 27. april, har man kun slået Wolverhampton med 1-0 hjemme og senest spillet - skuffende og overraskende - 0-0 ude mod bundproppen og allerede nedrykkede Southampton. 

Så selv om City er favoritter her mod Crystal Palace, er de bestemt til at tale med i denne sæson.

 

Crystal Palace vs Manchester City spilforslag

En stor FA Cup finale venter på os, for der er meget på spil for begge klubber. Crystal Palace skrive klubhistorie med et første stort trofæ nogensinde, så det taler for sig selv. Men for Manchester City betyder denne finale måske også lidt mere i år, end den har gjort andre sæsoner.

Vi tror også det bliver en tæt og underholdende affære. Både Palace og City har scoret mindst to mål i hver af deres fire seneste indbyrdes kampe (to x 2-2 og 4-2 og 5-2 sejre til City), og selv om Crystal Palace selvfølgelig er underdogs, plejer de altså at kunne ramme City hvor det gør ondt med en fremragende kontramaskine. 

De 30.000 Palace-fans på Wembley forventer nok ikke en sejr, men de har lov at forvente at deres spillere dør med støvlerne på. Og chancen for en overraskelse er bestemt også til stede mod et City-hold, som stadig er sårbare overfor omstillinger.

Og hvis Crystal Palace kan levere en finale, som ligner den fremragende 3-0 sejr over Aston Villa i semifinalen, skal City slet ikke vide sig for sikre på en sejr. Faktisk tror vi kampen bliver så tæt, at den ender uafgjort og må ud i forlænget spilletid for at finde en afgørelse.

Derfor spiller vi uafgjort til odds 3.90 under forbedrede odds på kampen hos bet365.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >