FC København vs Silkeborg

29. maj 2025

FC København - Silkeborg optakt: Spilforslag til pokalfinalen 2025

FC København og Silkeborg mødes i Herning i årets pokalfinale foran sølle 12.000 tilskuere. De nykronede danske mestre fra FCK har chancen for at sikre sig The Double, mens Silkeborg har muligheden for at skrive klubhistorie ved at blive pokalmestre for andet år i træk. 

FC København - Silkeborg
Kampstart:
Torsdag d. 29. maj kl. 17:00
TV:
Viaplay Sport News
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.57 3.90 5.75
Spil hos bet365*

 

FC København

FC København sikrede sig i søndags endegyldigt det danske mesterskab med en sikker 3-0 sejr i Parken over FC Nordsjælland. FCK var i kontrol fra første fløjt, og der skulle kun gå små to minutter før Achouri med en sjælden scoring kunne sende Løverne på mesterskabskurs. Anden halvleg var også kun et par minutter gammel, da Jordan Larsson gjorde det til 2-0, og den velfortjente sejr blev manifesteret fra 11-meter pletten efter en lille times spil ved Kevin Diks. Igen lignede FCK et hold som bare bliver bedre og bedre i øjeblikket, og som altså har fundet deres bedste version af sig selv i denne sæson her, hvor det hele skal afgøres. 

FCK er ubesejret i de sidste otte kampe, hvoraf syv er vundet. Og nu venter klubbens 14 pokalfinale, hvilket allerede er en rekord. FCK, AGF og AaB har alle spillet 13 finaler, og AGF og FCK har vundet lige mange indtil nu - nemlig ni hver. AGF havde chancen i sidste sæson for at blive den første klub til at nå 10 pokaltitler i dansk fodboldhistorie, men aarhusianerne tabte til netop Silkeborg. Nu får FCK chancen mod Kent Nielsens mandskab for at blive den første klub til at runde et to-cifret antal pokaltitler.

Vinder FCK pokalen vil det selvfølgelig fuldføre en double, da mesterskabet allerede er i hus. Fire gange tidligere, nemlig i 2009, 2016, 2017 og 2023, har FCK vundet The Double, så i år kan blive femte gang.

FCK er uden Nicolai Boilesen, Oliver Højer, Roony Bardghji, Gabriel Pereira og Andreas Cornelius som alle er meldt skadet.

FCK's trup til pokalfinalen:

Nathan Trott
Kevin Diks
Munashe Garananga
Pantelis Hatzidiakos
Viktor Claesson
Magnus Mattsson
Mohamed Elyounoussi
Jordan Larsson
Lukas Lerager
Rodrigo Huescas
Marcos Lopez
Robert Silva
Victor Froholdt
Amin Chiakha
Giorgi Gocholeishvili
Birger Meling
Thomas Delaney
Elias Achouri
Alex Rúnarsson
Rasmus Falk
William Clem
Diant Ramaj

 

Silkeborg

I modsætning til FCK fik Silkeborg en lidt skuffende optakt til pokalfinalen, da man tabte derbyet hjemme mod Viborg med 1-2 på sidste spilledag. Men det var et opgør, hvor Silkeborg reelt intet havde at spille for, og så er det måske ikke så mærkeligt, hvis spillerne ikke investerede 100% med tanke på den vigtige pokalfinale som venter her på Kristi Himmelfartsdag.

Det var nu ikke fordi Silkeborg ikke investerede noget i opgøret. Man vant boldbesiddelsen med 55% og havde også flest skud på mål (7 vs 6), og SIF tog såmænd også en føring i 1. halvleg da Frederik Carlsen scorede sit 2. sæsonmål for silkeborgenserne. Føringen holdt dog kun et par minutter før Viborgs Isak Jensen tog fusen på tre mand i Silkeborg-forsvaret og fik lagt bolden til rette for Yonis Njoh der iskoldt smækkede den op i krogen uden chance for Aske Andresen - som vikarierede for Nicolai Larsen - i Silkeborg-målet.

