
9. maj 2025
FC Fredericia - Hvidovre spilforslag: Kommer oprykningen i hus?
FC Fredericia kan sikre sig klubbens første oprykning til Superligaen nogensinde fredag aften, når Hvidovre kommer på besøg. Dermed er der lagt op til en historisk aften i Fredericia, men fredericianerne har haft det svært med Hvidovre i denne sæson. Så kan de gøre arbejdet færdigt?
FC Fredericia vs Hvidovre | ||
Kampstart: Fredag d. 9. maj kl. 18:30 TV: TV3 Sport |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.72 | 3.70 | 4.75 |
Spil hos bet365* |
FC Fredericia
FC Fredericia har seks point ned til AC Horsens med ni point tilbage at spille om. Samtidig har FC Fredericia en målscore på +26 mål mod AC Horsens' +4, så AC Horsens skal reelt hente syv point på FC Fredericia i de sidste tre runder. Det kommer næppe til at ske.
Spørgsmålet synes at være hvornår, og ikke om, FC Fredericia rykker op, men man skal selvfølgelig aldrig sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men kan FC Fredericia få tre point i aftenens kamp mod Hvidovre, og AC Horsens - som samtidigt møder OB på hjemmebane - ikke får tre point, er oprykningen en matematisk sikkerhed.
Der vente et udsolgt rødt og sort klædt Monjasa Park i Fredericia, hvor udeafsnittet også er konverteret til hjemmeafsnit for at huse de mange fredericianere som i aften flokkes til for at kickstarte weekenden med en oprykningsfest.
Der er bare lige dét, at Hvidovre er det hold, Fredericia har haft det sværest med i denne sæson. Faktisk er det kun blevet til ét point til Fredericia i de tre første indbyrdes kampe i sæsonen. Det ene point kom i en 0-0'er i det første møde i slutspillet, hvor FC Fredericia var bedst i størstedelen af kampen. De manglede dog den sidste skarphed for at få sejren i hus. Og skarphed har FC Fredericia ikke haft i nogle af de tre kampe mod Hvidovre, hvor man ikke har scoret et eneste mål. Det blev nemlig til to 0-1 nederlag i grundspillet.
De to seneste kampe har budt på 1-1 hjemme mod Esbjerg og ude mod OB, og faktisk har FC Fredericia kun vundet én af de sidste fire kampe. Er der ved at gå gummiben i den her til sidst?
Sikrer FC Fredericia ikke oprykningen i aften, venter der en kæmpegyser i næste runde, hvor Fredericia skal en tur til AC Horsens.
Hvidovre
Hvidovre havde en drøm om at vende tilbage til Superligaen i første forsøg, men det bliver ikke til noget. Med kun 44 point og en femteplads i tabellen, er det ikke længere muligt for gæsterne at nå noget i denne sæson.
I den forgangne uge meldte klubben også ud, at Cheftræner Per Frandsen og Hvidovre IF er blevet enige om, at stoppe samarbejdet efter sæsonen. Per Frandsen har altså stået ved roret i Hvidovre i 8 år, men nu er det snart slut.
Hvidovre melder også ud, at man har været i dialog om en 2-årig forlængelse af aftalen, men parterne kunne ikke blive enige. Det er altså efter alt at dømme ikke den manglende oprykning, som får parterne til at skille deres veje.
"Vi har haft en god og konstruktiv dialog om en fortsættelse af samarbejdet med Per Frandsen og er kede af, at vi ikke kunne nå i mål med dette. Perioden med Per har været enestående, hvor Hvidovre Fodbold har udviklet sig til en i dag fuldtidsprofessionel klub med sidste sæsons deltagelse i Superligaen som en kulmination på denne udvikling. Pers fodboldfilosofi med underholdende bold besiddende spil er blevet klubbens DNA og en profil, der også i fremtiden vil blive fastholdt Vi er kede af, at tiden nu er til at skilles og skylder Per en stor tak for det imponerende aftryk, som han har sat på Hvidovre IF og ønsker Per al muligt held og lykke i hans videre trænerkarriere" udtaler direktør Bo Tue Knudsen i en pressemeddelelse.
Det er kun blevet til to sejre i slutspillet for Hvidovre, og senest tabte klubben med 0-1 hjemme mod Kolding:
"Jeg synes de første 35 minutter, der har vi dem og vi presser. Men derefter holder vi ikke niveau. Det er dog en kæmpe fejl, der afgør kampen. Vi går dog stadig efter 3. pladsen", sagde cheftræner Per Frandsen efter kampen.
FC Fredericia vs Hvidovre spilforslag
FC Fredericia kan måske rykke op med bare et enkelt point, hvis AC Horsens taber hjemme til OB. Selv med et nederlag her, vil Fredericia stadig være så godt som sikre, hvis AC Horsens også taber. Så meget skal altså gå galt for FC Fredericia i de næste tre kampe, som alle nok skal tabes, hvis ikke oprykningen skal blive en realitet. Men man har AC Horsens i næste uge på udebane, og skulle pointforskellen på dét tidspunkt kun være tre point, bliver det måske alligevel spændende til sidst.
I Fredericia håber man selvfølgelig på at afgøre det inden da. Der venter også et festklædt stadion fredag aften, hvor alle i Fredericia selvfølgelig håber på at kunne fejre at oprykningen er i hus. Derfor må man også forvente, at hjemmeholdet kommer ud som lyn og torden i et forsøg på at sikre en festlig aften foran et udsolgt stadion. Det sker trods alt ikke så tit i Fredericia, at man må hænge de røde lamper ud, og det gælder også en historisk oprykning til landets bedste række.
Men scenen er måske sat til en fuser. For FC Fredericia har kun fået ét point og ikke scoret i denne sæson i tre kampe mod Hvidovre. Og gæsterne skal selvfølgelig ud og kæmpe for deres snart forhenværende cheftræner og derudover også gå efter tredjepladsen. De kommer ikke til at lægge sig ned her, og vi tror det bliver en tæt kamp mellem to hold, som normalt ikke giver ved dørene.
Defensivt har FC Fredericia været ekstremt stabile her i slutspillet, hvor man kun har indkasseret tre mål i syv kampe. Fire clean sheets er det også blevet til. Vi tror Hvidovre får svært ved at komme frem til det helt store. Men omvendt har FC Fredericia heller ikke boltret sig i mål i foråret. Ser man bort fra en 5-1 sejr hjemme mod AC Horsens i slutspillet, hvor Den Gule Fare kollapsede fuldstændigt, har FC Fredericia i snit kun lavet ét mål pr. kamp i de øvrige seks.
Vi tror der er lagt op til en målfattig affære, og at det bliver ligeså tæt som de tre første indbyrdes kampe i sæsonen som er endt med to 1-0 sejre til Hvidovre og senest 0-0. Vi skyder på 1-1 og spiller uafgjort til odds 3.70. Spørgsmålet er så om OB vinder i Horsens, og at det dermed er nok til at lade champagnepropperne springe.