
26. april 2025
FC Midtjylland - FC Nordsjælland optakt: Stikker FCN endnu en kæp i FCM-hjulet?
FC Midtjylland tabte til FC Nordsjælland i Farum så sent som i tirsdags med 3-2, og dermed mistede Ulvene også førstepladsen i Superligaen. Nu er der revanche på plakaten i Herning, hvor Ulvene i høj grad har brug for tre point - specielt hvis FCK vinder i Aarhus tidligere på dagen.
FC Midtjylland - FC Nordsjælland | ||
Kampstart: Søndag d. 27. april kl. 18:00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Karantæner: Ousmane Diao (FCM) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.06 | 4.20 | 3.30 |
Spil hos LeoVegas* |
FC Midtjylland
FCM fik en god afslutning på grundspillet med tre sejre i træk, men i slutspillet har man kun vundet én ud af fem. Sølle fire point ud af 15 mulige i slutspillet dufter ikke just af guldmedaljer.
Vi har længe været ude med riven efter FC Midtjylland og Thomas Thomasberg, fordi det må være åbenlyst for alle, at dette mandskab indeholder mere kvalitet end der bliver vist frem på banerne. FC Midtjylland kamper stadig med at finde et udtryk og en stabilitet, som gør at vi for alvor tror på dem som danske mestre igen i år. Men i fjor vandt de trods alt mesterskabet uden at spille som et mesterhold, og det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at de gør det igen.
Man må bare konstatere at det så skidt ud i Farum i tirsdags, hvor Ulvene i store perioder var på hælene mod et veloplagt FCN-mandskab. Pudsigt nok blev FCM måske bedst, da de var en mand i undertal efter udvisningen af Ousmane Diao i situationen som førte til FCN's straffespark og målet til 3-1.
Diao var generelt en uheldig mand i det opgør, da han også scorede selvmål til 2-1. Han får lov at sidde over her med karantæne.
Aral Simsir er også stadig tvivlsom, og Paulinho og Cho er stadig ude med skader.
FC Nordsjælland
Efter nederlag i de første to kampe i slutspillet lignede det at FCN skulle ende som det tynde øl i Top 6. Men nu har de hentet 7 ud af 9 point i de sidste tre kampe med to hjemmesejre over Randers (5-2) og FCM (3-2) samt en 0-0'er i Brøndby.
Det man kan konkludere af dette er, at man ikke skal undervurdere Tigrene fra Farum, og de har nu chancen for at spille sig ind i medaljekampen med en sejr i Herning. Der er nemlig fem point op til Brøndby som måtte nøjes med et point i Randers, så bliver det til tre point her på MCH Arena, vil FCN kun være to efter de blågule.
Statistikken er dog imod FCN ift. at få de tre point. De har kun vundet én ud af de sidste 14 kampe mod FCM i Herning. I grundspillet tabte de også med 2-1, men husker man det opgør, vil man også huske at FCN havde rigeligt med chancer til at få alle pointene med hjem. De var bare ikke skarpe nok.
Skarpe har de dog været i de seneste kampe. I hvert fald på hjemmebane mod Randers og FC Midtjylland, hvor de lavede otte mål og hvor Benjamin Nygren har vist sig rigtig godt frem. Kan han og de øvrige offensive kræfter i FCN gøre det samme her i Herning, er det bestemt ikke utænkeligt med en udesejr.
FCM vs FCN spilforslag
Det dufter af mål i Herning, da de to hold har spillet mange målrige kampe mod hinanden igennem de seneste sæsoner. Det var altså også tilfældet sidst i tirsdags med fem mål i Farum.
Begge hold skal fremover stepperne og jagte de tre point; FCM for at gå efter guldet, og FCN for at gå efter medaljer og europæisk kvalifikation. Ingen af holdene har reelt noget at bruge det ene point til, og derfor er oddset på uafgjort også helt oppe i 4.20.
Vi synes dog de to mandskaber har spillet så tætte kampe i denne sæson, at vi ikke udelukker det ender lige præcist dér. Som man ofte ser i kampe mellem to hold, der skal vinde, tror vi det ender med en pointdeling som vil skuffe begge mandskaber.
Vi byder på 2-2 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 4.20.