
7. september 2025
Grækenland - Danmark optakt: Danskerne er underdogs i Piræus
Danmark fik ikke den ønskede start på VM 2026 kvalifikationen, da det fredag aften skuffende endte 0-0 i Parken mod Skotland.
Grækenland åbnede derimod deres VM-kvalifikation med en knusende 5-1 sejr hjemme mod Belarus, og grækerne er også favoritter hos bookmakerne til at tage en sejr mod Danmark.
Grækenland - Danmark | ||
Kampstart: Mandag d. 8. september kl. 20:45 |
||
TV: TV2 |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
2.35 | 3.20 | 3.10 |
Spil hos bet365* |
Grækenland
Grækenland kommer ind til kampen mod Danmark med fire sejre i træk, hvori grækerne har scoret 16 mål. Tilbage i marts slog Grækenland netop Skotland på udebane med 3-0 i oprykningsplayoffs i Nations League, efter at have tabt den første kamp hjemme til skotterne med 0-1. Dermed er Grækenland klar til Liga A i næste omgang Nations League.
Derefter spillede Grækenland to venskabskampe på hjemmebane mod Slovakiet og Bulgarien som blev vundet med 4-1 og 4-0, og i fredags lammetævede grækerne så Belarus med 5-1. Her var Grækenland foran 4-0 allerede ved pausen, hvorefter gassen gik lidt mere af ballonen i anden halvleg der sluttede 1-1.
Ivan Jovanovic har fået banket noget meget fornuftigt sammen med det græske landshold, som han overtog i 2024. Indtil videre holder han en sejrsprocent på 81,9 % med ni sejre og to nederlag i 11 kampe. Samlet målscore: 27-7.
Mange husker nok også, at Jovanovic førte det græske landshold til en fremragende 2-1 sejr på Wembley for under et år siden, så det er et græsk landshold der har haft masser af vind i sejlene gennem det seneste års tid, og som også indeholder mange spændende navne og kvalitet på alle pladser.
I truppen er blandt andet FC Københavneren Pantelis Hatzidiakos, men af større profiler kan nævnes offensive kræfter som spidsangriberen Vangelis Pavlidis fra Benfica, den giftige venstrewing Christos Tzolis fra Club Brugge og den offensive midtbanespiller Konstantinos Karetsas fra Genk, som bliver en trio det danske forsvar skal holde ekstra godt øje med.
Alle tre kom i øvrigt på tavlen mod Belarus i fredagens 5-1 sejr, hvor Pavlidis også lavede assisten til både Karetsas' og Tzolis' scoringer.
Grækenlands trup mod Danmark:
Odysseas Vlachodimos, Målmand, Sevilla
Konstantinos Tzolakis, Målmand, Olympiacos
Christos Mandas, Målmand, Lazio
Georgios Vagiannidis, Forsvar, Sporting CP
Konstantinos Koulierakis, Forsvar, VfL Wolfsburg
Konstantinos Mavropanos, Forsvar, West Ham
Giorgos Kyriakopoulos, Forsvar, Panathinaikos
Lazaros Rota, Forsvar, AEK Athens
Pantelis Hatzidiakos, Forsvar, FC København
Kostas Tsimikas, Forsvar, Roma
Panagiotis Retsos, Forsvar, Olympiacos
Dimitrios Kourbelis, Midtbane, Al-Khaleej
Dimitrios Pelkas, Midtbane, PAOK
Anastasios Bakasetas, Midtbane, Panathinaikos
Christos Zafeiris, Midtbane, Slavia Prag
Giannis Konstantelias, Midtbane, PAOK
Konstantinos Karetsas, Midtbane, Genk
Petros Mantalos, Midtbane, AEK Athen
Christos Mouzakitis, Midtbane, Olympiacos
Manolis Siopis, Midtbane, Panathinaikos
Georgios Masouras, Angriber, Al-Khaleej
Fotis Ioannidis, Angriber, Sporting CP
Christos Tzolis, Angriber, Club Brugge
Vangelis Pavlidis, Angriber, Benfica
Anastasios Douvikas, Angriber, Como
Danmark
Havde Brian Riemer valgt de rigtige spillere til sin startopstilling mod Skotland? Det spørgsmål har været oppe og vende i debatten i dagene derpå, hvor mange har undret sig over, at der ikke var fundet plads til Victor Froholdt i startopstillingen, og at Riemer eks. havde valgt Joakim Mæhle på den ene back fremfor Patrick Dorgu, da Mæhle ikke just har fået mange minutter i Wolfsburg i denne sæson.
