FC Fredericia vs FC Midtjylland

25. oktober 2025

FC Fredericia - FC Midtjylland optakt: Europa Leagues tophold skyder Landsoldatens Drenge i sænk

FC Fredericia tager mod FC Midtjylland på Monjasa Park. Da de to hold tørnede sammen i Herning tidligere på sæsonen endte det 3-3 i et opgør, hvor FC Fredericia var mindst ligeså tætte på en sejr som FC Midtjylland.

Siden er gassen gået af ballonen hos oprykkerne, mens FCM er kommet mere op i gear, så det er også Ulvene der er gigantiske favoritter til at snuppe alle tre point søndag mod Landsoldatens Drenge i fæstningsbyen. 

FC Fredericia - FC Midtjylland
Kampstart:
Søndag d. 26. oktober kl. 14:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365
1 X 2
7.00 5.00 1.40
Spil hos bet365*

 

FC Fredericia

FC Fredericia kom godt fra land i Superligaen og var et friskt pust med en offensiv indstilling i kampene. En sejr i Silkeborg kickstartede for alvor sæsonen, og så tog man til Herning og fik 3-3 mod Ulvene, hvorefter man også slog Sønderjyske og Randers FC i to hjemmekampe i træk. Dermed var 10 point i hus, og FC Fredericia var på det tidspunkt helt med fremme i kampen om pladserne i Top 6.

Men så drog FC Fredericia til Aarhus og mødte Superligaens tophold, hvor det blev til et 4-1 nederlag til AGF. Og siden da har FC Fredericia været inde i en skidt periode, rent resultatmæssigt. Medregner vi AGF-kampen har FC Fredericia fået ét ud af 18 mulige point i de sidste seks kampe. Det point kom med hiv og sving hjemme mod Vejle med 1-1. Ellers har man i periode fra slutningen af august og frem til udgangen af oktober tabt til AGF, OB, Viborg, Brøndby og senest Sønderjyske.

I sidste runde blev det ydermere også til et stort nederlag med hele 3-0 i Haderslev mod Sønderjyske - et hold som man gerne skal kunne matche og slå, hvis man vil drømme om overlevelse i Superligaen. 

Med 11 point er FC Fredericia næstsidst i tabellen, men det kan selvfølgelig hurtigt vende igen. Der er trods alt kun fem point op til Randers på sjettepladsen.

Men skal Michael Hansens mandskab have flere point i de kommende kampe, skal de have styr på defensiven. I de sidste seks Superliga-kampe er det nemlig kun Vejle i 1-1 kampen, som ikke har scoret mindst to mål mod oprykkerne.

15 mål har Fredericia indkasseret i de seks seneste Superliga-kampe, og umiddelbart ser den statistik ud til at blive forringet i de kommende runder, hvor man først tager mod FC Midtjylland og i næste runde skal en tur i Parken og møde FC København. Det dufter ikke just af point og clean sheets.

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland er i den grad kommet op i gear efter man har skiftet Thomas Thomasberg ud med Mike Tullberg. Ikke at forklejne Thomasbergs glimrende resultater og arbejde med FC Midtjylland, men det er som om de har fået hævet både top- og bundniveau gevaldigt, efter Tullberg er kommet ind med sine idéer.

Senest i Superligaen blev det til en 5-1 sejr over Vejle hjemme på MCH Arena, hvor vejlenserne blev skilt ad i 1. halvleg. Allerede efter en halv time var FCM foran med 4-0, og de gjorde stort set hvad der passede dem. Den bedste FCM-præstation i meget, meget lang tid, var de fleste enige om.

Tullberg viste også smagsprøver på sine taktiske kompetencer, da han i opgøret brugt Valdemar Byskov i en meget frigjort back-rolle, som han aldrig har spillet før. Det kastede altså også to Byskov-scoringer af sig, da Vejle slet ikke anede hvordan de skulle stoppe Byskov og den velsmurte FCM-offensiv. 

FCM kom måske også lidt "nemt" til de fem mål mod Vejle, som var hårdt ramt af skader i defensiven med begge deres normale stoppere ude. Men FCM tog også til Serbien i denne uge og slog Maccabi Tel Aviv med 3-0 i Europa League. Det var den tredje sejr i træk i Europa League, hvor Ulvene nu er tophold med ni point - á point med Braga og Lyon, men med en bedre målscore. 

Det kører altså i den grad på Heden nu, og nu skal de så bare fange AGF i toppen af tabellen. Her er der efter AGF's sejr fredag aften fem point op, men en sejr her vil lukke hullet til to point, og så kan FCM overhale AGF i næste runde, når FCM tager mod De Hviie i Herning.

 

FC Fredericia - FC Midtjylland spilforslag

FC Fredericias forsvar har været i gavehumør i de seneste mange runder, hvor der er indkasseret 2,5 mål pr. kamp i de sidste seks Superliga-opgør. Også i pokalen har FC Fredericia indkasseret tre mål i de to kampe mod Thisted og Tune i denne periode. 

Et forsvar der kæmper med at lukke modstanderne ned, er nærmest dømt til at få problemer mod Ulvene som har været ekstremt skarpe offensivt i de seneste runder og kampe. 

Vi kan ikke forestille os andet, end at FCM scorer mindst to-tre mål her, og at FCM kommer til at dominere kampen fra første fløjt. Derfor spiller vi både FCM -1 mål til odds 2.00 og FCM/FCM på halvleg/fuldtid til odds 2.00, da vi forventer at FCM tager en føring allerede i 1. halvleg og kører en sikker sejr i land. Vi siger 3-0 til Ulvene.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >