
21. april 2025
FC Nordsjælland - FC Midtjylland optakt: Ulvene jagter første sejr i Farum siden 2020
FC Midtjylland topper før denne runde Superligaen efter 4-2 sejren over FC København i Ulvenes seneste kamp, og skal nu forsøge at bygge på med en sejr ude mod FC Nordsjælland.
Værterne fra Farum, der selv fik 0-0 med hjem fra mødet med Brøndby på Vestegnen, indtager før runden en sidsteplads i mesterskabsspillet, og skal de op og blande sig i kampen om medaljer og Europa, skal der snart nogle flere sejre på bordet.
FC Nordsjælland - FC Midtjylland | ||
Kampstart: Tirsdag d. 22. april kl. 19:00 |
||
TV: TV2 Sport X |
||
Karantæner: Kevin Mbabu (FCM) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.55 | 3.90 | 2.55 |
Spil hos LeoVegas* |
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har på denne side af nytåret vundet fire, tabt fire og spillet en uafgjort i de første ni Superliga-kampe i 2025. Det har derfor været meget svingende, og man ved aldrig helt hvad man kan og skal forvente fra de unge tigre fra Farum.
Ikke desto mindre fik de en god start på foråret, hvilket altså også kastede en plads i Top 6 af sig, men efter starten på slutspillet er det kun blevet til én sejr i fire kampe. Den lød med 5-2 hjemme mod Randers FC i nordsjællændernes seneste hjemmekamp, hvor Tigrene var rigtig godt kørende, personificeret af et hattrick i første halvleg af Benjamin Nygren.
Senest blev det dog kun til 0-0 på Vestegnen mod Brøndby, og selv om FCN også havde deres muligheder i dét opgør, skal de nok være godt tilfredse med at komme fra opgøret med et enkelt point. Den første uafgjorte i år og det kun sjette uafgjorte resultat i 26 Superliga-kampe i denne sæson.
Det plejer altså at være knald-eller-fald for FCN, og det bør det også være denne gang. For de har reelt ikke noget at bruge et enkelt point til. Med 39 point er der mindst fem point op til tredjepladsen (alt afhængigt af resultatet mellem Brøndby og Randers), og det kan potentielt være syv point, hvis Brøndby vinder. Derfor skal FCN også udnytte deres hjemmebanefordel til at hente tre point, for alt andet kan ret beset være ligegyldigt, hvis man vil op og blande sig i medaljekampen.
FC Midtjylland
FC Midtjylland har hentet præcist lige så mange point som FCN i slutspillet, nemlig fire styks ud af 12 mulige. Man kan derfor argumentere for, at det har været et skidt slutspil indtil videre for Ulvene, som startede mesterskabsspillet med at tabe hjemme til Brøndby og ude til Randers.
Men derefter fik FCM så et vigtigt point i Aarhus mod AGF, hvor de også kunne have taget alle tre til sidst, og i seneste kamp sejrede Ulvene så i det hamrende vigtige topopgør mod FC København med 4-2 i Herning. Her var FCM på hælene målt på boldbesiddelse, da FCK var klart mest på bolden i begge halvlege, men Ulvene var skarpest, når de havde kuglen.
I første halvleg slog Adam Buksa og Mikel Gogorza til for Ulvene og sikrede en 2-0 føring ved pausen, men FCK spillede sig tilbage i opgøret og kom på 2-2 med et lille kvarter igen på uret. Til sidst lykkedes det så alligevel for FCM at snuppe alle tre point, da Diao og Buksa lukkede og slukkede med to sene scoringer til 4-2.
Sejren betød, at FCM igen gik forbi FCK i toppen af tabellen, og altså nu igen reelt selv kan afgøre mesterskabet.
Ulvene har dog også været svingende i deres præstationer, og meget i tråd med sidste sæson, er de godt på vej til at vinde et mesterskab uden for alvor at spille som et mesterhold. I fjor kunne de prise sig lykkelige for, at AGF hjalp dem godt på vej i de sidste spillerunder, og i år ligner det også, at FCM - måske - bliver mestre uden for alvor at imponere.
Thomas Thomasberg og co. vil nok være uenige i dét postulat, men ikke desto mindre synes vi ikke FCM har leveret noget nær på det niveau, man med rette bør kunne forvente af så dyr en spillertrup. Det kan man selvfølgelig være ligeglad med, hvis det går godt til sidst og billetten bookes til Champions League - men spørgsmålet er, om de kan stå distancen uden at oppe deres præstationer.
FCN vs FCM spilforslag
Dette bliver en god test af FC Midtjyllands guldmedalje-kandidatur, for selv om der venter en svær kamp på kunstgræsset i Farum, er dette selvfølgelig en must win kamp for Ulvene.
Men, FCM har haft det svært her i Farum gennem længere tid, og faktisk har Ulvene ikke vundet her i deres syv seneste forsøg i Superligaen. Tre FCN-sejre og fire uafgjorte er det blevet til siden sommeren 2020.
Nogle husker måske også det vanvittige comeback i 31. spillerunde i sidste sæson, hvor FCN var foran med 3-0, men hvor Ulvene fik kæmpet sig tilbage på 3-3 og sikrede et voldsomt vigtigt point i næstsidste spillerunde. Og i denne sæson blev det også 2-2 i grundspillet, da de gæstede Right To Dream Park. Her tog FCM en føring, men kom bagud 2-1, inden de igen fik kæmpet sig tilbage.
Vi tror også de får det svært denne gang, men vi spår dog alligevel en sejr til Ulvene. Vi forudser nemlig et opgør, hvor FCN vil være dominerende på bolden (som vi også så FCK være det mod FCM i Herning), men hvor FCM's defensiv holder FCN-angriberne - som ikke har samme kvalitet i øjeblikket som i tidligere sæsoner - i forholdsvist kort snor, og så slår FCM til på omstillinger og standarder.
Vi byder på en 2-1 sejr til gæsterne og spiller FCM til odds 2.55.