26. november 2025
FC København - FC Kairat Almaty optakt: Får FCK den første CL sejr?
Der er bundopgør i Champions League, når FC København på 33. pladsen tager mod FC Kairat Almaty på 35. pladsen i Parken onsdag aften.
Begge hold står noteret for ét point i de første fire kampe, og jagter derfor også begge den første sejr i årets ligaspil. Begge hold har fire point op til 24. pladsen som giver avancement til playoff-runden, og det ser derfor sort ud ift. at nå med til knockout-kampene i 2026.
For FCK vil en sejr dog betyde at håbet lever videre for en stund, og samtidig vil det give Jakob Neestrups tropper en god portion tiltrængt selvtillid, hvis man kan snuppe endnu en hjemmesejr her.
FCK har aldrig før mødt Kairat Almaty i Europa, men gæsterne har dog før mødt dansk modstand. For 11 år siden rendte de nemlig ind i Esbjerg i Europa League kvalifikationen og tabte.
| FC København - FC Kairat Almaty | ||
| Kampstart: Onsdag d. 26. november kl. 18:45 |
||
| TV: 3+ |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.33 | 5.25 | 9.50 |
| Spil hos bet365* | ||
FC København
FC København fik den anden hjemmesejr i træk, da det søndag blev til en spinkel 1-0 sejr over Brøndby i københavner derbyet. Det var på alle måde et kedeligt derby, som lugtede langt væk af en 0-0 løsning, og måske også var endt dér, hvis ikke FCK havde fået et kontroversielt hands-straffe tilkendt i deres favør.
Løverne var det bedste hold på banen mod Brøndby, men de skabte stort set ingenting, hvis man ser bort fra et par forsøg fra distancen. Der blev begået alt for mange personlige fejl og unødvendige boldtab rundt omkring på banen, og det var tydeligt, at det er et FCK-hold som kæmper med at ramme noget nær topniveau i øjeblikket.
Nu vender Løverne så tilbage til den helt store scene, når Kairat Almaty fra Kasahkstan gæster Parken. Det er et opgør, hvor FCK'erne - da kampprogrammet blev kendt - kalkulerede med at skulle hente tre point, hvis drømmen om avancement skulle udleves. Men med kun ét point i fire kampe og en målscore på 4-12, har FCK i den grad underpræsteret i Champions League, så spørgsmålet er om de kan indfri forventningerne om en sejr.
Måske vil det også være klogest bare at kaste håndklædet i ringen, og tage kampen for hvad den er, for der venter en super vigtig Superliga-kamp i Aarhus i weekenden mod topholdet fra AGF. Her kunne FCK'erne godt bruge friskere ben til de vigtigste profiler. Men om Neestrup decideret sparer profiler i Champions League, må tiden vise.
FC Kairat Almaty
FC Kairat Almaty er kasakhiske mestre for andet år i træk, og kommer til København med samme udfordringer i Champions League som deres danske værter. Kun ét point i fire kampe har efterladet kasakherne på en 35. plads før denne kamp, og de har ligesom FCK brug for en sejr for at holde liv i drømmen om avancement.
Kairat Almaty stjal alle overskrifterne i kvalifikationen, da de sendte Celtic ud i playoffs, men ligaspillet har indtil videre været en lunken affære. Kairat Almaty åbnede med et 1-4 nederlag ude mod Sporting CP og tabte derefter 0-5 hjemme mod Real Madrid. I næste hjemmekamp fik man så 0-0 mod cypriotiske Pafos inden man i seneste runde tabte med hæderlige 1-2 i Milano til Inter.
Man kan argumentere for at de også har været oppe mod hård modstand indtil nu. En målscore på 2-11 efter fire kampe taler i hvert fald sit eget tydelige sprog, og havde det ikke været for store præstationer af deres målmand Anerbekov, kunne de have lukket endnu flere mål ind. Kairat har nemlig også den dårligste xG imod af alle 36 hold.
Det er dog ikke kun i defensiven at de har haft deres problemer. Af de 36 hold i Champions League har Kairat Almaty også den næst-dårligste samlede xG, så de har ikke skabt meget i modstandernes felter, men de har selvfølgelig også været oppe mod Sporting CP, Real Madrid og Inter. Måske viser de lidt mere farlighed her i Parken?
I den hjemlige liga har de stor succes. Det er kun en måned siden at de genvandt mesterskabet for tredje år i træk ved at spille 1-1 mod rivalerne fra Astana på sidste spilledag. To point adskilte holdene før kampen, og Astana var foran med 1-0 i pausen og lå dermed til at tage titlen. Men Kairat Almatys topscorer, den purunge 17-årige Dastan Satpaev, udlignede i anden halvleg og sikrede dermed titlen. Satpaev er i øvrigt noget af en profil, og har allerede skrevet kontrakt med Chelsea som han skifter til næste sommer, når han bliver 18 år.
Vil du vide mere om FC Kairat Almaty, så læs med her på fck.dk, hvor de har fokus på onsdagens gæster i Parken.
FCK - Kairat Almaty
FC København er storfavoritter her mod Kairat, men man skal ikke undervurdere de kasakhiske mestre. Slet ikke når man tænker på, hvor svært FCK har haft det med at få spillet til at glide i de seneste par måneder.
FCK'erne må også have tankerne på weekendens opgør mod AGF, når der skal doseres spillere, og hvor FCK'erne ser trætte og slidte ud, så har gæsterne måske lidt mere energi og friske ben, da deres sæson sluttede for en måned siden, og ikke har spillet en kamp af betydning siden 1-2 nederlaget i Milano til Inter i starten af november. Det kan så til gengæld betyde, at deres kampform måske ikke er helt på toppen.
Men vi tror der venter FCK'erne en svær aften her. Angrebsspillet har bare ikke kørt for FCK i lang tid, og det har det egentlig heller ikke for gæsterne som har den næst-laveste xG af alle hold i Champions League. Derfor forventer vi, at vi får en kopi af søndagens derby, nemlig en chancefattig kamp som ikke byder på mange store målchancer.
Vi byder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 5.25 samt Under 2,5 mål til odds 2.30.
