28. februar 2026
FC Midtjylland - Brøndby optakt: Får BIF åbnet 2026-målkontoen?
FC Midtjylland tager mod Brøndby i et opgør mellem nr. 2 og nr. 3 i Superligaen, men selv om de to hold ligger tæt i tabellen, er der alligevel hele 12 point mellem dem.
Dette er derfor sandsynligvis Brøndbys sidste chance for at spille sig ind i kampen om guld- eller sølvmedaljer, men ikke meget tyder på, at de blågule skal have noget med hjem fra Herning.
| FC Midtjylland - Brøndby | ||
| Kampstart: Søndag d. 1. marts kl. 17:00 |
||
| TV: TV2 Sport X |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.53 | 4.00 | 6.00 |
| Spil hos bet365* | ||
FC Midtjylland
FC Midtjylland tog endnu en stensikker sejr i seneste runde med 4-0 i Silkeborg, og selv om FCM ikke for alvor ramte topniveauet i store perioder af kampen, blev det alligevel en knusende overlegen sejr til trods for at man manglende flere profiler med skader og karantæner.
Selv om folk som Franculino og Mads Bech er ude med skader, og Martin Erlic sad over med karantæne, blev det til fire mål i den ene ende og nul i den anden, så både offensivt og defensivt kværner Ulvene videre mod guldet, uanfægtet af de mange fravær i truppen. Det vidner om en voldsom bredde og kvalitet i truppen, og det er også årsagen til, at FCM stadig er favoritter hos de fleste til at snuppe guldet for næsen af AGF, når sæsonen er slut.
Der er dog stadig to point op til AGF, som søndag møder bundproppen Vejle, så der er ikke plads til at slippe gashåndtaget eller glide i bananskræller. Og lige præcist Brøndby er en modstander, som FCM har haft det svært med i senere tid. Ser vi på de sidste 10 Superliga-kampe mellem klubberne, har FCM kun vundet tre, mens Brøndby har vundet syv.
Martin Erlic er stadig ude med karantæne.
Brøndby
Med 32 point er Brøndby sikre på Top 6, og det ligner nu en kamp om bronze i foråret. En sejr her vil dog give dem en snert af tro på, at de måske også kan æde sig ind på topholdene med et stærkt slutspil.
Brøndby har altså også haft et godt tag på FC Midtjylland med syv sejre og tre nederlag i de seneste 10 indbyrdes Superliga-kampe, men det er et anderledes svagt Brøndby-mandskab vi ser i disse tider.
Trods en stor udskiftning i truppen, som bestilt af Steve Cooper, har waliseren endnu ikke formået at indfri forventningerne i 2026. Status efter tre kampe er, at Brøndby endnu ikke har scoret et eneste mål i de tre første kampe, og Steve Cooper skifter stadig lystigt ud i sin startopstilling fra kamp til kamp, på jagt efter sin foretrukne startopstilling, altsamment på bekostning af kontinuitet og stabilitet.
Senest kom Daniel Wass ind fra bænken, til stor jubel på Brøndby Stadion, da Brøndby skuffende "måtte nøjes" med 0-0 mod Sønderjyske. Her var gæsterne klart bedst over 90 minutter, og Brøndby blev reelt aldrig farlige - i modsætning til gæsterne der burde have lavet et par mål.
Det samme kampbillede så vi i Brøndbys forårspremiere hjemme mod Randers, hvor Brøndby dog skabte lidt flere chancer, men stadig kunne have tabt til et Randers-hold der på dagen var mindst ligeså gode som Brøndby. Imellem de to 0-0 hjemmekampe tabte Brøndby 1-0 i Viborg, så de har altså stadig til gode at åbne målkontoen i 2026.
De positive ting er, at defensiven har været forholdsvist stabil med kun ét mål indkasseret, men det taler lidt mod xG, for modstanderne har haft chancer til mere. Så nemt slipper Brøndby nok ikke i Herning, hvor de formentlig skal på tavlen et par gange, hvis de skal have noget med hjem.
FCM - Brøndby spilforslag
FCM har lavet 10 mål i tre Superliga-kampe i 2026, hvor Brøndby har lavet 0. På hjemmebane har FCM et målsnit på 3,4 pr. hjemmekamp i denne sæson, og det er sjældent at de ikke laver mindst to mål på eget græs - endda også i Europa. I de to seneste har de lavet fire i Odense og fire i Silkeborg.
Det hele står altså i skarp kontrast til Brøndbys offensive kvaler. Ser vi over hele sæsonen har Brøndby kun lavet 12 mål i 10 udekampe, og med nul mål i de sidste tre kampe i 2026, er der altså heller ikke meget der tyder på, at FCM ikke får alle tre point hjemme på MCH Arena, når Vestegnens drenge lægger vejen forbi i 22. spillerunde.
Vi forventer en sikker hjemmesejr, og det bliver formentlig også med et par mål mere end gæsterne. Vi siger 3-0 til FCM og spiller FCM -1 mål til odds 2.37.
