FC København - Dortmund

21. oktober 2025

FC København - Dortmund optakt: Kan FCK overraske mod BVB i Parken?

Der er slinger i valsen i FC København for tiden, for Løverne har kun vundet to af de sidste otte kampe, og er nu på en skuffende fjerdeplads i Superligaen. Derfor venter der sandsynligvis også en rigtig svær opgave for Jakob Neestrups mandskab tirsdag aften i Parken, når Dortmund kommer på besøg i Champions League.

FCK har fire gange tidligere mødt Dortmund i Europa, nemlig i 2001 i Europa League og 2022 i Champions League. FCK har endnu til gode at besejre Dortmund, da de to udekampe i Tyskland er endt med 1-0 og 3-0 sejre til BVB, og de to kampe i Danmark 0-1 og 1-1. 

Kan FCK stik mod oddsene få noget med denne gang?

FC København - Dortmund
Kampstart:
Tirsdag d. 21. oktober kl. 21:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365
1 X 2
4.50 3.75 1.75
Spil hos bet365*

 

FC København

FCK tabte deres seneste kampe i Champions League med 2-0 i Aserbajdsjan mod Qarabag, og derfor er der lidt mere pres på her mod Dortmund. FCK skal ganske enkelt helst have alle tre point i dette opgør, hvis man vil drømme om at gå videre fra ligaspillet - og det vil man som bekendt gerne hos de ambitiøse løver.

Sagen er dog den, at FCK synes at være kilometer fra topformen i øjeblikket. Klubben er hårdt ramt af skader med Mattsson, Delaney, Huescas, Elyounoussi, Robert Silva, Andreas Cornelius og Oliver Højer. Selv om Løverne har en bred trup, så er det efter alt at dømme for mange profiler at undvære i det tætte kampprogram.

Senest tabte FCK altså med 3-1 i Silkeborg, hvor Løverne leverede den måske dårligste kamp i Jakob Neestrups tid. Det var en tydeligt rystet og skuffet cheftræner, som efter kampen stillede op og lagde sig fladt ned foran de rullende kameraer: det var ganske enkelt ikke godt nok. Særligt i 1. halvleg blev FCK kørt ud af klædet i Silkeborg, og der var reelt ikke en eneste FCK-spiller som havde niveau. I anden halvleg blev det en hel del bedre, men her gav Silkeborg også pladsen, da de havde en tremåls føring at forsvare.

Hvorom alting er, så har FCK nu kun vundet to af de sidste otte kampe, og det var begge på udebane i pokalen mod Lyngby og i Superligaen mod Sønderjyske. Så man kan vel efterhånden godt begynde at tale lidt om en lille krise i FC København.

Spørgsmålet er nu, om de kan få en succesoplevelse her i Parken, hvor FCK ofte før har ramt deres absolutte topniveau, når Champions League hymnen spiller.

 

Dortmund

Gæsterne fra Dortmund var ubesejret i denne sæson indtil i weekenden, hvor de tabte med 2-1 til ærkerivalerne fra Bayern München i lørdagens "Der Klassiker". 

Før dette nederlag havde Dortmund ikke tabt i de første ni kampe i sæsonen på tværs af alle turneringer. Dortmund har dog også smidt point ude mod St. Pauli (3-3) og i seneste hjemmekamp mod RB Leipzig (1-1), så de er nu på fjerdepladsen med syv point op til Bayern med maksimum point i toppen.

Det har dog været en ganske god sæsonstart for Dortmund, som startede årets Champions League kampagne med et brag af en 4-4 kamp i Torino mod Juventus, og sidenhen slog spanske Athletic Bilbao med 4-1 hjemme. Det er altså fire ud af seks mulige point, og hele otte mål scoret i kun to kampe. Det tyder måske ikke super lovende for FCK'erne, som i den grad har set porøse ud i defensiven i den seneste tid.

 

FC København - Dortmund spilforslag

Man gør klogt i aldrig at afskrive FC København i noget som helst, og da slet ikke hjemme i Parken på en af de magiske "European Nights". Får vi mon sådan en igen i aften?

Vores svar er desværre nej. FCK døjer med for mange skader på afgørende positioner, og selv om der selvfølgelig stadig er spillere med masser af kvalitet på banen for Løverne, så lignede FCK ganske enkelt ikke et hold som kommer til at kunne matche Dortmund som tingene er i øjeblikket. Desværre. 

Dortmund har lavet masser af mål i denne sæson med 13 mål i 7 Bundesliga-kampe og 8 mål i de 2 CL-kampe, og FCK's forsvar har haft deres åbenlyse problemer i de seneste mange kampe.

Dortmund vil også være forhippede på at komme tilbage på sporet med en sejr, efter at have spillet 1-1 mod RB Leipzig og tabt 2-1 til Bayern München i de seneste to.

Vi håber vi tager fejl, men vi spår en 3-1 sejr til gæsterne og spiller Dortmund til odds 1.75.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >