FCK - BIF odds-optakt: Spilforslag til FC København vs Brøndby IF

22. november 2025

FC København - Brøndby optakt: Middagsderby i Parken

Brøndbys fans kan ikke klage over det sene spilletidspunkt denne gang, for søndagens derby mod FCK løber allerede af stablen kl. 12.00. Her kan de fleste børn nok være med på kamptidspunktet, men ironisk nok er Brøndbys fans så slet ikke velkomne på stadion til denne kamp. Derbyet bliver nemlig igen - heldigvis for sidste gang i denne omgang - afviklet uden udebane fans. 

Et derby klokken 12 uden udefans giver måske ikke de bedste forudsætninger for et derby som går over i historiebøgerne, men der er i hvert fald rigeligt på spil inde på grønsværen. Brøndby kan potentielt sætte sig på 1. pladsen med en sejr, men Løverne har i den grad også brug for en sejr da man før kampstart er hele ni point efter AGF i toppen. 

FCK - Brøndby
Kampstart:
Søndag d. 23. november kl. 12:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.10 3.60 3.40
Spil hos bet365*

 

FC København

FC København startede sæsonen med pomp og pragt og kvallede sikkert til Champions League, mens man hentede sejre på stribe i Superligaen. Da august blev til september havde FCK således vundet ni, spillet tre uafgjort og kun tabt én ud af 13 kampe (2-3 hjemme mod AGF).

Men i september, oktober og november er problemerne langsomt blevet større og større for sidste sæsons doublevindere, og i de 14 kampe som er spillet i denne periode har FCK kun vundet fire: 2-0 i Lyngby i pokalen, 2-1 i Sønderjyske, 4-1 i Hobro i pokalen og 3-2 hjemme mod FC Fredericia. I de 10 øvrige kampe har FCK tabt seks og spillet fire uafgjort.

FCK gik også på landskampspause med to grimme nederlag. Først blev man skilt af i London af Tottenham - hvilket kan forsvares. Men i seneste Superliga-kamp, som FCK ganske enkelt skulle vinde, tabte Løverne helt fortjent med 0-2 i Vejle. Det værste af det hele var måske, at FCK var klart næstbedst i Nørreskoven. Man formåede ganske enkelt ikke at blive rigtig farlige ofte nok.

Mange har peget mod FCK's til tider vaklende forsvar og usikre målmand som årsagen til problemerne, men man må i den grad også kigge mod offensiven, for det er ikke meget folk som Achouri, Larsson, Moukoko og Claesson har leveret på det seneste. 

Elyounoussi strålet som en klar stjerne på en mørk himmel over Østerbro, men ellers er der altså langt mellem lyspunkterne. I Vejle var Cornelius også tilbage i startopstillingen, men lige lidt hjalp det. Sølle tre skud indenfor rammen og en xG på 0.85 blev FCK noteret for mod Superligaens bundprop.

Nestrup kommer i takt med de svigtende resultater under større og større pres i trænerstolen, og nu bliver det interessant at se her mod ærkerivalerne fra Vestegnen, hvad Nestrup har fået ud af landskampspausen sammen med sine spillere.

Man skal aldrig afskrive FCK i en mesterskabskamp, men skulle de tabe her, vil der være mindst ni point op til toppen - 10 hvis FCM vinder i Haderslev.

 

Brøndby

Mens landskampspausen kom på et godt tidspunkt for FC København, er det tvivlsomt om den gjorde det for Brøndby IF. De blågule har nemlig været "on fire" på det seneste, og kunne måske godt have tænkt sig bare at holde ild i gryden.

I hvert fald gik Brøndby på landskampspause med tre Superliga-sejre i træk efter en 4-1 sejr i Odense, 2-0 i Silkeborg og senest 2-0 hjemme mod FCN.

Eneste malurt i Brøndby-bægeret for tiden er vel, at man røg ud af pokalen efter 120 opslidende minutter mod netop FCN i slutningen af oktober. Men ellers har det altså været tæt på en perfekt start for Steve Cooper, som har vundet seks ud af otte Superliga-kampe i Brøndby-tiden, og kun smidt point i de to kampe mod AGF.

Den gode waliser har dog ikke altid været imponeret over sit mandskab, selv om sejrene er kommet ind. Og man må også sige, at det heller ikke altid var lige skønt mod FC Nordsjælland i 2-0 sejren før pausen. Her var det i hvert lidt mod spil og chancer at Brøndby gik til pause med en 2-0 føring, men set over 90 minutter var sejren nu fuldt fortjent.

Spændende bliver det at se om Brøndby formår at bygge videre på den gode stime og resultater de har haft på det seneste. Nicolai Vallys bør også være klar igen, og Daniel Wass kommer tilbage fra karantæne. Til gengæld er Sean Klaiber formentlig stadig ude.

 

FC København - Brøndby

Steve Cooper har fået seks Superliga-sejr i otte forsøg, og det hele startede som de fleste nok husker, med en 2-1 sejr over FC København på Vestegnen. Siden fulgte så et 0-1 nederlag ude mod AGF, som også er det eneste Superliga-nederlag under Cooper, og den eneste kamp under Cooper hvor Brøndby ikke har scoret. 

Siden da er det nærmest kun gået en vej for Brøndby, som har set giftige og særdeles effektive ud offensivt. Det lugter måske lidt af problemer for FCK, som har haft deres problemer i forsvaret og tilladt modstanderne alt for mange scoringer. Det har Brøndby derimod ikke. De kommer med to clean sheets i de sidste to kampe, hvilket heller ikke er godt nyt for FCK, som har haft åbenlyse problemer med at komme frem til det helt store i deres kampe på det seneste.

FCK er godt nok favoritter her, men vi tror Brøndby har gode chancer for at hente en sejr mod et kriseramt FCK-hold, som virkelig har kæmpet med sagerne på det seneste. 0-2 nederlaget i Vejle sidst var måske sæsonens helt store lavpunkt for Løverne, men bestemt ikke det eneste. FCK har haft halvstore problemer hjemme i Parken det meste af sæsonen, hvor det kun er blevet til to hjemmesejre i syv forsøg i Superligaen.

Medmindre FCK disker op med noget helt, helt andet end vi har set på det seneste - så tager Brøndby alle tre point med hjem til Vestegnen.

Brøndby vandt med 2-1 sidst de gæstede Parken, og vi skyder på at det ender med samme cifre denne gang: 2-1 sejr til Brøndby til odds 3.40.  

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >