
28. juli 2025
FC Midtjylland - Sønderjyske optakt: Mandagskamp på Heden
FC Midtjylland gør klar til tredje hjemmekamp i træk i den nye sæson, når Sønderjyske mandag aften lægger vejen forbi MCH Arena på den jyske hede. Ulvene har dog - trods to hjemmekampe - ikke fået sæsonens første sejr endnu, og med FCK og Brøndby med maksimum point efter to kampe, skal Ulvene hente en pligtsejr mod de undertippede sønderjyder.
FC Midtjylland vs Sønderjyske | ||
Kampstart: Mandag d. 28. juli kl. 19.00 |
||
TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.55 | 4.75 | 4.75 |
Spil hos bet365* |
FC Midtjylland
Sæsonen er stadig meget ung, men faktum er at FCM allerede nu er fem point efter FC København og Brøndby inden midtjyderne mandag aften tager mod Sønderjyske. Ulvene fik nemlig kun ét point hjemme mod OB i sæsonpremieren, hvor det endte 3-3 her på MCH Arena, og da FCK og Brøndby begge er kommet fra land med to sejre, vil der stadig være fem point op til de to konkurrenter, såfremt FCM glider i bananskrællen i aften.
FCM er selvfølgelig store favoritter, men der har været lidt knas med defensiven i de første to kampe mod OB og Hibernian. Mod oprykkerne fra Odense nærmest forærede FCM tre mål væk, og der var også svaghedstegn at spore mod skotterne i sidste uges Europa League-kvalifikation. Her fik FCM 1-1 med fra kampen takket været et fremragende frisparksmål af Simsir, men skotterne kom ud som lyn og torden og skulle kun bruge syv minutter på at bringe sig i front på Heden. I øvrigt på endnu en fejl af Lössl, som også kostede et mål mod OB.
Ser man på FCM's to første kampe, er der dog meget der har været godt. De skaber forholdsvist mange chancer og kommer meget i boksen. Men de mangler lige den sidste skarphed i felterne, og den skal de selvfølgelig finde frem her og sikre tre point. Selvtilliden fra en sejr vil være god at have med i bagagen til returkampen mod Hibs i Skotland på torsdag.
Sønderjyske
Sønderjyske fik en ganske god start på sæsonen med 1-1 hjemme mod AGF. Trods en aarhusiansk chokstart som sendte Sønderjyske bagud efter kun 42 sekunder, fik man justeret og ædt sig tilbage i opgøret. Og da alt støvet og dampen havde lagt sig, var det faktisk nærmest et mirakel, at Sønderjyske ikke fik alle tre point mod AGF.
De så gode ud i presset, fremtvang utallige opspilsfejl hos gæsterne fra Aarhus og skabte talrige gode muligheder. Skarpheden var der ikke helt, og selv om der skulle et målmandskiks fra AGF's Wahlstedt til at sende Sønderjyske på tavlen, så havde de altså chancer nok til at kunne score både tre og fire mål i sæsonpremieren.
Var det så Sønderjyske som var gode? Eller AGF som var dårlige? Måske får vi et svar på det mandag aften, for her bliver Sønderjyske med sikkerhed sat på en hård test på MCH Arena.
Sidst Sønderjyske vandt her på Heden var i 2021 foran 0 tilskuere i Corona-tiderne. Det er den eneste sejr for Sønderjyske i Herning i de sidste 13 kampe, hvor FCM har vundet 11 og en enkelt er endt uafgjort.
FC Midtjylland vs Sønderjyske spilforslag
FC Midtjylland har ikke fået de ønskede resultater i de første to kampe, men det er ikke fordi spillet har været helt forfærdeligt. Offensivt har det set ganske fornuftigt ud i lange perioder i de to første kampe, men man har ganske enkelt lavet for mange fejl i defensiven. Særligt mod OB hvor alle tre mål kunne have været undgået.
Vi forventer FCM kommer til at kontrollere denne kamp mere eller mindre fra start til slut, og selv om Sønderjyske præsenterede sig selv godt mod AGF i sæsonpremieren, forventer vi at de må rejse hjem herfra med nul point. Spiller for spiller bør FCM simpelthen kunne sætte Sønderjyske til vægs og snuppe en sikker sejr. Ulvene har også brug for en sejr og noget selvtillid inden de sætter kursen mod Skotland og den hamrende vigtige returkamp mod Hibernian.
Vi går med en 3-1 sejr til værterne og spiller FCM -1 mål til odds 2.37.