
18. oktober 2025
FC Nordsjælland - Randers FC optakt: Henter Hestene point i Farum?
Randers har vundet tre af de fire seneste Superliga-kampe mod FC Nordsjælland, men alle tre var hjemme i det kronjyske.
Sidst Hestene gæstede Farum tabte de med 5-2, og generelt har Randers altid haft det svært her på Right To Dream Park. I de 28 tidligere Superliga-kampe her i Farum mellem de to klubber, har FCN vundet 15, 12 er endt uafgjort og kun én har Randers vundet. Den sejr ligger i øvrigt 10 år tilbage i kalenderen.
Så Randers kommer op mod statistikkerne, når de søndag igen gæster FCN på Right To Dream Park.
FC Nordsjælland - Randers FC | ||
Kampstart: Søndag d. 19. oktober kl. 14:00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.90 | 3.80 | 3.60 |
Spil hos bet365* |
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland er traditionelt et stærkt hjemmehold, og kun de færreste gæster Right To Dream Park og tager herfra med alle tre point.
Men i denne sæson har det været lidt så-som-så med pointhøsten på eget kunstgræs. Med kun seks point i fem hjemmekampe er FCN faktisk nr. 11 på listen over stærkeste hjemmehold i sæsonen.
Men ser man på de tre nederlag har det været 0-1 mod Brøndby (hvor FCN burde have fået mindst ét point), 1-3 mod FCK (hvor FCN fik en mand udvist og alligevel kom foran 1-0) og senest 1-2 mod topholdet AGF (hvor FCN igen kom foran, men dog tabte i en tæt kamp).
Ellers har FCN slået Viborg og FC Midtjylland på hjemmebane i de øvrige to, hvor særligt sejren over FCM var imponerende og overbevisende, og hvor 1-0 sejren bestemt var "for lille".
Ser vi på FC Nordsjælland seneste kampe, så tabte de godt nok hjemme til et stærkt AGF hold, men de rejste sig flot i seneste runde med en 3-0 sejr over Vejle i Nørreskoven.
Her var FCN sprudlende og spillede en rigtig flot kamp, og det tyder lovende for de kommende kampe, hvor de altså først tager mod Randers, inden FCN skal en tur til Aarhus mod AGF i næste runde og derefter tager mod Brøndby hjemme i pokalen.
Randers FC
Randers havde tabt fire i træk og havde netop fået smæk 1-5 hjemme mod FCK, da den stod på landskampspause i september. Den udnyttede Rasmus Bertelsen efter alt at dømme til perfektion til at få rettet på nogle ting, for i den seneste måned er næsten alt gået Randers' vej.
Det hele startede med en 1-0 sejr i Haderslev, hvor Randers måske spillede deres bedste kamp i sæsonen. Så gik man videre i pokalen med en 2-1 sejr ude mod HIK, inden det så blev til en 3-0 sejr hjemme mod FC Nordsjælland.
Derefter tabte Randers så godt nok en tæt kamp i Herning til FCM med 2-1, men Hestene fik rejst sig igen med den fjerde sejr i fem kampe, da de inden den netop overstående landskampspause slog Viborg med 2-1 hjemme. Her startede Randers FC som lyn og torden med flere gode muligheder og to scoringer indenfor det første kvarter. Derefter gik gassen lidt af ballonen, og Viborg fik lov at tage mere over.
Det blev også til en Viborg-reducering, men Randers-defensiven fik solidt forsvaret 2-1 føringen hjem til tre vigtige point. Her er det også værd at nævne, at makkerparret i det centrale forsvar, Dammers og Høegh, virkelig er begyndt at levere på et højt niveau igen, og det har været en afgørende faktor for Randers' gode pointhøst i den forgangne måned.
Nu bliver det spændende at se, om Randers igen har fået bygget mere på i den netop overstående landskampspause.
FCN - Randers FC spilforslag
Det er to hold som har været lidt svingende i denne sæson, men som i vores optik gik ind til landskampspausen med en klar pil op for præstationerne i de seneste kampe.
Randers vandt godt nok 3-0 over FCN i den seneste kamp for under en måned siden, men her lyver resultatet måske også en smule. Randers slog til på to dødbolde indenfor få minutter og lukrerede derudover på et selvmål af Salquist. Det var i virkeligheden en tættere kampe end resultatet indikerer, og vi tror også det bliver tæt denne gang.
Selv om Randers kun har vundet én kamp i Farum i Superligaens historie, så har de fået uafgjort i 12 ud af 28 besøg. Vi spår at de også får en uafgjort med denne gang i en underholdende 2-2 kamp. Derfor spiller vi uafgjort til odds 3.80.