Samtidig så det ud til, at man måske havde læst skotterne forkert og blev overraskede over, at de stillede i en 4-4-2 fremfor en 5-4-1. Danmark havde store problemer med at skabe chancer mod skotterne, og ser man bort fra Hjulmands chance efter få minutter - som i øvrigt blev ophævet af offside - så havde Danmark vel reelt ingenting de første 45 minutter.
Efter pausen kom danskerne lidt bedre i gang, og særligt i de sidste 20 minutter skabte vi chancer der kunne have givet os den vigtige sejr. Men ser man over alle 90 minutter kunne Danmark også meget nemt have tabt dette opgør, og stået med et endnu dårligere udgangspunkt efter første kamp.
Nu venter en svær opgave i Grækenland. Sidst det danske A-landshold gæstede Grækenland i en kamp af betydning var tilbage i 2005, hvor der også stod VM-kvalifikation på programmet. Dengang tabte Danmark med 2-1, og det var medvirkende til, at Danmark kun sluttede nr. 3 i kvalifikationsgruppen bag Ukraine og Tyrkiet, og at vi derfor ikke kom med til VM i Tyskland i 2006.
Også denne gang kan et nederlag i Grækenland vise sig at få store konsekvenser for Danmark i kvalifikationen efter det skuffende pointtab mod skotterne fredag aften. For Grækenland har været stærke igennem en længere periode, og var på forhånd det hold vi forventede vi skulle kæmpe om Top 2 med. Men nu hvor vi ikke slog Skotland i fredags, kan det blive skæbnesvangert når vi senere i kvalifikationen gæster skotterne på udebane, såfremt kampen om andenpladsen til den tid står mellem Danmark og Skotland.
Danmarks trup mod Grækenland:
Filip Jørgensen, Målmand, Chelsea FC
Kasper Schmeichel, Målmand, Celtic FC
Mads Hermansen, Målmand, West Ham United
Andreas Christensen, Forsvar, FC Barcelona
Anton Gaaei, Forsvar, AFC Ajax
Jannik Vestergaard, Forsvar, Leicester City
Joachim Andersen, Forsvar, Fulham FC
Joakim Mæhle, Forsvar, VfL Wolfsburg
Lucas Høgsberg, Forsvar, RC Strasbourg
Patrick Dorgu, Forsvar, Manchester United
Rasmus Nissen Kristensen, Forsvar, Eintracht Frankfurt
Albert Grønbæk, Midtbane, Genoa
Matthew O'Riley, Midtbane, Brighton
Mikkel Damsgaard, Midtbane, Brentford
Morten Hjulmand, Midtbane, Sporting Lissabon
Pierre Emile Højbjerg, Midtbane, Olympique de Marseille
Victor Froholdt, Midtbane, FC Porto
Anders Dreyer, Angriber, San Diego FC
Andreas Skov Olsen, Angriber, VfL Wolfsburg
Jacob Bruun Larsen, Angriber, Burnley FC
Kasper Dolberg, Angriber, RSC Anderlecht
Mika Biereth, Angriber, AS Monaco
Rasmus Højlund, Angriber, Manchester United
William Idamudia Daugaard Osula, Angriber, Newcastle United
Grækenland - Danmark spilforslag
Danmark kommer op mod et meget kompetent græsk landshold, som har været ekstremt målfarligt igennem en længere periode. Generelt har der været tæt på sejre på stribe for grækerne siden Ivan Jovanovic tog over i 2024, og de har nogle offensive profiler på holdet, som kan gøre rigtig ondt på Danmark.
Danmark lignede en skygge af sig selv i fredagens kamp mod Skotland, og det tyder altså ikke lovende forud for turen til Grækenland og mødet med de formstærke grækere. Vi håber naturligvis at vi tager fejl, men vi tror Danmark må tage tomhændet hjem fra Grækenland.
Vi skyder på en 2-1 sejr til grækerne, men da vi ikke vil spille mod hjertet i denne kamp, så anbefaler vi i stedet et spil på Over 2,5 mål og begge hold scorer til odds 2.50. Hermed er der nemlig også mulighed for gevinst, hvis vores forudsigelse bliver gjort til skamme med en flot dansk sejr - så længe de målvarme grækere også scorer. Med 16 mål i de sidste fire kampe, tror vi ganske enkelt ikke på, at Danmark kommer til at holde et clean sheet i Grækenland.
Kom Så Danmark!