Silkeborgs forsvar snorksov også da Viborgs slovenske back, Srdjan Kuzmic, fik frit løb fra midten mod mål, og så måtte Pedro Ganchas og Aske Andresen lidt i fællesskab stoppe ham med ulovlige midler i feltet. Isak Jensen eksekverede sikkert fra plettet. Det var på næsten alle måder en kamp til glemmebogen for Silkeborg, men altså også en kamp uden betydning. 

Det var det første nederlag i seks kampe, hvor Silkeborg havde vundet tre i træk med hjemmesejren på 2-1 over Brøndby i semifinalerne og derefter 1-0 over Sønderjyske og 3-2 i Aalborg. Før det havde Silkeborg spillet 1-1 hjemme mod Vejle og så var der den første pokalsemifinale på Vestegnen som sluttede 3-3 efter en SIF føring på 3-0 ved pausen.

Resultaterne har været fine for Silkeborg, men ikke altid super overbevisende. De skal finde et andet niveau her, hvis de skal bide skeer med et FCK-hold som ser rigtig stærke ud i øjeblikket. Måske kan Kent Nielsen og co. håbe lidt på mesterskabstømmermænd hos Løverne? Derudover venter en anden kulisse end man nok havde ønsket sig i FCK, nemlig MCH Arena i Herning, hvor FCK trods alt ikke har hjemmebane, og hvor Silkeborg er noget tættere på hjemme. Kan den forkortede rejsetid blive en lille fordel for Kent Nielsens mandskab?

Dette bliver Silkeborg IF's fjerde pokalfinale gennem tiderne. De har stået her i 2001, 2018 og senest i 2024, og to gange har de altså fået trofæet med hjem til Søhøjlandet. I 2001 slog de AB med 4-1 i Parken, og sidste år blev det altså til en spinkel 1-0 sejr over AGF ligeledes i Parken. Dermed har Silkeborg også chancen for at vinde pokaltitlen to år i træk for første gang i klubbens historie.

Silkeborgs trup til pokalfinalen:

Nicolai Larsen
Aske Andresen
Alexander Busch
Robin Østrøm
Pedro Ganchas
Jens Martin Gammelby
Andreas Poulsen
Julius Lorents
Mads Freundlich
Pelle Mattsson
Ramazan Orazov
Jeppe Andersen
Oskar Boesen
Anders Klynge
Callum McCowatt
Sebastian Biller
Mads Larsen
Fredrik Carlsen
Tonni Adamsen
Alexander Simmelhack

 

FC København vs Silkeborg spilforslag

Silkeborg og FC København har mødt hinanden to gange i denne sæson, nemlig i oktober og november i Superligaens grundspil, hvor begge kampe sluttede 2-2. Det hører dog med til historien om disse kampe, at FCK på daværende tidspunkt var fedtet ind i et travlt kampprogram med mange opgaver ude i Europa, og det smittede tydeligvis også af på Løvernes præstationer i den danske Superliga. Efter FCK røg ud til de senere vindere fra Chelsea i Conference League, er Løvernes niveau blevet bedre og bedre uge for uge.

Silkeborg har godt nok fået nogle sejre i hus mod Sønderjyske og AaB, men det har været knebne sejre med kun ét mål. Og begge disse kampe kunne sagtens have fået en andet udfald. Derudover har Silkeborg måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Vejle, og der var også lige en halvleg i Brøndby, hvor SIF smed en tre måls føring og blev kørt fuldstændigt over. 

SIF er et glimrende mandskab, når de rammer dagen, men præstationerne har ikke været helt på toppen det seneste stykke tid. Defensivt har der været svagheder at spore, og det tror vi kommer til at koste SIF her mod en FCK-offensiv som ser rigtig god ud i øjeblikket. 4-0 sejr i Randers, 3-0 mod FC Nordsjælland, Jordan Larsson er i målhopla - ja, selv Achouri er begyndt at score. Alt synes at klappe for FCK her op til sommerferien, og vi tror også de snupper en relativt overbevisende sejr her i pokalfinalen.

Vi skyder på 3-1 til FCK og spiller FCK -1,5 mål til odds 2.50 hos bet365.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >