
28. januar 2021
Fredag d. 29/1: Stuttgart - Mainz 05 og Lyon - Bordeaux
Fredag d. 29. januar 2021 bliver en dag med enkelte kampe i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Nærmere bestemt én kamp i hvert af de fire top-ligaer i de fire store fodboldlande. I denne udgave af Dagens Spilforslag til fredag d. 29. januar 2021 ser vi nærmere på et Bundesliga-opgør mellem Stuttgart og Mainz 05 samt en Ligue 1-kamp mellem Lyon og Bordeaux. Disse to kampe kan nemlig ses i dansk TV.
Fredag byder selvfølgelig også på Danmarks spændende semifinale mod Spanien ved VM i Herrehåndbold i Egypten. Læs vores optakt til Danmark - Spanien her, hvor vi også er klar med spilforslag og odds på Håndbold VM-semifinalen som har kampstart 20:30 og kan ses direkte på DR1.
I Dagens Spilforslag til nedenstående fodboldkampe har vi valgt ComeOn.dk som vores bookmaker til dagen. Alle odds på kampene er derfor fundet hos ComeOn*.
Spilforslag til fredag d. 29. januar 2021
- 20:30 Stuttgart - Mainz 05
- 21:00 Lyon - Bordeaux
Stuttgart vs Mainz 05
Stuttgart - Bordeaux | ||
Kampstart: Fredag d. 29. januar kl 20:30 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: ComeOn.dk |
||
1 | X | 2 |
1.74 | 4.10 | 4.60 |
Spil hos ComeOn* |
Oprykkerne fra Stuttgart ligger lunt til midt i tabellen i Bundesligaen på en 10. plads, og er umiddelbart ikke involveret i nedrykningskampen. Det samme kan ikke siges om gæsterne fra Mainz, som ligger næstsidst på 17. pladsen. Mainz fik dog ædt sig ind på Köln og reduceret hullet til kun fem point, da de i sidste uge meget overraskende besejrede topholdet RB Leipzig med 3-2 hjemme. Det var Bo Svenssons første sejr som Mainz-træner, og måske er det starten på et run, som kan sende Mainz ud af nedrykningszonen. Tiden må vise.
Da de to hold tørnede sammen i Mainz tidligere på sæsonen, sejrede Stuttgart med hele 4-1. Det var dog også Stuttgarts første sejr over Mainz i fem kampe på tværs af alle turneringer, hvor Mainz havde slået Stuttgart i de sidste fire indbyrdes opgør.
Mainz kommer ind til dette opgør med fornyet selvtillid ovenpå en rigtig stærk præstation i sejren over Leipzig. Her var Mainz bagud to gange (0-1 og 1-2), men fik alligevel hentet alle tre point. Det var en kamp, hvor Mainz-mandskabet viste masser af energi og fight, og det ligner et hold, som har fået fornyet tro på tingene efter Bo Svensson har overtaget styringen. Det er også værd at bemærke, at Mainz fik 1-1 for nyligt ude mod Dortmund, så de har altså hentet fire point i de sidste tre kampe.
Stuttgart har derimod tabt deres to seneste kampe, og de har kun vundet én af deres sidste syv BL-kampe. Stuttgart er faktisk også ét af kun to hold, som endnu ikke har vundet på hjemmebane i denne sæson. Stuttgart er 0-5-3 for otte hjemmekampe i Bundesligaen, og de har nu ikke vundet en hjemmekamp i den bedste række siden sidst de var i Bundesligaen i 2018/19, hvor de slog Wolfsburg med 3-0 d. 11. maj 2019.
Umiddelbart ser vi gode chancer for, at Mainz kan komme fra Stuttgart med point. Stuttgart har dog ikke tabt mange kampe på hjemmebane, og Mainz er stadigvæk bundhold. En enlig svale gør som bekendt ingen sommer, og krisen er nok næppe overstået endnu for Mainz. Men vi tror de kan snige sig afsted med at snuppe det ene point her mod Stuttgart, som har spillet fem ud af otte BL-kampe uafgjort på hjemmebane. Der er et flot odds 4.10 på uafgjort hos ComeOn, hvilket bliver vores spilforslag til kampen.
Lyon vs Bordeaux
Lyon - Bordeaux | ||
Kampstart: Fredag d. 29. januar kl 21:00 TV: TV3 Sport |
||
Odds Betting Partner: ComeOn.dk |
||
1 | X | 2 |
1.43 | 4.75 | 6.75 |
Spil hos ComeOn* |
Vi iler videre til Frankrig, hvor tredjepladsen Lyon tager mod syvendepladsen Bordeaux. Lyon er storfavoritter her, og det ligner da også på papiret en sikker hjemmesejr. Men gæsterne har vist god form i de seneste kampe, og kan måske gøre livet svært for hjemmeholdet i denne kamp.
Lyon har spillet noget fremragende angrebsfodbold i de seneste mange kampe, og slog således også Saint-Etienne med hele 5-0 på udebane i deres sidste kamp. De tabte dog kampen forinden på hjemmebane med 0-1 til midtholdet Metz. Men det var kun Lyons andet nederlag i Ligue 1 i denne sæson, og de fik altså rejst sig igen med bravur i Saint-Etienne.
Lyon har nu scoret hele 17 mål i deres syv seneste Ligue 1-kampe, og med 44 mål i den bedste franske række, har kun PSG (48 mål) scoret flere i øjeblikket. Memphis Depay topper Lyons Ligue 1-topscorer liste med 11 mål, men også Karl Toko Ekambi og Tino Kadewere har vist målnæsen frem med ni Ligue 1-kasser hver. Den offensive trio viste forrygende takter i sidste kamp, og der venter formentlig Bordeauxs forsvar en svær opgave med at tøjle trioen fredag aften.
Bordeaux kommer dog også ind til kampen i god form. De har vundet deres tre seneste kampe i Ligue 1 over Lorient (2-1 hjemme), Nice (3-0 ude) og Angers (2-1 hjemme) - tre hold fra midten og bunden af tabellen. Bordeaux har altså også vist målscoringsevner og er kommet på tavlen i 10 af de sidste 11 kampe. Bordeaux scorede f.eks. også to gange, da de i slutningen af november fik 2-2 ude mod PSG.
Generelt lugter dette opgør af mål, for begge hold har også fundet vejen til netmaskerne i ni af deres seneste 11 indbyrdes opgør. De to spillede dog 0-0 i Bordeaux tilbage i september i 2. runde, og Bordeaux har da også været involveret i fire 0-0 kampe ud af 21 Ligue 1-opgør i denne sæson. Det piller dog ikke ved, at vi forventer begge hold kommer frem til målet i denne kamp.
Lyon er 6-3-1 med en 22-9 målscore på hjemmebane i denne sæson, hvor Bordeaux er 4-2-4 med en 13-13 målscore på udebane. Vi tror Lyon viser sig for stærke for Bordeaux og snupper alle tre point, men vi tror også at gæsterne kommer på tavlen. Derfor prøver vi med et spilforslag på Lyon vinder og begge hold scorer til odds 2.65 hos ComeOn.