FC Nordsjælland vs SønderjyskE

21. marts 2026

FC Nordsjælland - Sønderjyske optakt: Spiller FCN sig helt ind i bronzekampen?

FC Nordsjælland ligger sidst i Mesterskabsspillet med 34 point, men har kun tre point op til Sønderjyske med 37 point på tredjepladsen.

Dette er altså en gylden chance for FCN til at spille sig helt ind i kampen om bronzemedaljerne, mens gæsterne potentielt kan slå et stort hul ned til forfølgerne med en sejr, hvis Viborg og Brøndby samtidig taber til FCM og AGF.

FC Nordsjælland - Sønderjyske
Kampstart:
Søndag d. 22. marts kl. 14:00
TV:
TV2 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.95 3.70 3.60
Spil hos bet365*

 

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland tog fusen på alt og alle, da tigrene fra Farum i seneste runde tog til Heden i Vestjylland og sejrede med 1-0 over FC Midtjylland på en sen scoring af Levy Nene.

Efter at have tabt stort i deres tre seneste besøg på MCH Arena, slog FCN altså til stik mod alle odds og sikrede sig tre overraskende og vigtige point til bronzekampen. 

Nu venter så en på papiret mere overkommelig hjemmekamp på kunstgræsset i Farum mod Sønderjyske, som man traditionelt har godt styr på i Farum. Sønderjyske har således ikke vundet i Farum i deres ni seneste besøg i Superligaen, og at disse ni kampe har FCN vundet de syv. Senest var i forårspremieren hvor FCN sejrede med 2-1, hvilket også var den tredje hjemmesejr i træk mod sønderjyderne.

FCN skal nu forsøge at fortsætte den gode stime mod Sønderjyske, men det bliver uden den karantæneramte Caleb Yirenkyi. 

Samtidig er der spørgsmålstegn ved en række normalt startere som var ude mod FCM sidst, nemlig Alexander Lind, Ola Solbakken, Nicklas Røjkjær og Noah Markman. Hvor mange af disse der når at blive klar må tiden vise.

 

Sønderjyske

Sønderjyske fortsætter kursen mod deres kun andet sæt medaljer i Superliga-historien. De første kom i hus tilbage i 2016, hvor Sønderjyske tog sig af sølvmedaljerne med profiler som Tommy Bechmann, Nicolaj Madsen og Johan Absalonsen på holdet - en trio som tilsammen lavede 30 af Sønderjyske 56 Superliga-mål den sæson.

I den sæson besøgte Sønderjyske i øvrigt Farum to gange og vandt begge gange; Først i 1. spillerunde med 2-0 på to mål af Thomas Dalgaard, og igen i 16. spillerunde med 2-1, hvor Johan Absalonsen lavede begge mål for sønderjyderne.

I år byder Sønderjyske igen ind på medaljerne, men i modsætning til for 10 år siden, er der ikke på samme måde en målfarlig trio i truppen. Sønderjyskes 35 mål indtil videre er fordelt på en bred vifte af spillere, hvor Kristall Ingason står noteret for flest med seks scoringer. Han er ikke længere i truppen, da han blev solgt til SK Brann i slutningen af januar. 

Derudover har man altså også solgt Mads Agger i dette forår til polske Pogan Szczcin, og spørgsmålet er om det måske alligevel har været for meget udsalg i offensiven.

Nr. 2 på Sønderjyskes liste over målscorere er Lirim Qamili med fem sæsontræffere, men han har kun lavet ét mål i de første fem kampe i 2026 - og nul assists. Matthew Hoppe er nr. 3 på listen, og han er også kun noteret for ét mål og nul assists i foråret.

Det er altså svært at få øje på topscorer-kandidaterne lige nu hos Sønderjyske, som da også kun har scoret to mål i de sidste tre kampe.

Til gengæld får de målene til at tælle, for i disse tre kampe er det blevet til 0-0 mod Brøndby, 1-0 mod OB og 1-1 mod AGF. Altså fem point på kun to mål. 

Ser vi på de seneste par kampe har Sønderjyske nok også fået flere point end spillet har retfærdiggjort. Mod OB var Sønderjyske heldige med at holde nullet, da OB nærmest mirakuløst ikke kom på tavlen. Og senest mod AGF var Sønderjyske bagud 1-0 og burde have været bagud med flere, da de dybt inde i tillægstiden fik udlignet til 1-1 mod topholdet - stik mod spil og chancer. 

Til gengæld skulle Sønderjyske have vundet på Vestegnen i 0-0'eren mod Brøndby, men den offensive skarphed manglede.

Så selv om Sønderjyske ligger godt til i øjeblikket, og selv om tabellen aldrig lyver, så skal det blive spændende at se om de kan holde kadencen hele vejen gennem slutspillet, hvis ikke de offensive profiler som stadig er i truppen - såsom Qamili, Matthew Hoppe, Alexander Lyng og måske Olti Hyseni - byder sig til med flere mål end vi har set på det seneste.

 

FC Nordsjælland - Sønderjyske spilforslag

Sønderjyske har imponeret stort i denne sæson, men har bestemt ikke været uheldige med udfaldet af kampene på det seneste. At Sønderjyske står med fire point fra de to sidste kampe mod OB og AGF må betegnes som heldigt, når man ser på hvordan de to kampe udspillede sig.

Vi tror - med al respekt for Sønderjyske og det fremragende arbejde der er lavet med truppen i denne sæson - at gassen går af ballonen i de kommende runder, og at de vil begynde at falde mod bunden af mesterskabsspillet. 

Om vores profeti holder stik, må tiden vise, men i hvert fald tror vi det starter med et nederlag her i Farum. FCN spillede en fremragende kamp i Herning sidst på en utrolig svær udebane, og tildelte FCM deres første nederlag på eget græs i over et år. Den slags giver selvfølgelig selvtillid og optimisme, som de kan tage med ind på kunstgræsset mod Sønderjyske.

Vi tror hjemmeholdet vinder med 3-0, og derfor spiller vi FCN til odds 1.95.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >