Inter vs Atletico Madrid

20. februar 2024

Inter - Atletico Madrid spilforslag: Champions League tirsdag d. 20. februar

Champions League er tilbage i denne uge, hvor vi kan se frem til fire 1/8-finaler. Tirsdag aften byder på Inter vs Atletico Madrid, og vi er klar med spilforslag forneden.

Kampen kan ses på 3+ og Viaplay med kampstart 21:00.

Spil hos bet365*

Inter vs Atletico Madrid spilforslag

Sidste års Champions League finalister fra Inter er i forrygende form i øjeblikket. Af de sidste 10 kampe, spillet siden d. 23. december, har Inter vundet ni og spillet én uafgjort. Ser vi bort fra et nederlag i forlænget spilletid til Bologna i 1/8-finalerne i Coppa Italia, har Inter ikke tabt en kamp siden slutningen af september. 

Derfor topper Inter selvfølgelig også Serie A, endda med en vis margin, efter 20 sejre, tre uafgjorte og kun ét nederlag i de 24 kampe indtil nu i sæsonen.

I januar vandt Inter også deres tredje Supercoppa Italia i træk ved at besejre både Lazio og Napoli, og siden har de også slået Juventus i Derby d'Italia, hvilket var medvirkende til at Inter nu er ni point foran Juve i toppen af i tabellen.

I weekenden slog Inter bundproppen Salernitana med 4-0 her på San Siro, hvilket var det femte clean sheet i de sidste seks kampe. Det er altså et særdeles formstærkt hjemmehold, proppet med selvtillid, som tager mod Atletico Madrid i aftenens 1/8-finale.

Gæsterne fra Spanien har dog en fin statistik med sig til Italien. Under Diego Simeones ledelse har Atleti nemlig vundet fem af i alt seks knockout-kampe mod italienske klubber i Europa, og nu jagter de altså én mere. Men de har dog heller aldrig mødt Inter på San Siro før.

Den eneste kamp af betydning mellem disse to klubber finder vi i den europæiske Super Cup for 14 år siden, hvor Atletico sejrede med 2-0 på Stade Louis II i Monaco. Her lavede Sergio Aguero og Jose Antonio Reyes.

Atletico kom fint gennem gruppespillet i efteråret med fire sejre og to uafgjorte i en gruppe med Lazio, Feyenoord og Celtic, og scorede her hele 17 mål, hvilket er helt atypisk mange for Atletico Madrid. Faktisk deres mest målrige gruppespil i et årti.

Der var også mål i generalprøven, da Atletico kommer også til Milano på bagkant af en fin 5-0 sejr over Las Palmas i weekenden. Det var så også den første sejr i tre kampe, da man netop havde tabt 0-1 til både Sevilla og Athletic Bilbao (Copa del Rey) efter man havde spillet 1-1 mod lokalrivalerne fra Real. 

Atletico er på fjerdepladsen i La Liga med et stykke op til Real Madrid, og de er i høj grad sakket bagefter grundet manglende sejre på udebane. Faktisk har Atletico kun vundet 4 ud af 12 udekampe i sæsonen (V4-U2-T6), men har dog alligevel en positiv målscore på 18-14 trods at have tabt flere end man har vundet på fremmed græs. Her hjælper en 7-0 sejr ude i Vallecano i 3. spillerunde en del på regnskabet.

I Champions League vandt Atletico i øvrigt kampen i Rotterdam mod Feyenoord med 3-1, men måtte nøjes med uafgjort i Rom mod Lazio og Glasgow mod Celtic.

Vores konklusion er, at Atletico Madrid er et stærkt hold hjemme på Wanda Metropolitano, men har haft sværere ved at lykkedes ude igennem en længere periode. Og nu skal de op mod et formstærkt Inter-mandskab på en historisk svær udebane i Milano. 

I vores optik skal Inter være spinkle favoritter her, men der venter sandsynligvis en svær kamp for værterne, for Atletico har oceaner af europæisk erfaring og trods lidt kvaler på udebane i denne sæson, er det ikke er hold man bare kører midtover. 

Så vi skyder på en tæt kamp, som Inter vinder med præcist ét mål. Vi skyder på 2-1 til Inter og spiller Uafgjort (Atletico +1) til odds 3.50 hos bet365. Her er der gevinst, hvis Inter vinder kampen med ét mål, såsom 1-0, 2-1, 3-2 etc.

Spil hos bet365*